E-bog - Glad Morgenmad - Køb her
  • Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar

Anne au Chocolat

Madkærlighed en masse

  • Hjem
  • Opskrifter
  • Om mig
  • E-bog Glad Morgenmad
  • Mine chokoladeanbefalinger

Mazarinkage med nektariner

19. september 2009 af Anne au Chocolat 12 kommentarer

P1010207

Når jeg har marcipan til overs fra andre bageeventyr, bruger jeg ofte resten til en mazarinkage. Det gjorde jeg også denne gang, hvor det imidlertid blev til en nektarinvariant (inspireret af Miras nektarinkage. Normal bager jeg mazarinkage au naturel og overtrækker den med smeltet mørk chokolade med lidt smør i. Mazarin og chokolade hitter sammen. Men nu kan jeg også konstatere, at mazarin og nektarin hitter sammen.

Her er opskriften:

200 g marcipan, revet

200 g sukker

200 g smør, blødt

2 dl æg

50 g mel

40 g mandler, hakket

1-2 spsk amaretto

3 nektariner

1 1/2 spsk sukker

Forvarm ovnen til 180 grader. Pisk marcipan og sukker godt sammen og tilsæt smør lidt ad gangen under stadig piskning. Pisk derefter æggene i lidt ad gangen. Vend til sidst mel og mandler i og smag til med amaretto. Hæld dejen i en rund form (ca. 23 cm i diameter) foret med bagepapir. Skær nektarinerne i tynde både og stik dem ned i dejen. Drys til sidst med sukker og bag i ovnen i ca. 45 min.

Server gerne med crème fraiche 38%

Skrevet i: Kager Tags: frugt, marcipan, mazarin

Previous Post: « Bananmuffins med chokolade og valnødder
Next Post: Æblegrød af æbler fra haven! »

Læserinteraktioner

Kommentarer

  1. Mira Arkin skriver

    20. september 2009 kl. 11:54

    Hej Anne
    Kagen ser dejlig ud og jeg er stor tilhænger af crème fraiche 38% – ren, løssluppen syndighed!
    KH Mira

  2. foodfanatic skriver

    20. september 2009 kl. 12:55

    Hej Anne,
    Årh det ser lækkert ud. Jeg ELSKER marcipan. Den må jeg prøve engang (eller måske din klassiske version, hvis du lægger den på din blog). Håber du har haft en dejlig weekend. Jeg står og skal igang med en dobbelt portion jomfruhummersuppe, som jeg vil fryse ned. Nu havde jeg jo ingredienserne i fra sidste portion alligevel.
    Nadia

  3. anneauchocolat skriver

    22. september 2009 kl. 11:48

    Tak for din dejlige kommentar, Mira!:)

    Nadia, jeg er glad for, at du synes om kagen. Den må du prøve ja. Og den holder sig frisk længe pga. marcipanen. Den klassiske version egentlig bare den samme kage uden frugt i og så med smeltet chokolade på toppen! Blev hummersuppen lækker ? Jeg håber også din weekend var god!

  4. Hanne skriver

    22. september 2009 kl. 19:01

    Hej Anne

    Jeg er vild med mazarinkage – især den klassiske, så det skal prøves på et tidspunkt.

    Dejlig blog du har:)

    Hilsner fra Hanne

  5. anneauchocolat skriver

    22. september 2009 kl. 20:18

    Hej Hanne,
    Glæd dig til at bage denne mazarin – den er saftig og smager af marcipan og ikke af mandelessens!
    Sikke nogle flotte kager, du laver! Det ser meget konditor-agtigt ud 🙂
    Kh Anne

  6. Hanne skriver

    23. september 2009 kl. 17:42

    Hej igen
    🙂 Tak – synes, at der er lang vej endnu. Men øvelse gør vel mester, siger nogen 😉
    Lyder dejligt med marcipansmag fremfor essens!
    Hilsner Hanne

  7. Kristina skriver

    17. maj 2010 kl. 14:30

    Hej Anne

    Tak for en virkelig lækker blog. Jeg har lavet din mazarinkage, uden nektariner men med masser af god mørk chokolade ovenpå. Jeg kan fortælle at den var et stort hit! Jeg glæder mig til at prøve flere af dine chokoladeeventyr af.

    Kh Kristina, som nu selv har startet en madblog:

    http://www.fifthfloorcooking.wordpress.com

  8. Anne au Chocolat skriver

    17. maj 2010 kl. 14:58

    Hej Kristina,
    Mazarinkagen med chokolade hitter altid 🙂 Dejligt at du har prøvet den! Og skønt at du også har startet på madbloggeriet – og endda på international vis! 🙂
    Kh Anne

  9. Karen skriver

    21. november 2011 kl. 09:22

    Hej Anne

    Jeg har lavet din mazarinkage uden nektarin, men med et lag Valrhona chokolade på toppen. Den blev super!!! Nu vil jeg gerne lave små mazariner på samme måde- skal det så være i små rigtige forme ? (silikone ?) og hvor meget skal bagetiden reduceres med ?

    mange hilsner
    Karen :o)

  10. Anne au Chocolat skriver

    21. november 2011 kl. 11:19

    Kære Karen
    Det lyder super lækkert! 🙂
    Du må selv bestemme, hvilke forme du bruger – og gerne i silikone. Jeg har selv en hel kommode proppet med små forme, så jeg skifter ret meget i hvilke små forme jeg bruger. Hvis det er forholdsvis flade forme, vil jeg max. bage mazarinerne i 15 minutter. Men prøv dig frem.

    Kh Anne

  11. Lise skriver

    31. maj 2014 kl. 14:10

    Hmmmmm 2 dl æg, mon du virkelig mener det? 🙂

Trackbacks

  1. Æblemazarin. | Madet mere siger:
    9. oktober 2012 kl. 09:51

    […] kom fra Anne au Chocolat – Kage extraordinaire. Dog blev nektarinerne udskiftet med æbler og jeg erstattede lidt sukker med brun farin, for at […]

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Primær Sidebar

De fem nyeste indlæg vises i slideren øverst her på forsiden.

Velkommen til mit univers, som byder på simple skønne kager, vidunderlige chokoladesager og lykkebringende lækkerier med fokus på den gode smag, de bedste råvarer og livsnydelse i lange baner. Jeg lever efter devisen: søde sager er sunde for sjælen.

Kærlig hilsen Anne au Chocolat

E-bog – Glad Morgenmad – Køb her

E-book – Good Mornings – Buy here

lykken-er-is

Search

Følg mig på Instagram

Det eneste jeg har lyst til i dag.. Varme sommerda Det eneste jeg har lyst til i dag.. Varme sommerdage rimer på hjemmelavet vaniljeis🫶🏻🌞💦🍦
Mere sommermorgenmad på endnu en lun sommerdag 🌞 Dansk sommer 🫶🏻
Græsk yoghurt, fersken, rabarberkompot, mynte fra Græsk yoghurt, fersken, rabarberkompot, mynte fra haven og ristede hasselnødder.. Når sommermorgenmaden smager som dessert 😋
Godmorgen 🍓 endnu en stor portion jordbær er h Godmorgen 🍓 endnu en stor portion jordbær er høstet i haven, mens bollerne blev bagt i ovnen. Hindbær, solbær og blåbær er på vej inden længe. Drengene synes klart, at trampolinen er det bedste ved haven - jeg er på TeamBær ❤️🌞
Følg mig på Instagram

Bliv fan på Facebook

Følg med på Bloglovin’

bloglovin

Copyright © 2022 · Anne au Chocolat · Ophavsret · Sitemap