Mellem jul og nytår kom vores lille Kaj til verden. Han er så vidunderlig, og vi lever pt i en lykkelig baby-boble af kærlighed (og manglende søvn). Tjek ham ud på nederste billede 🙂
Det er derfor også længe siden, at jeg har åbnet bloggen, og jeg er håbløst bagud med at besvare jeres søde kommentarer og spørgsmål. Det gør jeg snart! Jeg har heller ikke ønsket jer glædelig jul og godt nytår. Sådan en lille SuperKaj vender op og ned på alting. På den dejligste facon.
Men jeg har fået bagt et par gange, og i dag får I opskriften på de lækreste og mest saftige hindbærmuffins med stykker af hvid chokolade.
Muffins med hindbær og hvid chokolade
6 stk
90 g sukker
70 g smør, blødt
1 æg
50 g skyr
60 g mel
1/2 tsk bagepulver
125 g hindbær, friske og frosne
65 g hvid chokolade, hakket i tern
1 spsk sukker
Pisk sukker og smør godt sammen i en skål. Tilsæt ægget under omrøring og dernæst skyr. Vend derefter mel og bagepulver i. Kom tilsidst hindbær og hvid chokolade i dejen (gem lidt af chokoladen til at komme på toppen). Kom dejen i muffinsforme og drys med det resterende chokolade og 1 spsk sukker. Bag kagerne i ovnen ved 190 grader i ca. 20 minutter. Køl dem af og NYD! 🙂
Cecilie skriver
Hvor ser Kaj dog über CUTE ud!! Han er da bare SÅ sød og ikke til at stå for i supermande dragten 😀 Tillykke med ham! Og hvor ser muffinsene lækre ud! Dem tror jeg, at jeg skal bare i dag 🙂
LunaBærmonster skriver
Endnu engang stort tillykke med den lækre dreng! Og du skal ikke undskylde for noget med manglende svar – sådan er det nu engang, når man får børn, og det tror jeg også, de fleste er med på. 🙂
Anne-Sofie skriver
Nåårh hvor er han sød, jeg har lyst til at spise hans tykke kinder! Tillykke med ham.
Nana skriver
Stort tillykke med SuperKaj! Det er imponerende, at du allerede har fået lagt noget på bloggen, og de ser bare gode ud, de muffins 🙂
Anne-Marie skriver
Super stort tillykke med jeres fine Kaj.
Kh.
Anne-Marie
Marianne Andersen skriver
Hjertelig tillykke med den lille guldklump
Nyd ham i fulde drag for tiden flyver afsted
Min den minste er 16 år og ælste er 27 år og lige
Blrvet mor for 7 mån siden mvh. Marianne
Annette skriver
Tillykke med jeres SuperKaj,hvor ser han dejlig ud.
Nyd ham nu og læg bloggen lidt på hylden noget tid,det kan alle da forstå!
Dine muffins ser skønne ud,hindbær og hvid chokolade er en god kombi..
Pia Nordgaard skriver
TILLYKKE med skønne Kaj … det er fantastisk og stort at få barn 🙂 held og lykke til hele familien .
Spørgsmål til muffins med hvid chokolade … hvis jeg bruger “frosne bær” kommer de så direkte ned i dejen ell. skal de tø først ?
Anna skriver
Sådan en sød lille fyr. Og hvor er han heldig at kunne dufte til al din hjemmebag! 😉
Stort tillykke med ham
Sophie skriver
Wow. Du laver da også bare den sødeste muffin i babyovnen!. Stort tillykke med jeres lille superKaj.
Ditte skriver
Stort tillykke med ham Anne – han ser skøn ud <3
Dine muffins ser også godt ud – de må prøves en dag 🙂
Knus fra Ditte
Sara Lagoni skriver
Sikke en masse lækkerhed 🙂
Hvor ser kagerne søde ud, næsten lige så søde som den lille supermand <3
Karin skriver
Stort tillykke med super Kaj. Han ser åhh så sød ud 🙂
Og når det så er sagt så er dine superkager heller ikke at kimse af så jeg bliver på kanalen også selvom det der “mor” tager tid og energi væk fra bloggen 😉
Anne au Chocolat skriver
Kære Cecilie,
Tusind tak for din søde hilsen 🙂
kh Anne
Anne au Chocolat skriver
Kære Luna
Du er sød <3
Kh Anne
Anne au Chocolat skriver
Kære Anne-Sofie
🙂 De er blevet endnu tykkere!
Kh Anne
Anne au Chocolat skriver
Kære Nana
Tak skal du have 🙂
Kh Anne
Anne au Chocolat skriver
Kære Anne-Marie
Mange tusind tak!
Kh Anne
Anne au Chocolat skriver
Kære Marianne
Mnange tak 🙂
Kh Anne
Anne au Chocolat skriver
Kære Annette
Tusind tak for din søde hilsen!
Kh Anne
Anne au Chocolat skriver
Kære Pia,
Jeg beklager sent svar. Ja bare frosne bære ned i dejen 🙂
Kh Anne
Anne au Chocolat skriver
Kære Anna
Du er sød 🙂
Anne au Chocolat skriver
Tihi tak Sophie z3
Anne au Chocolat skriver
Kære Ditte
Af hjertet tak <3
Kram
Anne au Chocolat skriver
Kære Sara
Mange mange tak <3
Kh Anne
Anne au Chocolat skriver
Kære Karin
Det er jeg glad for at høre 🙂
Kh Anne
Lærke Gade Villemoes skriver
Øv altså 🙁 nu har jeg lavet dine muffins 2 gange og hver gang falder de sammen når de kommer ud af ovnen… Har fulgt opskriften til punkt og prikke, men de ender hver gang med at blive mørke i kanterne og ubagte indeni…
Hvad gør jeg galt???!!
Kagebageren skriver
Hej, jeg oplever samme problem som Lærke Gade Willemoes. Det ser ud som om, der er for lidt mel i dejen. Og alt for meget fyld. De bliver simpelthen for svampede med al det hindbærsaft og skyr.
Kombinationen af hindbær og hvid chokolade er ellers god.
Mvh Kagebageren
Rikke skriver
Jeg har samme problem som Lærke, har givet mine muffins over dobbelt så lang tid som der står i opskriften, men de er bare fuldkommen ubagte og falder sammen 🙁 Måske er der en fejl i opskriften?
Nicola Anne Hare skriver
Glæder mig sådan til at smage dem færdige, selv dejen smager fantastisk
Christie skriver
Har netop bagt disse muffins – de blev fantastisk gode! Havde læst et par kommentarer om at de blev for svampede og ikke bagt ordentligt indeni. Jeg brugte derfor friske hindbær (mindre væde), og justerede mel op til 100 gram – der kom en knivspids mere bagepulver i for at sikre at de hævede. De hævede flot, holdt formen, og smager himmelsk! Næste gang 3-dobler jeg opskriften 😉