Klik her for at købe E-Bogen – Glutenfri & Sukkerfri     -     eBook: Gluten-free & Sugar-free - Buy here
  • Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar

Anne au Chocolat

Madkærlighed en masse

  • Hjem
  • MIN NYE BOG – BAG GLUTENFRIT
  • Opskrifter
    • Om mig
  • E-Bog – Glutenfri & Sukkerfri
  • eBook: Gluten Free & Sugar Free

Oreo julebrownie med syltede kirsebær og cream cheese frosting 

28. november 2017 af Anne au Chocolat

INDLÆGGET ER SPONSORERET AF OREO 


Oreo har udfordret mig til at lave en julekage med deres nye Oreo Thin, som er en tyndere og endnu mere crispy variant end de traditionelle Oreo’s. Den gode klassiske smag er dog helt den samme.

Den slags udfordring takker jeg begejstret ja til, da jeg er vild med Oreo’s. Det er Kaj også, så jeg måtte gemme pakkerne for ham, så de kunne bruges til kagen her. Dog hapsede han fornøjeligt et stykke af julekagen, som ganske forventet faldt i hans chokoladeglade smag. Lykken for en næsten 3 årig!

Min Oreo julekage er en intens og fudgy chokoladebrownie med knuste Oreo’s og syltede kirsebær i dejen, hele Oreo’s oven på dejen og såmænd også på den lyserøde og silkebløde cream cheese frosting. En julet og delikat chokoladebrownie med masser af Oreo Thin fryd både for ganen og for øjet. Som et lille festligt og fint tvist penslede jeg Oreo’s med rosastøv. Det rimer da på julehygge, som kan serveres til eftermiddagskaffen eller som dessert efter en god middag.

Her kommer opskriften, som jeg allerede har lavet flere gange og serveret for mange søde mennesker. Jeg lyver ikke, når jeg siger, at alle er ellevilde med den!

Det tror jeg bestemt også, at I bliver <3

Oreo julebrownie med syltede kirsebær og cream cheese frosting
9 personer

200 g smør
200 g god mørk chokolade
125 g mel
3 æg
265 g sukker
1/3 tsk salt
2 pakker Oreo Thin (32 styk i alt)
120 g syltede kirsebær

Frosting:
150 g flormelis
40 g blødt smør
80 g flødeost (Philadelphia)
1 spsk kirsebærsaft/lage fra de syltede kirsebær
evt. lidt rød frugtfarve

Rosastøv

Brownie:
Forvarm ovnen til 180 grader varmluft. Smelt smørret i en gryde, sluk for varmen og kom straks den hakkede mørke chokolade i, og lad den smelte sammen med smørret. Køl lidt af. Pisk mel, æg, sukker og salt til luftig konsistens i en skål, og rør langsomt smør- og chokoladeblandingen i under omrøring. Grofthak 14 Oreo Thin og vend dem i dejen sammen med de syltede kirsebær. Hæld browniedejen i en kvadratisk form (22 cm x 22 cm) beklædt med bagepapir og fordel 9 Oreo Thin på dejen. Bag brownien i ca. 25 minutter. Husk at en brownie helst skal bages dagen før, så den har tid til at sætte sig og få den helt rigtige konsistens. Opbevar den på køl indtil den skal skæres ud.

Frosting:
Lad alle ingredienserne være stuetempererede. Pisk ingredienserne godt sammen (pisk ikke for længe, da cremen så risikerer at blive flydende igen) og kom cremen i en sprøjtepose med en stor tylle. Opbevar cremen på køl, mens kagen skæres ud, og 9 Oreo Thin pensles med rosastøv på den ene side. Fordel browniestykkerne på et fad. Sprøjt toppe af cremen og tryk en rosapenslet Oreo Thin ned i cremen.Tip:
Som variation kan man undlade cream cheese frosting og servere en stor kugle vaniljeis ovenpå i stedet.



Billedet her af mig med kagerne har dygtige Morten Nordstrøm knipset, da han filmede Oreo kagen blive lavet.

Skrevet i: Kager

Previous Post: « Den lækreste croissant!
Next Post: Brownie med appelsin og ristede hasselnødder til Kajs søde pædagoger »

Primær Sidebar

Velkommen til mit univers, som byder på simple skønne kager, vidunderlige chokoladesager og lykkebringende lækkerier med fokus på de bedste råvarer og livsnydelse i lange baner.

I januar 2025 gik jeg over til en glutenfri livsstil, og det kommer også til at afspejle sig i fremtidige opskrifter her på siden. Alle de gamle opskrifter forbliver her selvfølgelig. Og jeg er stadig altid på jagt efter den gode smag.

Kærlig hilsen Anne au Chocolat

MIN NYE BOG – BAG GLUTENFRIT. KLIK PÅ BILLEDET FOR AT LÆSE MERE OG BESTILLE

E-bogen Glutenfri & Sukkerfri – køb her

The E-book Gluten Free & Sugar Free

Search

Copyright © 2026 · Anne au Chocolat · Ophavsret· Cookiepolitik · Privatlivspolitik · Sitemap

Administrer samtykke
For at give dig de bedste oplevelser bruger vi teknologier som cookies til at gemme og/eller få adgang til enhedsoplysninger. Hvis du giver dit samtykke til disse teknologier, kan vi behandle data som f.eks. browsingadfærd eller unikke ID'er på dette websted. Hvis du ikke giver dit samtykke eller trækker dit samtykke tilbage, kan det have en negativ indvirkning på visse funktioner og egenskaber.
Funktionsdygtig Altid aktiv
Den tekniske lagring eller adgang er strengt nødvendig med det legitime formål at muliggøre brugen af en specifik tjeneste, som abonnenten eller brugeren udtrykkeligt har anmodet om, eller udelukkende med det formål at overføre en kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet.
Præferencer
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for det legitime formål at lagre præferencer, som abonnenten eller brugeren ikke har anmodet om.
Statistikker
Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til statistiske formål. Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til anonyme statistiske formål. Uden en stævning, frivillig overholdelse fra din internetudbyders side eller yderligere optegnelser fra en tredjepart kan oplysninger, der er gemt eller hentet til dette formål alene, normalt ikke bruges til at identificere dig.
Marketing
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for at oprette brugerprofiler med henblik på at sende reklamer eller for at spore brugeren på et websted eller på tværs af flere websteder med henblik på lignende markedsføringsformål.
  • Vælg muligheder
  • Administrér tjenester
  • Administrer {vendor_count} leverandører
  • Læs mere om disse formål
Se præferencer
  • {title}
  • {title}
  • {title}