Hvad gør man, når man har tre modne bananer liggende på køkkenbordet? Jeg tryller dem oftest om til en svampet banankage. Det gjorde jeg også i går. Og det blev ikke til hvilken som helst banankage, men en banankage med små stykker hvid chokolade i dejen og masser af syrligt søde rabarber på toppen samt knasende sprøde letristede mandelflager. Kagen blev til, da jeg havde rabarber i køleskabet, som også skreg på at blive brugt. En yderst (også lidt overraskende) velsmagende kage!!
Den svampede sødme fra bananerne får et kærligt syrespark fra rabarberne og forenes noget så fint i kagen, som her på andendagen er mindst lige så svampet og lækker. Jeg spår, at den holder sig frisk i mange dage, men den når nok at blive spist inden.
♥
Rabarber-banankage
8 personer
150 g sukker
Bageform:
Springform 20 cm (reklamelink)
Forvarm ovnen til 175 grader varmluft. Pisk smør og sukker godt sammen i en skål. Tilsæt æggene et ad gangen og pisk undervejs. Vend mel og bagepulver i dejen. Mos bananerne godt og vend dem i kagedejen sammen med hakket hvid chokolade. Hæld dejen i en springform (20 cm) smurt og beklædt med bagepapir. Skær rabarberne i 2-3 cm stykker og fordel dem på dejen. Drys til sidst med mandelflager. Bag kagen i en 1 time, og kontroller om den er færdigbagt med en tandstik eller kødnål.
Køl af og nyd den, som den er eller med en skefuld creme fraiche eller vaniljeis til.
Nanna skriver
Hej Anne,
Kan man bruge frosne rabarber til denne lækre sag? Jeg har nogle på frost fra i sommers og tænker, at de skal have nyt liv snart.
Mvh Nanna