Denne saftige sag byder på masser af citron og marcipan og er muligvis min nye favoritkage!
Da Kaj sov lur i søndags, så jeg mit snit til at gå i køkkenet og bage en kage til eftermiddagskaffen. Fra jeg kom på idéen (som nu ikke lå så fjernt gemt væk i baghovedet), og til kagen var bagt, fotograferet og stillet på bordet gik der under to timer. Jeg havde egentlig tænkt mig at lade kagen køl helt af og glasuren sætte sig, så jeg kunne skære nogle helt snorlige kagestykker til billederne her. MEN da Kaj først var vågnet og kunne dufte kage, var der intet at gøre. Drengene ville have kage så hurtigt som muligt. Så jeg knipsede billederne på fem minutter og skyndte mig derefter at stille kagen på bordet. Drengene kvitterede med store smil og kageglæde.
Citronkagen med marcipan er en af de kager, som er svære at holde fingrene fra. Men hvis det alligevel skulle lykkes at gemme lidt, er kagen mindst lige så saftig og lækker i dagene efter. Mums!
Citronkage med marcipan
6-8 personer
100 g sukker
100 g marcipan, revet
100 g blødt smør
2 æg
Fintrevet skal af 1 øko citron
50 g mel
Glasur:
150 g flormelis
Saft af 1 lille citron
Pistacier og frysetørrede hindbær til pynt
Bageform:
Springform 20 cm (reklamelink)
Pisk marcipan og sukker godt sammen i en skål og tilsæt smør under stadig piskning. Pisk æggene i et ad gangen. Vend derefter citronskal og mel i. Hæld dejen i en smurt springform (ca. 20 cm i diameter) med bunden beklædt med bagepapir. Bag kagen i ovnen ved 180 grader varmluft i ca. 25 minutter. Tjek om den er færdigbagt med en strikkepind. Køl kagen af og vend den derefter ud af formen og over på et fad. Rør glasur sammen af flormelis og citronsaft og fordel den på kagen. Pynt med hakkede grønne pistacier og frysetørrede hindbær.
Marianne skriver
Den ser/lyder så lækker. Kan den fryses også være ligeså god?
Mvh Marianne
Anne au Chocolat skriver
Kære Marianne,
Mange tak 🙂 Ja det kan du tro. Men så vent med at putte glasur på før den er tøet op og skal serveres.
Kh Anne
Nanna Schultz skriver
Hej Anne,
Dejlig opskrift!
I mangel på citroner lavede jeg den med grapefrugt i stedet. Det var også virkelig godt!
Vh Nanna
Anne au Chocolat skriver
Kære Nanna,
Det lyder TOP lækkert 🙂 Rigtig god idé!
Kh Anne
Sanda skriver
Hej Anne,
Er det muligt at lave disse om til muffins?:-)
Vh. Sanda
Anne au Chocolat skriver
Kære Sanda,
Ja det kan du sagtens 🙂 Så bare tjek bagetiden undervejs. De skal nok have ca. samme tid i ovnen, men for en sikkerheds skyld!
Kh Anne
Marianne Staats skriver
Hej Anne! Lækker opskrift, men skal der ikke lidt bagepulver i ? Kh. Marianne.
Anne au Chocolat skriver
Kære Marianne,
Tak skal du have 🙂 Nej, jeg synes ikke, at det er nødvendigt med bagepulver. Men du kan jo godt tilføje noget, hvis du synes 🙂
Kh Anne
Claudia skriver
Kan man erstatte mel med mandelmel, rismel eller glutenfri mel?
Anne au Chocolat skriver
Kære Claudia,
Jeg ville bruge glutenfri mel så!
Kh Anne
Christina Hedegaard skriver
Hej Anne, Tror du at man kan fryse kagen?:-)
Anne au Chocolat skriver
Kære Christina,
Ja det kan man sagtens 🙂 Uden glasur på!
Astrid skriver
Bedste citronkage jeg nogensinde har smagt og helt utrolig nem at lave for uerfarne kagebagere!
Anne au Chocolat skriver
Kære Astrid,
Juhuu det lyder bare godt! Sådan har jeg det også med den kage 🙂
Christine skriver
Det var nok den nemmeste lækre kage, jeg nogensinde har bagt! Tak for den opskrift! Jeg brugte øko appelsiner i stedet for citron, og den blev også super lækker.
Mvh. Christine
Anne au Chocolat skriver
Kære Christine,
Så lækkert med appelsin 🙂
Kh Anne
signe skriver
Hejsa. Kan det passe, at der ikke skal noget citronsaft i kagen?
Anne au Chocolat skriver
Hej Signe,
Jeg er ked af det sene svar. Ja fintreven skal i dejen og saft i glasuren.
Christina skriver
Hej Anne
Hvis man vil lave til en bradepande portion, hvor meget tænker du så at man skal dobble op? Og ligeledes med bagetid?
PFT
Hilsen
Christina
Anne au Chocolat skriver
Kære Christian,
Hvis du med bradepande mener en hel bradepande til ovnen, så ville jeg gange med 5 eller 6 og så holde øje med bagetiden – tænker, at den ca. er det samme dog.
Kh Anne
Maria skriver
Hej Anne.
Jeg har tit benyttet mig af din opskrift på denne lækre marcipankage. Nu kunne jeg godt tænke mig at lave en saftig version af Bedstefars Skæg. Tror du jeg vil kunne bruge din opskrift som bund? Og så tilføje marmelade og marengs midt under bagningen?
Drømmer om en marcipan-agtig oplevelse istedet for den ofte lidt tørre bund 😊
Anne au Chocolat skriver
Kære Maria,
Det lyder som en fantastisk idé 🙂
Louise skriver
Har prøvet at lave denne i dag, da jeg skulle have besøg af mødregruppen, og det passede lige med hvad der var i skabene. Hold nu fast den var populær! Dejlig sommerkage. Den blir gemt i kagemappen 🙂
Helle skriver
Har tilføjet lidt revet nougat (i stedet for glasur)og venter nu spændt på, at den bliver færdig i ovnen.. tror det bliver lækkert 🙂
Aimée skriver
Hej Anne, hvis jeg skal lave dobbelt potion. Hvor lang tid skal den have?
Lise B skriver
Hej Anne, tusind tak for en skøn opskrift!
Nu har jeg prøvet at udelade citron og putte chokolade på for en lækker mazarinkage, og bagt den med vanilje og lidt skivede rabarber på toppen som lækker sommerkage, begge dele vidunderligt lækkert. Rabarberne vendte jeg i lidt sukker og en anelse mel inden de blev bagt med 😍
Rikke skriver
Kan den holde sig uden for køleskabet?
Anne au Chocolat skriver
Ja det kan du tro, Rikke 🙂