Små søde saftige marcipankager kærligt krydret med kardemomme og proppet med æblestykker samt knasende pistacienødder på toppen. De er ren efterårslykke og holder sig helt friske og meget lækre selv anden- og tredjedagen.
Her kommer opskriften:
Saftige marcipankager med kardemomme, æble og pistacier
11 stk
100 g marcipan
100 g smør
100 g sukker
2 æg
50 g mandelmel
25 g mel
1/2 tsk stødt kardemomme
100 g æble, skåret i små tern
Ca. 30 g helt finthakkede usaltede pistacier.
Forvarm ovnen til 175 grader varmluft. Pisk smør, marcipan og sukker godt sammen i en skål. Pisk æggene i et ad gangen. Vend derefter mandelmel, mel og kardemomme i – og til sidst æbleternene. Fordel dejen i formene (jeg bruger silikoneforme købt i Kunst og Køkkentøj) og drys med pistacier. Bag i ca. 30 minutter. Kontroller om de er færdigbagte med en kødnål. Køl helt af.
Anette skriver
Mums de ser lækre ud. De må prøves.
Hilsen
Anette
Piskeriset skriver
De ser altså også dejlige ud 🙂
Anne au Chocolat skriver
Tusind tak Anette 🙂
Anne au Chocolat skriver
Tusind tak kære Piske <3
Anna skriver
Hvor store er silikoneformene i diameter? 🙂
Else Nymark skriver
Hej Anne
Lækre kager som man får lyst til at bage her i den danske æblesæson!
Du skriver, at du bruger silikoneforme fra Kunst og Køkkentøj men hvilken størrelse?
på forhånd tak for dit svar samt de bedste hilsner fra Else.