Indrømmet. Jeg har indledt et passioneret kærlighedsforhold til Caramélia, Valrhonas nye søde og nuancerede karamelchokolade. Tenderende afhængighedsforhold. Men er det ikke altid sådan med kærlighed ? : )
Forholdet føles stadig helt nyt og meget spændende, og vi udforsker hinanden dagligt. Forleden valgte jeg at putte Caraméliaen i disse små chokoladeballader, hvor jeg naturligvis reducerede sukkermængden en del i forhold til den klassiske chokoladeballade, grundet karamelchokoladens skønne sødme. Jeg tilsatte desuden soltørrede tranebær, hvis syrlighed ville give et godt modspil til karamelsmagen og samtidig tilføre et lækkert sejt bid til balladerne.
Det var et hit – små, søde og karamelagtige chokoladeballader, som jeg dog ikke kunne lade være med at krydre med lidt finthøvlet Caraïbe på toppen.
Hvad siger I til disse små søde chokoladeballader ? 🙂
Den lille opskrift til 5 små ballader lyder således:
80 g smør
80 g Caramélia
50 g sukker
2 æg, letpisket
1 spsk mel
40 g soltørrede tranebær
Smelt smørret i en gryde, skru ned til laveste blus og tilsæt chokoladen. Tag gryden af varmen, når chokoladen er smeltet, og rør sukkeret i. Lad chokoladeblandingen køle lidt af og tilsæt derefter æggene, så mel og tilsidst tranebærrene.
Hæld chokoladedejen i fem små runde smurte forme (mine er 8 cm i diameter). Bag balladerne i ovnen ved 190 grader varmluft i ca. 10-12 minutter. Lad dem køle helt af, inden de spises. Gerne med lidt finthøvlet mørk chokolade på toppen.
Piskeriset skriver
Ok, det var rigtig dumt af mig at tjekke det billede lige inden frokost – nu er jeg da for alvor sulten 😀
De ser superskønne ud. Jeg må prøve Caraméliaen på et tidspunkt – i første omgang pønser jeg dog på en hvid chokolade-dessert til weekenden 🙂
Louise skriver
De ser super lækre ud! En af dem kunne jeg godt sætte tænderne i… Selvom jeg satte en hel bøtte Karmel Sutra til livs igår.
Deudover glæder mig til at møde dig hos Sif 🙂
Jette Lebahn skriver
Hvor ser det fristende ud! Må da vist prøves!
Monsterscirucs skriver
Sådan en omgang ballade er til hver en tid velkommen her, hold fast de ser og lyder dejligt. Lækkert ordspil, ligesom billederne. Skøn måde at forsøde livet på og lækkert med de soltørrede tranebær, dagens solskins opskrift.
Marie skriver
Ih altså Anne,
en eller anden dag så bestikker jeg dig til at invitere mig på sådan en, de ser alt alt for gode ud! Glæder mig selv til at eksperimentere med Carameliaen, tror den vil være fantastisk parret med appelsinskal eller mango måske.
natalie - nataliechristina skriver
nejnej, Anne nu må du altså stoppe de der lækre opskrifter. Min mappe er allerede fyldt med ting fr din blog jeg skal lave (-;
Betina, Styled OurWay skriver
Det er jeg nødt til at prøve! Hvor køber du Valhrona?
Anne au Chocolat skriver
Kære Piske
Mums, det lyder skønt med en hvid chokoladedessert i weekenden. Glæder mig til at se, hvad du får kreeret 🙂
Kh Anne
Anne au Chocolat skriver
Kære Louise
Karamel og chokolade i smuk forening – så bliver det ikke bedre!
Jeg glæder mig også til at møde dig 🙂
Kh Anne
Anne au Chocolat skriver
Kære Jette
Det smager himmelsk og kan faktisk også spises direkte fra frost – så smager de lidt af fudge 🙂 (har lige prøvet, da jeg ville tø en kage op til eftermiddagskaffen :-))
Kh Anne
Anne au Chocolat skriver
Kære Monsterscircus
Jeg har netop spist en til med stor livsnydende karamelfornøjelse 🙂
Kh Anne
Anne au Chocolat skriver
Kære Marie
Det lyder som en god idé! Og lækre smagsparringer 🙂
Kh Anne
Anne au Chocolat skriver
Kære Natalie
Du er sød 🙂
Kh Anne
Anne au Chocolat skriver
Kære Betina
I Kbh kan du købe denne Caramélia chokolade i Magasin og hos Kunst og Køkkentøj! 🙂
Kh Anne
marie skriver
eksperimenterne eller bestikkelsen er en god ide? Måske en kombination, hmm 🙂
Sigrid skriver
Hej Anne
Hvad er forskellen på Caramélia og valrhonas dulcey ? 🙂
Anne au Chocolat skriver
Kære Sigrid
Caramélia er en mælkechokolade tilsat karamelliseret sukker, og Dulcey er en karamelliseret hvid chokolade 🙂
Kh Anne