I går meldte kagetrangen sig. (Det gør den dagligt.) Butterdej, aromatiske nektariner, knasende mandelflager og lidt flormelis var alt, der skulle til for at trylle disse lækre små og ret så tilfredsstillende nektarintærter frem i løbet af ingen tid. De blev nydt lune med en god skefuld flødeskum til og en kop kaffe. Less is more <3
Små nektarintærter
2 personer
1 plade butterdej (75 g)
1 nektarin
1 spsk mandelflager
10 g flormelis
Del butterdejspladen i to stykker og placer dem på en bageplade beklædt med bagepapir. Skær nektarinen i tynde skiver og fordel på butterdejen. Drys med mandelflager og flormelis. Bag de små tærter i ovnen ved 180 grader varmluft i ca. 15-18 minutter, til butterdejen er fint gylden.
Maja Harder skriver
It’s been a long time since I heard something sound so nice made with such few ingredients ! Gotta try this ?
Anette skriver
Hej Anne, hvor køber man den bedste færdiglavede butterdej?
Anne au Chocolat skriver
Go for it, Maja 🙂
Anne au Chocolat skriver
Kære Anette,
Ja det er et godt spørgsmål 🙂 Jeg tror, at man skal til Frankrig for at finde rigtig smørrig butterdej i supermarkedet.
Jeg plejer at bruge butterdej i plader fra SuperBrugsen og drømmer mig tilbage til de perioder, jeg har boet i Frankrig og har haft adgang til rigtig lækker butterdej.
Kh Anne