Sprøde, chewy cookies med en delikat smag af tahin og masser af chokolade.
Tahin cookies med chokolade
16 stk
100 g smør, blødt
70 g tahin
125 g brun farin
40 g sukker
1 æg
150 g hvedemel
1/2 tsk. bagepulver
1/4 tsk. salt
200 g god mørk chokolade
Pisk smør, tahin, brun farin og sukker godt sammen i en skål indtil en cremet konsistens. Tilsæt ægget. Rør derefter mel, bagepulver, salt og chokolade i. Stil cookiedejen på køl i minimum 1 time og meget gerne natten over.
Forvarm ovnen til 170 grader varmluft. Form til kugler, læg dem på en bageplade med bagepapir med god afstand imellem. Bag 1 plade af gangen i ca. 13-15 minutter.
De kan også fryses ned ubagte.
Cathrine Lerche skriver
Bruger du en lys eller mørk tahin? 🙂
Anne au Chocolat skriver
Kære Cathrine,
Jeg bruger den fra Urtekram, men jeg ved sørme ikke, om den er mørk eller lys 🙂
Jenny skriver
Den fra urtekram er mørk. De lyse er de tynde, som købes hos grønthandlere mv.
Julie Nicolajsen skriver
Hej Anne
Bruger du saltet eller usaltet tahin? 🙂
Glæder mig til at prøve dem, elsker smagen af sesam!
Anne au Chocolat skriver
Kære Julie,
Jeg bruger den tahin fra Urtekram 🙂
Kh Anne