Nogle gange kan det bare ikke blive chokoladet nok, og denne fudgy kage er et fint eksempel herpå. Den er smeltende-på-tungen-chokoladelækker og byder samtidig på små solide stykker af mælkechokolade og hvid chokolade i hver mundfuld samt lidt ekstra knas fra hasselnøddeflagerne. Med andre ord: en kage designet til alle chokoladeelskere!
Nyd chokoladekagen præcis som den er og hellere end gerne sammen med en kugle god vaniljeis og en kop kaffe.
Den super simple opskrift lyder således:
Triple chocolate chokoladekage
8-10 personer
160 g smør
160 g god mørk chokolade
200 g sukker
4 æg, let sammenpisket
1 spsk mel
60 g god mælkechokolade
60 g god hvid chokolade
2 spsk hasselnøddeflager
Bageform:
Springform 20 cm (reklamelink)
Smelt smør i en gryde og tilsæt den hakkede mørke chokolade. Rør rundt indtil chokoladen er smeltet. Tag gryden af varmen og rør sukker i. Køl lidt af, og tilsæt æggene lidt ad gangen. Vend mel i. Hak mælkechokoladen og den hvide chokolade og vend dem i chokoladekagedejen.
Hæld dejen i en rund kageform (20 cm) foret med bagepapir og drys med hasselnøddeflager. Bag kagen i ca. 25-30 min ved 180 grader varmluft.
Kagen føles lidt ubagt. Den sætter sig, da den skal bages en dag i forvejen. Opbevar den på køl indtil servering.
Louise skriver
kære Anne….
I et væld af skønne opskrifter, er jeg faktisk lidt interesseret i hvor du har dit service fra?
Anne au Chocolat skriver
Kære Louise,
Tallerkenerne er fra KH Wurtz 🙂
Kh Anne
Kathrine skriver
Hoooooold op, den er lækker!! Absolut godkendt 🙂 Måske du kunne tilføje, at det kun er den mørke chokolade, der skal smeltes. Ved godt at man bør læse hele opskriften inden man går i gang, men nogle gange, bliver det kun én linje ad gangen 😉
Anne au Chocolat skriver
Kære Kathrine,
Det tilføjer jeg lige med det samme. God chokoladepointe 🙂
Kh Anne
Helena skriver
Hej ?
Kan kagen fryses?
Anne au Chocolat skriver
Kære Helena,
Det kan du tro 🙂
Men den holder sig også frisk og lækker på køl i en uges tid!
sarah m skriver
hello!
i would love to make that cake. do you have an english version of the recipe?
kind regards:)
Jacob Carstens skriver
Hej Anne,
Jeg skal lave en stor chokoladekage til min venindes og min 90 års fødselsdag på lørdag. Hvordan skiller konsistensen på denne kage sig ud fra dine brownie opskrifter ? Jeg vil gerne have en lidt sprød skorpe og så et fugtigt indre. For at gøre kagen extra lækker får den et midterlag af de nye Brownie-Oreos dyppet i Baileys ?
Anne au Chocolat skriver
Kære Jacob,
Denne chokoladekage er mere kompakt i mine brownies. Men begge dele er lækre 🙂