For ikke så længe siden inviterede min dejlige veninde Najaaraq på en lækker grøntsagssuppe, som havde fået sin fine lyserøde farve af en rødbede. Smuk og velsmagende sundhed!
Da suppen var blevet nydt, gav vi os til at hakke tre slags chokolader – mørk, mælk og hvid. Aftenens søde højdepunkt var nemlig de triple chocolate cookies, som vi skulle i gang med at kreere.
De blev et kæmpe hit. Knasendesprøde og med en chewy kerne. Chokoladerne udgjorde den skønneste trekløver og løftede smagen. Det er ikke sidste gang, vi bager triple chocolate cookies.
HAPS og her får I opskriften på 25 cookies er:
200 g smør, blødt
150 g brun farin
150 g sukker
2 æg
250 g mel
150 g havregryn
1 tsk bagepulver
1/2 tsk salt
100 g hakket hvid chokolade, gerne Ivoire 35% fra Valrhona
100 g hakket mælkechokolade, gerne Jivara 40% eller Caramélia 36% fra Valrhona
100 g hakket mørk chokolade, gerne Guanaja 70% eller Caraïbe 66% fra Valrhona
Rør smør, brun farin og sukker godt sammen indtil en cremet og let luftig konsistens. Tilsæt æg. Rør derefter mel, havregryn, bagepulver og salt i. Slut af med at vende chokoladerne i. Form til kugler, læg dem på en bageplade med bagepapir med god afstand imellem, tryk dem let flade. Bag i 10-12 minutter ved 180 grader varmluft.
Mette skriver
Sidder og overveje om man mon kan spise sådanne til morgenmad, men jeg må vist i stedet nøjes med en gang havregryn.
Men de lyder virkelig lækre
Tina Hoeberg skriver
Uhmm, de skal proeves i denne uge – definitely:-) Ser superlaekre ud….
Christina skriver
Hvor ser disse her cookies lækre ud! mmh 🙂 Hvis du vil prøve en lidt sundere udgave, så skulle du helt klart prøve disse http://healthup.bloggersdelight.dk/?s=cookies
Lotte skriver
@ Mette: Der er jo havregryn i, så jeg vil sige, at det kan man godt 🙂
Anne – opskriften minder om dine festival cookies, som jeg lige har bagt og som smager super super godt (børnene hilser og er enige:-) ) Men denne variant skal vist også lige skal afprøves:-)
Line Klausen skriver
Mums. De lyder total lækre!!! Du har vel ikke opskrift på din venindes supper?
Anne au Chocolat skriver
Kære Mette,
Jeg er helt enig med Lotte 😉
Kh Anne
Anne au Chocolat skriver
Kære Tina
De er også super lækre!
Kh Anne
Anne au Chocolat skriver
Kære Christina
Tak for tippet 🙂
Kh Anne
Anne au Chocolat skriver
Kære Lotte
Det glæder mig at høre, at de var et hit 🙂
Kh Anne
Anne au Chocolat skriver
Kære Line
Hvis du følger mig på Instagram, har Najaaraq faktisk delt opskriften på mit billede af suppen 🙂
Kh Anne
Maja skriver
Jeg lavede dem igår – MUMS! Virkelig gode… Men kan de mon fryses ned? Der blev til virkelig mange 🙂
Anne au Chocolat skriver
Kære Maja
Jeg har ikke prøvet, men kan du ikke dele ud af dem? 🙂
Jeg spiste én en hel uge efter dem var bagt, og den var stadig sprød og lækker!
Kh Anne
Fototosse.blogspot.dk skriver
MUMS ;o)
Begynderkagebager skriver
Lækkert og nemt! Lav dem! 🙂
Janni Sørensen skriver
Kan man komme mandler i ? 🙂
Anne au Chocolat skriver
Kære Janni
Sagtens 🙂
Kh Anne
Maria skriver
Kan man mon fryse dem eller alternativ fryse dejen i portionsformer så man nemt kan tage dem op og have friskbagte cookies? 😋😍🍪
På forhånd tak for svar,
Venlig hilsen
Maria
Anne au Chocolat skriver
Kære Maria,
Ja det kan du sagtens gøre 🙂