Klik her for at købe E-Bogen – Glutenfri & Sukkerfri     -     eBook: Gluten-free & Sugar-free - Buy here
  • Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar

Anne au Chocolat

Madkærlighed en masse

  • Hjem
  • MIN NYE BOG – BAG GLUTENFRIT
  • Opskrifter
    • Om mig
  • E-Bog – Glutenfri & Sukkerfri
  • eBook: Gluten Free & Sugar Free

Valrhona chokoladejulekage med glimtende tranebær og appelsincreme

3. december 2015 af Anne au Chocolat

Processed with VSCOcam with f2 presetKære læsere, jeg håber, at I har taget hul på den søde decembermåned med en god portion julelækkerier. Jeg sidder selv med en lang sød to-do liste i hånden med et krusedullet hav af småkager, konfekt og andet knas, jeg drømmer om at nå her i løbet af december. Mit ønske er bare at lave lidt af det! Hvis I mangler sød juleinspiration, så smut også gerne forbi min oversigt over konfekt og andre julekager lige her.
Jeg startede tilbage på job 1. oktober i Chokolade Compagniet  efter 10 måneders barsel. Det er dejligt at være i gang igen, men nu skal tiden for alvor prioriteres for at kunne være så meget sammen med Kaj (som nu er blevet 11 måneder), når jeg har fri. Det er også derfor, at det efterhånden er længe siden, at jeg har tjekket ind på bloggen sidst. Det er altså bare lidt nemmere og hurtigere at få tid til at opdatere min instagram-profil i denne tempotravle hverdag. Følger I mon med derovre? 🙂

Denne julede chokoladekage proppet med lækker Valrhona chokolade og toppet med glimtende tranebær og pistacier har jeg lavet til Chokolade Compagniet, men jeg deler den også med jer her på bloggen i dag. Se mange flere lækre opskrifter med Valrhona chokolade på Chokolade Compagniets hjemmeside lige her!

Processed with VSCOcam with f2 preset

Valrhona chokoladejulekage med glimtende tranebær og appelsincreme

10 personer

Chokoladeballadekage
200 g mørk chokolade, Caraïbe 66% fra Valrhona
200 g smør
250 g sukker
5 æg, let sammenpisket
1 spsk mel

Glimtende tranebær
1,5 dl vand
220 g sukker
100 g friske tranebær, skyllede

Hvid chokolade creme med appelsin
100 g hvid chokolade, Ivoire 35% fra Valrhona
1 dl piskefløde
20 ml frisk appelsinsaft

30 g grønne usaltede pistacier, hakkede

Chokoladeballaden:
Smelt smørret i en gryde og tilsæt den hakkede chokolade. Rør rundt indtil chokoladen er smeltet. Tag gryden af varmen og rør sukker i. Køl lidt af og tilsæt æggene lidt ad gangen. Vend til sidst mel i.
Bag i en rund form (22 cm i diameter) foret med bagepapir i 25 minutter ved 180 grader varmluft. Køl kagen af og lad den hvile tildækket i køleskabet natten over.

De glimtende tranebær:
Bring vand i kog med 150 g sukker i en gryde og lad det koge, indtil sukkeret er opløst. Lad det køle af i nogle minutter. Kom de skyllede tranebær i en skål og hæld sukkersiruppen over. Lad tranebærrene marinere i siruppen tildækket i køleskabet natten over.
Kort før servering af kagen, hæld tranebærrene over i en sigte, så siruppen løber fra. Lad tranebærrene tørre lidt der, og hæld imens det resterende sukker (70 g) i en skål. Rul fire-fem tranebær i sukkeret ad gangen og sørg for, at de er godt dækket af sukker. Læg dem på et stykke bagepapir og lad dem tørre lidt.

Hvid chokolade creme med appelsin:
Hak den hvide chokolade fint og kom den i en skål. Bring fløde og appelsin til kogepunktet i en gryde. Hæld det over den hvide chokolade. Lad det stå i ca. 2 minutter og rør derefter grundigt rundt, til du opnår en ensartet creme. Sæt cremen på køl i 2 timer, så den sætter sig lidt.

Fordel appelsincremen oven på chokoladekagen. Pynt med de glimtende tranebær og hakkede pistacier og server straks.

Processed with VSCOcam with f2 presetIndlægget indeholder affiliate links.

Skrevet i: Kager

Previous Post: « Coulant au chocolat med flydende kaffe-karamelkerne
Next Post: Kransekagekonfekt med syltet ingefær som nytårsguf! »

Primær Sidebar

Velkommen til mit univers, som byder på simple skønne kager, vidunderlige chokoladesager og lykkebringende lækkerier med fokus på de bedste råvarer og livsnydelse i lange baner.

I januar 2025 gik jeg over til en glutenfri livsstil, og det kommer også til at afspejle sig i fremtidige opskrifter her på siden. Alle de gamle opskrifter forbliver her selvfølgelig. Og jeg er stadig altid på jagt efter den gode smag.

Kærlig hilsen Anne au Chocolat

MIN NYE BOG – BAG GLUTENFRIT. KLIK PÅ BILLEDET FOR AT LÆSE MERE OG BESTILLE

E-bogen Glutenfri & Sukkerfri – køb her

The E-book Gluten Free & Sugar Free

Search

Copyright © 2025 · Anne au Chocolat · Ophavsret· Cookiepolitik · Privatlivspolitik · Sitemap

Administrer samtykke
For at give dig de bedste oplevelser bruger vi teknologier som cookies til at gemme og/eller få adgang til enhedsoplysninger. Hvis du giver dit samtykke til disse teknologier, kan vi behandle data som f.eks. browsingadfærd eller unikke ID'er på dette websted. Hvis du ikke giver dit samtykke eller trækker dit samtykke tilbage, kan det have en negativ indvirkning på visse funktioner og egenskaber.
Funktionsdygtig Altid aktiv
Den tekniske lagring eller adgang er strengt nødvendig med det legitime formål at muliggøre brugen af en specifik tjeneste, som abonnenten eller brugeren udtrykkeligt har anmodet om, eller udelukkende med det formål at overføre en kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet.
Præferencer
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for det legitime formål at lagre præferencer, som abonnenten eller brugeren ikke har anmodet om.
Statistikker
Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til statistiske formål. Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til anonyme statistiske formål. Uden en stævning, frivillig overholdelse fra din internetudbyders side eller yderligere optegnelser fra en tredjepart kan oplysninger, der er gemt eller hentet til dette formål alene, normalt ikke bruges til at identificere dig.
Marketing
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for at oprette brugerprofiler med henblik på at sende reklamer eller for at spore brugeren på et websted eller på tværs af flere websteder med henblik på lignende markedsføringsformål.
  • Vælg muligheder
  • Administrér tjenester
  • Administrer {vendor_count} leverandører
  • Læs mere om disse formål
Se præferencer
  • {title}
  • {title}
  • {title}