I samarbejde med Cosentino
Vores køkken er endeligt helt færdigt, og vi er så tilfredse – for at sige det mildt.
Vores Dekton bordplade blev monteret i sidste uge, og jeg har altså været ekstra glad i låget lige siden. For nøj hvor er det bare intet mindre end fantastisk at have fået sådan en visuelt pæn bordplade i køkkenet – mit søde værksted.
Dekton er kort – og noget forenklet – fortalt lavet af en kombination af flere naturlige råmaterialer, som er presset hårdt sammen og fremstilles i Spanien af virksomheden Cosentino.
Farvemulighederne er mange, og der er noget for enhver smag, vil jeg uden at blinke vove at påstå. Se bare her. Vi har valgt Helena, der er en lys variant med en blank overflade, og som byder på det fineste diskrete farvespil af grå og hvide nuancer. Perfekt fotobaggrund/backdrop jo ♥
Da vi gik i gang med køkkenprojektet, var bordplader det første, jeg begyndte at researche. Det er ingen hemmelighed, at jeg elsker marmor. Men jeg er ikke begejstret for dens sarte overflade ift. ridser og ikke mindst pletter. Derfor gik jeg hurtigt væk fra den idé.
Dekton er derimod pletafvisende, slidstærk, ridsefast og varmebestandig – og det er sød musik for mine ører. Køkkenet er jo i den grad et sted, hvor der arbejdes!:)
Pilehave Natursten har stået for opmåling, levering og montage af vores fine Dekton Helena bordplade.
Susan skriver
waaauw hvor er den bare flot!!!
Hvem fik i den leveret via? det lyder på deres hjemmeside til at de kun leverer til firmaer der kan montere den
Mvh Susan
Anne au Chocolat skriver
Kære Susan
Tak skal du have! Jeg beklager det lidt sene svar:)
Pilehave Natursten har stået for opmåling og montage.
Vi er SÅ glade for den!
Venligst Anne
Guld Håndvaskarmatur skriver
dette er meget informativt og intersting, tak for deling
rustfrit stål armatur skriver
God artikel. Tak for deling af gode oplysninger.
lokalebasen skriver
Wauw, meget smuk! Det ser godt ud 😍 Det er en helt fantastisk blog Anne. Så meget nyttige oplysninger.
Venlig hilsen,
Charlotte
Line skriver
Fantastisk bordplade, så smuk!
Anne au Chocolat skriver
Tusind tak 🙂
Mai skriver
Ej hvor er den flot! 🤩
Vi overvejer også en Dekton bordplade, dog ikke en blank udgave. Har du nogen ide om, om man kan tablere chokolade på de Dekton typer som ikke er blankpoleret? De er en anelse mere ru i overfladen jo 🤷🏻♀️
Anne au Chocolat skriver
Tusind tak! Jeg tror godt, at du kan temperere på en mat Dekton plade 🙂
Line skriver
Hej Anne
For et par år siden så jeg dette indlæg med din nye smukke bordplade. Du inspirerede mig i den grad til at anskaffe mig den samme 🙂 Er du stadig glad for den?
Mvh Line