
I samarbejde med Cosentino
Vores køkken er endeligt helt færdigt, og vi er så tilfredse – for at sige det mildt.
Vores Dekton bordplade blev monteret i sidste uge, og jeg har altså været ekstra glad i låget lige siden. For nøj hvor er det bare intet mindre end fantastisk at have fået sådan en visuelt pæn bordplade i køkkenet – mit søde værksted.
Dekton er kort – og noget forenklet – fortalt lavet af en kombination af flere naturlige råmaterialer, som er presset hårdt sammen og fremstilles i Spanien af virksomheden Cosentino.
Farvemulighederne er mange, og der er noget for enhver smag, vil jeg uden at blinke vove at påstå. Se bare her. Vi har valgt Helena, der er en lys variant med en blank overflade, og som byder på det fineste diskrete farvespil af grå og hvide nuancer. Perfekt fotobaggrund/backdrop jo ♥
Da vi gik i gang med køkkenprojektet, var bordplader det første, jeg begyndte at researche. Det er ingen hemmelighed, at jeg elsker marmor. Men jeg er ikke begejstret for dens sarte overflade ift. ridser og ikke mindst pletter. Derfor gik jeg hurtigt væk fra den idé.
Dekton er derimod pletafvisende, slidstærk, ridsefast og varmebestandig – og det er sød musik for mine ører. Køkkenet er jo i den grad et sted, hvor der arbejdes!:)
Pilehave Natursten har stået for opmåling, levering og montage af vores fine Dekton Helena bordplade.





