
Katherine huskede mig på den fine forening af pandekager og bacon på Kalaset. Hun bestilte nemlig bacon til sine tykke blåbærpandekager. Jeg valgte de buttede pandekager med hindbær og valnødder, som jeg er helt vild med. Til gengæld kom jeg i tanke om disse billeder, jeg tog en morgenstund i foråret og havde lyst til at minde jer om pancakes and bacon også. Det her er mine klassiske bananpandekager, som I har set mange gange efterhånden, serveret med bacon og lidt ahornsirup. Men man kunne også lave klassiske amerikanske pancakes… jeg er eksempelvis helt tosset med buttermilk pancakes og har lyst til at sætte tænderne i sådan en stak i skrivende stund. Det lyder lidt sjovere en kærnemælkspandekager, synes jeg 🙂
Spiser I nogensinde bacon til jeres pandekager?
