Regnfuld søndag, hygge indendørs med Disney og blåbærpandekager. Rimelig perfekt hvis jeg selv skal sige det. Kaj er også ellevild med konceptet, selvom det nok ikke varer længe før, han vil ud og hoppe i vandpytter.
Disse blåbærpandekager er ideel søndagsmorgenmad. De er lavet på nul komma fem og smager virkelig vidunderligt. Kaj guffede 5 stks og var slet ikke til at stoppe igen. Opskriften giver 20-25 buttede små pandekager, og man kan snildt gange med 2, hvis man skal underholde et helt brunchselskab.
Saltkaramellen fra forleden er i øvrigt en helt genial topping til disse blåbærfyldte pandekager <3
Blåbærpandekager
25 stk
150 g mel
2 tsk bagepulver
2 spsk sukker
2 dl mælk
1 æg
Et par håndfulde blåbær
Smør til stegning
Bland mel, bagepulver og sukker i en skål. Pisk mælk og æg sammen i en anden skål. Bland indholdet af de to skåle og pisk godt, så konsistensen bliver homogen. Steg pandekagerne gyldne i smør på en pande. Drys blåbær på pandekagerne, lige inden de vendes på panden.
Lotte L. skriver
Tusind tak for en nem og billig måde at få en dejlig dessert. Jeg undlod blåbær og tilsatte sukkeret til dejen. De tog ingen tid at lave, smagte skønt og var tilpas søde.