Morgenmad er uden tvivl mit yndlings måltid over dem alle, og jeg ved, at mange af jer også elsker morgenmad og holder af at gøre lidt ekstra ud af den både til hverdag og i weekenden. Til jer selv, og når der er gæster på besøg.
Jeg har derfor glædet mig helt vildt til at kunne fortælle jer, at jeg de sidste par måneder sammen med et lille hold af dygtige folk har arbejdet på morgenmads e-bogen Glad Morgenmad – Simpelt og Lækkert, som nu er klar til jer. Jeg håber, den vil vække meget morgenmadsglæde.
Glad Morgenmad er optimeret til at fungere godt på en smartphone, men du kan naturligvis bruge den, som du vil – også på computer og tablet. Du får bogen som pdf. Bogen har geniale interaktive knapper, som gør det nemt for dig at finde lige præcis de opskrifter, du skal bruge til din morgenmad i dag.
Den er praktisk, smart samt visuelt og funktionelt overskuelig og lige til at have ved hånden, når du er på indkøb og ikke mindst i køkkenet.
Jeg deler bogens forord her:
Glad Morgenmad skal være en sansevækker, et samlingspunkt og øjebliks ro og nydelse for dig og dine, inden dagligdagen buldrer tempotravlt af sted. Find den også frem lørdag og søndag, når der er mere tid til at kræse om morgenmåltidet. Til hverdag og i weekenden. Til den lille sult og den store appetit.
Mit mål har været at lave 25 simple men interessante opskrifter, som vækker folks lyst til at gøre lidt ekstra ud af morgenmaden uden at bruge en masse tid i køkkenet. Tiden omkring måltidet og livsnydelsen er langt vigtigere. Hygge, ro, nærvær og velsmag.
Jeg drømmer om at få flere folk til at fokusere mere på morgenmad og betragte det på samme niveau som aftensmaden. Og morgenmadsgæster er lige så hyggelige som middagsgæster.
Opskrifterne kan bruges enkeltvis, men kan også sammensættes på kryds og tværs som et udvalg af morgenmadsretter.
Velbekomme!
Prisen er 39 kr. for 25 opskrifter proppet med velsmag og morgenmadslykke.
Du kan købe bogen samt få mulighed for at tage et kig i bogen lige her.
Skriv et svar