Herhjemme står der havregrød på morgenmenuen mange af ugens dage. Særligt Kaj og jeg er vild med at starte dagen med en portion lun og nærende havregrød. Af og til er der også en rest havregrød tilbage, som jeg for det mest tryller om til klatkager. Dét elsker Kaj også at spise til morgenmad eller eftermiddagsmad, hvis han er meget sulten, når jeg henter ham fra vuggestuen kl.15. Hans appetit er altid størst midt på eftermiddagen. Klatkagerne er så simple at lave og smager fantastisk, som de er – og endnu bedre med et drys af sukker. Jeg dryssede sukker på, da billedet var knipset.
Klatkager af havregrød
1 portion (til en god appetit)
1 rest havregrød (svarende til grød lavet af 1 dl havregryn og 2 mælk)
1/2 tsk kanel
1 æg
1 spsk mel
smør til stegning
Rør alle ingredienserne sammen i en skål og steg klatkager i smør på en middelvarm pande. Server dem lune med frugt, bær og syltetøj til – eller måske bare med et drys af sukker.
Bookworm skriver
Det får min baby Edith hver weekend – hun elsker det!
Maren skriver
Prøv at piske æggehviden stiv (evt 2) og vend den i resten af ingredienserne. Det løfter klatterne til skyerne:-)
Anne au Chocolat skriver
Kære Maren,
MUMS det må jeg prøve næste gang. Lyder himmelsk 🙂
Anne au Chocolat skriver
Kære Bookworm 🙂
Det lyder helt perfekt!
Jeanette Lillegaard Larsen skriver
Uhm, det smager så skønt. Elsker klatkager, har allerede lavet dem to gange i denne uge.
Denne gang har jeg erstattet melet med kartoffelmel og så kommer jeg hjemmelavet vanijlesukker i og det bliver rigtig godt. Tak for en dejlig opskrift ?
Anne au Chocolat skriver
Kære Jeanette,
Det lyder bare alletiders 🙂
Mia skriver
Men hvad nu, hvis man står med en rest havregrød uden at vide, hvor mange dl havregryn, der er tilbage i resten? Hvor meget fx vejer den rest havregrød, du arbejder med?
Anne au Chocolat skriver
Kære Mia,
Jeg vil skyde på, at den vejer ca. 200 g.
Kh Anne