Mine venner og familie har for længst opdaget, at jeg ikke er så god til at slappe af og bare lave ingenting. Jeg ville ønske, at jeg var lidt bedre til at koble af en gang imellem, men jeg har altså en tendens til at booke mig helt op ugen ud. Sådan er det nok, når man skal have fuldtidsjob, kogebog, blog og sit sociale liv til at gå op i en højere enhed. Misforstå mig ikke – jeg nyder det hele og har absolut ingen grund til at klage. Indlægget her er nok mere ment som en understregning af, hvad en god morgen kan gøre for min travle hverdag. De tidlige morgenstunder med dejlig morgenmad, musik og kaffe er mit “helle”.
Et lille skud livsnydelse fra morgenstunden. Eksempelvis i form af en mælket havregrød med friske figner, pekannødder, lidt chokolade og en skefuld saltkaramel.
Bettina Lerke Sørensen skriver
Mhhm det lyder bare så lækkert! 🙂 en mælket havregrød?? Hvordan laves den? 🙂
Mange varme hilsner fra Bettina 🙂
Tanja Maria skriver
Anne, jeg kender den følelse alt for godt!
Jeg har selv et krævende job, som ikke efterlader mange timer til andet end arbejdet. På samme måde er min morgen og ikke mindst morgenkaffen hellig 😉
Heldigvis får jeg altid et skud (morgen)glæde, når jeg ser dine billeder på instagram!!
God weekend.
Kh,
Tanja
A + K = ♥ skriver
Nøj, det ser lækkert ud – håber på at den dejlige morgenmad kan trække lidt stress ud af morgenstunden i det mindste (: Det kan være fint at have travl, bare ikke for travlt (;
– Anne
Anne au Chocolat skriver
Kære Bettina
Det var også lækkert 🙂
Jeg byttede såmænd bare vandet ud med mælk – det er ikke sidste gang, at jeg gør det 🙂
Kh Anne
Anne au Chocolat skriver
Kære Tanja Maria,
Du er noget af det sødeste 🙂
Jeg glæder mig til at møde dig en dag.
Kh Anne
Anne au Chocolat skriver
Kære Anne
Du har helt ret!
Kh fra din navnesøster