Jeg er blevet ret afhængig af mine morgenmadsvafler og kan egentlig spise dem døgnet rundt. Lige nu sidder jeg faktisk og spiser en vaffel med pære, skyr samt ristede solsikkekerner og drikker kaffe til! Fin start på en spændende ny uge.
Min søde kollega Karen foreslog mig at prøve at putte boghvedemel i vaflerne, da vi talte vafler på arbejdet en dag. Det lød spændende, så jeg købte straks boghvedemel på vej hjem fra arbejde og har siden hen bagt en del vafler med boghvedemel Nogle gange halvt mandelmel og halvt boghvede. Det giver en mere vaffel-agtig konsistens, når man tilsætter boghveden. Men hér mangler altså lidt sødme fra mandlerne, så jeg plejer at tilføje dejen et skvæt canadisk ahornsirup.
Til 1 vaffel bruger jeg:
1 lille moden banan, moset
1 æg
20 g boghvedemel/rismel/alm. mel
1 skvæt ahornsirup (valgfrit)
1 spsk blå birkes/hørfrø (valgfrit)
1/4 tsk kanel eller kardemomme (alternativt lidt revet øko citronskal)
Bland alle ingredienserne sammen og bag vaflen i vaffeljernet, til den er fin gylden.
Server vaflen lun med jeres favorit tilbehør. Pt er jeg ret vild med kombinationen ananas, skyr og revet Jivara.
Det var mor også, da jeg inviterede hende på eftermiddagsvaffel forleden. Hun skal vist have fundet vaffeljernet frem hjemme i Incredible India 🙂
Ha’ en dejlig solskinsmandag!
Laura skriver
Det lyder som en helt perfekt start på dagen! Jeg har fri i dag, så skulle være man skulle forkæle sig selv og kæresten lidt 🙂
Hav en rigtig god dag!
linda skriver
boghvede er det nye grønne for mig! så sikke et hit med denne opskrift, anne. jeg vil fluks lave dem på torsdag, når vi har fri. og så må jeg ha’ købt noget god valrhona til formålet. mmh og tak:)
Natalie skriver
Ejj hvor ser de vildt lækre ud! Jeg har faktisk overvejet at lave dem, og tror virkelig jeg gør det i morgen tidlig (-;
Jeg kan jo ikke stå for de der billeder vel?
Anne au Chocolat skriver
Kære Laura
Vafler er i hvert fald ren forkælelse 🙂
Kh Anne
Anne au Chocolat skriver
Kære Linda
Jeg er også helt vild med boghvede for tiden – og det smager skønt sammen med Valrhona’en 🙂
Kh Anne
Anne au Chocolat skriver
Kære Natalie
Hehe du er sød! Madbilleder er vældigt fristende tit, ja 🙂
Kh Anne
AJ skriver
Så har jeg fået købt et vaffeljern, og har boghvedemel i skuffen, som snart bliver for gammelt, så jeg skal da i gang med at lave disse:-)
Hvor lille er en lille banan, – dem vi plejer at købe vejer ca. 110-120 g uden skræl, tror du de kommer til at smage for meget af banan?
Hvad gør ahornsiruppen og hørfrøene – er det evt noget der kan udelades tror du? 🙂
Kh Anne
Anne au Chocolat skriver
Kære AJ
Du skal bare prøve dig frem. Jeg bruger både store og små bananer, og det går aldrig galt. Du kan sagtens undlade frø og tilsætte hvad du selv vel 🙂
Kh Anne
Anne skriver
Lavede dem her i morges – de blev super gode!
Tak for endnu en god opskrift:-) Jeg håber det er i orden jeg deler den på min blog.
Jeg håber desuden du får et fantastisk nytår! Glæder mig til at læse flere at dine skønne blogindlæg i det kommende år:-)
– Til dessert i aften skal vi selvfølgelig have din helt vidunderlige chokoladeballade!:-)
Kh Anne
Nanna skriver
Hej Anne, hvad kan man erstatte boghveden med, hvis det ikke lige står hjemme i skabet? 🙂
VH
Nanna Landin
Anne au Chocolat skriver
Kære Nanna
Du kan bruge mandelmel også eller alm. mel (men så er de ikke glutenfri længere)
🙂
Kh Anne
Anne skriver
Kan man bage dem som pandekager hvis man nu ikke lige har et vaffeljern stående? 🙂
Anne au Chocolat skriver
Kære Anne,
Ja det kan du tro 🙂
Jeg har faktisk også netop en opskrift på bananpandekager – find den i opskriftindekset 🙂
Kh Anne
Ea skriver
Skal jernet smøres med noget før dejen kommes på?:-)
Anne au Chocolat skriver
Kære Ea
Nej mit OBH vaffeljern behøver ikke at blive smurt inden 🙂
kh Anne
Simone skriver
Ser superlækkert ud 🙂 Men er det ikke noget med, at det ikke er så smart at varme hørfrø op?
Anne au Chocolat skriver
Hej Simone
Uh det ved jeg ikke helt – man bruger da også tit hørfrø i bagværk? Men måske de mister nogle af deres næringsværdi?
Kh Anne
Inger Sletting skriver
Hej Anne.
Jeg vil gerne kunne lave disse vafler til Sylvester, da han er en rigtig slikmund, og derfor vil jeg gerne vinde vaffeljernet.
Mange hilsner
Inger