Dette indlæg kommer ligesom sidste indlæg også til at have referencer til min fødselsdag i juli. Mine søde veninder fra Aalborg gav mig nemlig en super flot og meget lækker ahornsirup i fødselsdagsgave, som I kan se på nedenstående billede. Min veninde Kristine havde hjembragt den fra sin ferie til Canada, og jeg fik den sammen med 1 kg Sel de Guérande (længe leve livsnydende lækkerier!).
I dag tog jeg hul på ahornsiruppen, sikke en fornøjelse. Jeg fordelte en spiseskefuld af siruppen ud over min anretning af skyr, pærestykker og lidt hakket Caraïbe chokolade. Kombinationen af de fire ovennævnte råvarer, som udgjorde min frokost, var intet mindre end himmelsk. Jeg kan sagtens forestille den serveret i en lidt mindre portion som en slags semi-sund sød dessert.
Den flotte skål havde min kære veninde Caroline i øvrigt hjembragt fra Gilleleje til mig i fødselsdag. Jeg elsker spiselige gaver og gaver der kan bruges som fortæringsredskab! 🙂
Jose & Chris skriver
Hej Anne!
Hvor ser det lækkert ud, som alt det andet du plejer at lave! Vi er to 14 årige piger der er store fans af din blog! Maden virker eksperimenterende og super lækker, og så er dine billeder vildt flotte! Hvis du vil kigge forbi vores blog ville vi være glade! 🙂
http://joseetchris.blogspot.com/
Knus,
Jose et Chris
Louise skriver
Hvor ser det bare dejligt friskt og lækkert ud! Og hvor er jeg glad for at høre, at jeg ikke er den eneste, der kan finde på at spise dessert i stedet for et hovedmåltid:)
/Louise
Mette Lindgaard skriver
Sikke nogle gode veninder – gode gaver! Virkelig dejlig skålfuld, du har lavet; kunne sagtens spise en portion af den nu 🙂