Lige et kort coucou fra mig i Paris, hvor jeg sidder oppe på femte med en case til International Contract Negotiation, mit tidlige onsdagsfag. Lige nu holder jeg dog pause fra forhandlingerne og drømmer/sender varme tanker til den lille lækre cannelé, jeg fik hos Paul i weekenden. Hos de fleste bagere i Paris beder man bare om “un cannelé”, men jeg kan godt lide deres mere præcise navn “cannelés bordelais” som fortæller, at disse små saftige og svampede kager stammer fra Bordeaux. De er lavet af en slags pandekagedej smagt til med rom (uhmm), som bages i små fine kobberforme, som I garanteret har set en masse gange før! Formene er med til at give det flotte, næsten karamelliserede udseende:) For mig smager cannelés af barndom, nok fordi de minder mig lidt om pandekager og æbleskiver på en af samme tid, men også fordi der ligger en god portion tryghed (comfort) i at tage en bid af noget så lækkert og svampet!
Ps. Se lige hvad Kristina har lavet. <3.. til folk der endnu ikke har lavet min ballade, KOM I GANG 🙂
