Min kogebogsreol har et dusin rene chokoladebøger, som primært er franske og engelske. Efterhånden har jeg dog købt et par danske af slagsen til samlingen, og for nylig fik jeg endnu en – “Chokolade” af kokken og chokolademageren Mikkel Friis-holm. I det nedenstående vil jeg berette om mit første møde med Mikkel Friis-Holm såvel som hans chokoladeeventyr og -opskrifter.
En torsdag eftermiddag i efteråret var jeg så heldig at blive inviteret til reception på Riccos Kaffebar for Mikkel Friis-Holms chokoladekogebog “Chokolade”. Det var en chokolademagisk eftermiddag hvor jeg fik lov til at bladre i “Chokolade” samtidigt med, at jeg smagte et udpluk af Mikkels dejlige og tilfredsstillende chokoladekager – brownies, cookies og Mikkelgaard-chokoladekagen. Sidstnævnte vender jeg tilbage til senere.
Hvad der for mig var endnu mere magisk var, at jeg også fik lov til at smage hans egen (over the top fantastiske!) Friis-Holm chokolade, som I kan læse meget mere om her og som også beskrives i chokoladebogen. Tænk sig, at jeg som passioneret chokoladeelsker stod over for en mand som ikke bare elsker at spise og lege med chokolade, men også producerer sin egen chokolade. I mit lille chokoladeunivers var dette mødet med noget forunderligt og vidunderligt.
Når man taler om Mikkel Friis-Holm kan man ikke undlade at fortælle det lille fine faktum, at Mikkel er eneimportør af det californiske chokolademærke Scharffen Berger, som jeg tidligere har lovprist her.
Mikkel er altså Chokolademanden!
Jeg har fået grønt lys af Mikkel til at blogge løs om hans bog og opskrifterne, og jeg har taget hul på dette ved at bage Chokoladekage – Mikkelgaard. Denne kage er rig på chokolade, espresso og kærlighed; den er fudgy og intens, som jeg elsker! Den er tilfredsstillende, så normale mennesker kan sagtens nøjes med et enkelt stykke. Jeg er imidlertid ikke helt normalt, og kan derfor bare spise og spise af sådanne intense kager 🙂
Mikkelgaardkagen bages normalt i en stor rund form, men jeg havde lyst til at bruge mine små forme og resultates, som fremgår af ovenstående såvel som nedenstående billede, var alletiders. Der er noget meget hyggeligt over at have sin egen minikage helt for sig selv!
Jeg serverede de små kager med flødeskum og rabarberkompot (da jeg stadig havde rabarber i fryseren fra i sommer og fordi jeg havde lyst).
Det var et hit!
Jeg glæder mig til at kaste mig ud i bogens andre chokoladekager og -desserter, og jeg har allerede bestemt mig for den næste… : chokolade crème brûlée!
Hanne Kriegbaum skriver
Hej Anne
Kan ikke lave nydelyde nok;o) Det lyder som en chokoladebog, man må eje!
Jeg har været inde at søge på Scharffen Berger chokolade … jeg kan bare ikke finde et sted, hvor man kan købe det. Jeg har været på deres egen hjemmeside, men de leverer kun i USA. Har du nogen idé om, hvor man kan købe det? Jeg har set en forhandlingsliste i DK, men det er butikker, som ligger langt herfra. Så netshopping ville være det bedste.
Siden du skrev om Dark Milk, har jeg drømt om at smage den!
Kh Hanne
Anne au Chocolat skriver
Kære Hanne,
Ja, skynd dig at købe bogen. Den er så dejlig!
Mht. forhandlere af SBchokolade, så synes jeg at du skal sende en mail til Mikkel (brug mit første link) og forhøre dig om steder i Jylland. De er der! 🙂
Kh Anne
Hanne Kriegbaum skriver
Kære Anne
Tak for tippet med at kontakte Mikkel. Det er gjort … og for 300 kr. chokolade er på vej til mig:o) Jeg kan slet ikke vente til jeg skal sætte tænderne i den Dark Milk … og de andre lækre sager.
Jeg ved ikke, om han fik held til at finde nogle jyske forhandlere, på hans messe i Herning i weekenden… Men ellers er hans netshop vist snart klar, og så er der jo ingen problemer.
Din rå-brownie ser skøn ud!
Du må have en dejlig weekend.
Kh Hanne
Jenny skriver
Jeg har foreløbig lånt den, og jeg er klar til at tilbede Mikkel, som var han den store gud Xocolat 🙂
Det er nu snyd med “rå” brownie, kakaobønner ristes, så de har været over de 45 grader, og lur mig om dadelpalmer ikke også i solen kommer over den “tilladte” temperatur. Men vi andre der ikke er “raw’ister” kan jo godt nyde kagen.
Jenny
Anne au Chocolat skriver
Kære Hanne, wauw det lyder så lækkert med chokoladen – er den mon kommet ?? 🙂 Glæd dig!!!! Kram
Kære Jenny, faktisk har jeg brugt rå kakao, som ikke har været ristet – købt i Ukrudt! Men som jeg også skriver (mellem linjerne), holder jeg stadig mest af bagte, fuldfede kager 🙂