Egentligt skulle jeg have blogget igår, men mandag den 19. december efterlod ingen skrivende stunder til bloggen, da den var proppet med speciale, arbejde, foie gras marinering og hygge med min kusine Asta på 4,5 år og min lille fætter Karl på 4 mdr. En super fin dag med en vidunderlig hyggelig afslutning, og jeg fik lov til at smage Astas hjemmebagte småkager samt nogle af hendes flotte stykker konfekt. I har vist hørt før, at hun også er udstyret med en meget sød tand 🙂
Min søde tand er ikke blevet mindre, selvom jeg i weekenden kastede mig ud i at lave trøfler uden ekstra sødme end den sukker, der i forvejen er tilsat Valrhona Guanaja chokoladen. Man kan med fordel tilsætte lidt honning til ganachen – og det anbefales i øvrigt – men jeg gik helt bestemt efter den mørke bittersøde smag af chokolade og fløde og kakao, fordi jeg med tiden er stødt på mange folk, som foretrækker en lidt mørkere smag i deres konfekt.
Når man først mestrer ganachen, er disse trøfler ret simple at lave. De har en perfekt blød og cremet konsistens, og en rent udtryk af Guanajaens fint nuancerede og runde smag. En trøffel er nok til at tilfredsstille ganen med ren nydelse, men jeg kan sagtens spise flere ad gangen.
Jeg giver jer faktisk opskriften på orangetrøfler, da jeg også fremtryllede dem i weekenden. Hvis I vil have den rene trøffel-smag, undlader I bare appelsinskal i ganachen. Det er i øvrigt en strålende idé lige at starte med at læse mit indlæg om ganachens finurligheder.
Orange ganache
220 ml piskefløde
½ appelsin, reven skal af
240 g mørk chokolade, Guanaja 70%
30 g smør, stuetempereret
Hak chokoladen og smelt den (lad den ikke overstige 55 grader). Bring piskefløden i kog sammen med appelsinskal. (Hvis I ønsker en kraftigere appelsinsmag, lad da fløden trække med appelsinskallen i ca. 30 minutter). Si appelsinskal fra og hæld 1/3 af den varme fløde over chokoladen. Rør rundt med en dejskraber, til massen er fint homogen. Tilsæt den næste 1/3 fløde og rør igen til massen har samlet sig. Tilsæt resten af fløden og rør godt til, så massen samler sig og har en smuk blank overflade. Tilsæt til sidst smørret lidt ad gangen. For at ganachen får den mest optimale konsistens, stavblend den da gerne til sidst. Hæld massen i en form forret med film eller bagepapir og sørg for, at massen er dækket godt til (film eller papirskal helt ned og røre ved massens overflade). Lad ganachen sætte sig – det tager minimum 12 timer.
Skær ganachen i små firkanter, vend dem i kakao (gerne fra Valrhona) og spis dem!
Da jeg ikke fik blogget i går, nåede jeg heller ikke at kåre vinderen af Meyers Kager. Endnu en gang vil jeg starte med at takke jer for så mange fine deltaljerede svar, som vidner om, at I alle har små madskribenter gemt i jer – jeg siger det bare 🙂 I er så dygtige allesammen og beskriver jeres kager sanseligt og appetitligt med termer som modspil, syrlighed vs. sødme, sprødt over for blødt – ligesom jeg kan allerbedst kan lide det. Vinderen af konkurrence fandt jeg nogenlunde hurtigt, selvom jeg også denne gang måtte igennem alle de gode svar et par gange før, at jeg var helt sikker.
Tanja vandt konkurrencen med sin umådeligt lækre beskrivelse af svigermors kage/tærte med citronskal i mørdejsbunden og valnødder i karameltoppingen. Mine tænder løb i vand, da jeg læste om kagen, og jeg fik så_meget_lyst til selv at lave den, så Tanja – jeg ville blive enormt glad, hvis du ville få svigermor i St. Moritz til at udlevere opskriften ved lejlighed.
I kan læse Tanjas fine svar her:
“Eftersom mit hjerte bløder for chokolade, må jeg indrømme at min yndlingskage ikke indeholder chokolader, men kagen er tilgengæld fyldt med en cremet karamel fyldt med valnødder.
Kagen så dagens lys tilbage i 1920 i nærheden af St. Moritz i kantonen Graubünden i Schweiz, men blev først populær i 1960′erne.
Kagen er lavet på en mørdej, hvor der er tilsat lidt revet citronskal for karakterens skyld. Fyldet består af det syndigste fyld, en karamel lavet på rigtig fløde og sukker tilsat en god portin hakkede valnødder.
Det er en kage, som lader vente på sig, da den er bedst, når den har stået en dag (ligesom med Brownies). Men det er ventetiden værd! Når man sætter tænderne i kagen, som er omgivet af en sprød skal, hvor man kan ane citronen, som giver det bløde karamelfyld det modspil, som det fortjener, synger englene. Ydermere er lyden af de knasende valnødder med til at give oplevelsen endnu et spark.
Jeg mestrer endnu ikke denne kage, selv efter flere forsøg, da kokkereringen af karamellen kræver øvelse. Til mit held har svigermor den altid på menukortet, når vi kommer på besøg i Schweiz!
Kagen smager ekstra godt, da den normalt vis er utilgængelig herhjemme, hvorfor jeg nyder den fyldt ud! Hvis kagen rigtig skal pimpes bliver den serveret med den mest cremede vaniljeis, man kan finde.
Glædelig jul, Anne!”