I julen havde min far taget en stor og flot skinnende, guldfarvet æske med hjem fra Indien til Skagen. Æsken var delt op i små rum fyldt med de lækreste tørrede frugter og nødder. Det var en fornøjelse at snacke af æsken hele julen, og i særlig grad fordi små tørrede abrikoser som disse på billederne var i blandt herlighederne.
I julen vidste jeg ikke helt, hvad disse små runde tørrede og let seje frugter med en nuanceret og vild syrlighed samt fine noter af sød karamel var for nogen, da jeg mente, at deres sten var for små til at være abrikoser. Da min far var hjemme i Danmark forleden, forærede han mig en pose med disse indiske tørrede frugter, da han vidste, at jeg var vild med dem. Jeg havde taget nogen med i min taske i dag, da jeg var ude at gå tur i solen og til min store glæde, mødte jeg skønne Simone, som også var på vej ud at gå i det blå. Sammen spadserede vi ned igennem Assistens Kirkegård, og undervejs bød jeg Simone en tørret frugt og bad hende tage stilling til, hvad det var for en frugt. Hun var ikke et sekund i tvivl “det er da en abrikos!”. Da vi kom ned i Jægersborggade, spottede jeg den søde islandske Torfi i gang med at riste kaffebønner på The Coffee Collective, og så blev jeg også nødt til at lade ham smage. Torfi er en fænomenal barista og kafferister, og så er han oprindeligt kok, og derfor tænkte jeg, at jeg også lige ville trække lidt på hans ekspertise inden for smagens verden. Jeg gav ham en af de tørrede frugter, og efter at han havde fortalt hvor godt den smagte, sagde han også, at det var en abrikos.
Så det vælger jeg også at tro på nu. Har I smagt disse abrikoser i Indien eller her i Danmark før ?
