Morgensolen stråler denne fredag, og jeg kan se tilbage på en travl men overdrevet dejlig uge, som har været lige så sød, frisk og lækker som denne blondie med Ivoire 35% hvid chokolade fra Valrhona og hindbær, jeg lavede til ALT for damerne for et par uger siden sammen med tre andre søde opskrifter, som kommer i bladet i julimåned. I samme anledning var jeg i studiet hos den dygtige Line Thit Klein, som tog billeder af de fire søde sager. Jeg har fået lov til at se dem. De er SÅ flotte. Glæd jer til at se dem!
I næste uge vender jeg stærkt tilbage med opskrifter til jer – jeg går blandt andet og drømmer om en ganske særlig chokoladeis, jeg vil kreere til jer. I morgen siger kalenderen jo sommer, og da vejret siger sol, skriger jeg på IS IS IS!
Apropos årets første søde sommerdag skal min kære barndomsveninde Marie giftes med sin Mads i morgen i Aalborg. Jeg har sommerfugle i maven og har slet ikke kunnet sove i nat, da jeg glæder mig så meget. Længe leve kærligheden 🙂
Ha’ en sommerfin weekend og lov mig at lade den byde på en masse søde stunder!
Louise skriver
Mmh, jeg må altså snart få prøvet kræfter med blondies, det ser så lækkert ud, og med hindbær i må det være prikken over i’et – er helt vild med kombinationen af sommerens syrlige bær og hvid chokolade 🙂
M skriver
Jeg glæder mig meget til opskriften! Gi’ mig, gi’ mig! Det ligner den perfekte sommerkage!
Marre skriver
Ser fram til dine is opskrifter:)))
Anne au Chocolat skriver
Kære Louise
TAK for en sød kommentar 🙂
Kh Anne
Anne au Chocolat skriver
Kære M
🙂
Kh Anne
Anne au Chocolat skriver
Kære Marre
GODT at høre 🙂
Kh Anne
Marre skriver
Hej,
jeg har lige købt en stevia plante,har du nogle ideer til hvad jeg kan bruge den til ellers:)
Anne au Chocolat skriver
Kære Marre
Jeg elsker den på min morgenmad 🙂
Kh Anne
Tanja skriver
Hej Anne
Sikke mange dejlige kager! Mmm…
Opskriften på “En blondie og smagen af sommer”, er den lagt ud?
Er det en kage man kan bage dagen i forvejen, uden den bliver tør?
Mvh Tanja