For tiden består min morgenmad oftest af havregrød, som jeg spicer op med skyr, kanel, mandler og rosiner. Det hænder egentlig også ret tit, at jeg får et blødkogt æg og rugbrød med smør til. Den anden morgen havde jeg dog lyst til at skeje lidt ud og prøve noget sjovere, eller i hvert fald noget jeg blev øjeblikkelig glad af på den livsnydende måde. Jeg havde nemlig lyst til at putte hvid chokolade på min morgenmad, og det gjorde jeg – så nemt var det at tage den beslutning. Til gengæld besluttede jeg mig også i samme øjeblik for at drysse de nye havre flakes fra Axa på, som jeg fik til et presseevent i Hellerup i sidste uge. Disse havre flakes skulle eftersigende være proppet med sundhed, men det jeg går mest op i er altså, at de smager godt, og det gør de. At de så er sunde er bare en bonus. Jeg spiste dem sammen med en økologisk sødmælksyoghurt fra Naturmælk, små stykker pomelo, og hakket hvid chokolade (Opalys fra Valrhona). Og på den måde startede min dag vidunderligt 🙂
Må man spørge om, hvad I spiser til morgenmad ?
Losarinas mor skriver
Lækkert ! Har med årene udviklet smag for hvid chokolade:-)
Jeg spiser A38 med blåbær, havregryn, valnødder, hørfrø og lidt rosiner.
Og så den gode kaffe med varm mælk:-)
Losarinas mor skriver
Lækkert ! Har med årene udviklet smag for hvid chokolade:-)
Jeg spiser A38 med blåbær, havregryn, valnødder, hørfrø og lidt rosiner.
Og så den gode kaffe med varm mælk:-)
Anette skriver
Her står den på havregrød med kanelsukker og smørklat.
Det er hurtigt, varmt, mættende og datterens ynglingsspise.
I weekenderne står den på havregryn, cornflaks og rosiner. Og ofte en halv nybagt bolle med div. pålæg.
Ville elske at putte lidt mere frugt ind i vores morgenritual, så måske det skal være nytårsforsættet eller blot en opnåligt ønske.
Amanda skriver
Hvid chokolade kunne jeg også spise hele døgnet 🙂
Min morgenmad består for tiden af havregryn rørt med varm mælk, der derefter står i køleskabet natten over. Om morgenen rører jeg det så op med skyr eller yoghurt og drysser det med æbletern og nødder. Mon ikke lidt chokolade ville gøre sig der også egentlig 😛
Annika skriver
Varierer hvad jeg er ‘på’ men havregrød er blandt favoritterne.
Brød og pålæg, Omelet med grøntsager er andre af mulighederne.
Lige for tiden står den på yoghurt naturel med lidt ahornsirup og så en af mine blandinger fra http://www.dinmusli.dk/ (som er nede lige pt :\).
Evt en skive ristet rugbrød ved siden af med enten lidt dåsefisk, ost, honning eller noget kødpålæg. Drikker som regel vand til dette, og gemmer juice og lign til aften.
Lene skriver
Jeg ELSKER min havregryn!! Nogle gange i grødform med blåbær eller æble/kanel. Andre gange plain’n’simple havregryn med skummet mælk, banan og rosiner! Og gerne flankeret af et blødt æg.
Altsammen med en kop varm kaffe eller grøn the afhængigt af humøret:)
Benedikte Capion skriver
Uuuuh, sikke dog en lækker morgenmad!
Jeg gør nogle gange det, at jeg putter mørke chokoladestykker i min havregrød, så det smelter og bliver helt varmt chokoladelækkert 🙂
Havregryn, synes jeg, er essentielt i forbindelse med “hverdagsmorgenmad”. Det er så nemt at lave en lækker og blød havregrød. Og ellers spiser jeg som oftest havregryn med nogle nødder evt. med lækker müesli-tilføjelse enten med rismælk over eller nogle gange på soyayoghurt, som jeg synes har en lækker konsistens. Og så allerhelst med rød grape på. Eller faktisk aller-allerhelst med bær på.. Lever af danske jordbær om sommeren, gerne en ordentlig skudefuld på denne måde!
Benedikte Capion skriver
MEN elsker også æg til morgenmad! Blødkogt, spejlæg, røræg, omelet… Med noget lækkert og kernefyldt brød til sammen med en avocado… Eller fyldige og krydrede pandekager med banan, når det er luksus.. Eller vafler med kokosmælk.. Eller.. (savle, savle)
Frederikke skriver
I morges spiste jeg øko bigabrød fra lagkagehuset med smør og løgismose chokoladepålæg – ren luksus!
Ellers kan jeg også rigtig godt lide at spice min havregrød op – laver den lige for tiden med hørfrø og så med appelsinfilleter og så med revet valrhona caraque ud over – mums!
En af mine yndlings havregrød er med halverede grønne druer og store kokosflager + lidt rørsukker ud over..
Min vinterversion var med revet æble kogt med i og så med lidt smør og kanelsukker over – mums 🙂
Lise skriver
Er selv en havregrødsfan. Laver den med kardemomme og mælk og derefter masser af revet æble og kanel på toppen.
Må lige prøve med skyr, det skulle jo mætte vildt godt.
Rana A skriver
Der er ikke noget bedre end frugt yoghurt eller bare neutral og müsli til morgenmad!! elsker at du har tilføjet pomelo og hvid chokolade, den Valhrona chokolade tror jeg skal få fat på, siden den bliver omtalt så godt her på bloggen!:D
Det er faktisk meget forskelligt hvad jeg spiser til morgenmad, når jeg har tid er det hurtigt müsli med mælk eller yoghurt, eller bare en banan, nogengange i weekenderne får jeg verdens bedste omelet som min far laver, med valnødder, grøntsager og lækre krydderier. men ellers kan min morgenmad variere så meget som min aftensmad/frokost gør, så det lidt svært at finde favoritten:p K.H. Rana
Sacha skriver
Jeg indtager min morgenmad i toget, hvilket gør at favoritten pt er frugt/bær, fromage frais (billigere end skyr), lidt sukker og et drys havregryn.
I den forbindelse har jeg fundet ud af at granatæble ikke er et hit, især ikke hvis man har fået fingrene i en knap så moden en af slagsen…
Laura skriver
På hverdage står den ofte på havregrød med æble-pæregrød/-mos. Ofte lavet dagen før i mikroovnen (små tern med en teske hjemmelavet vaniljesukker i en skål et par minutter). Gerne ned et par mandler på. Eller et par teske blommemarmelade, det er også ret fantastisk! Ellers (græsk) yoghurt med hjemmeblandet müsli og frugt eller rugbrød med æg.
Må give den hvide chokolade en chance – det er ellers ikke en favorit, men du får den til at lyde så tillokkende!
sofie skriver
Jeg er ikke blevet så voksen, at jeg kan spise havergrød, har dog spist det i store dele af min barndom og ungdom. –
Nu spiser jeg en smoothie hver morgen, en håndfuld bær, helst frosne, så et stykke frugt, 1 banan, 1 dl soyamælk og 1 dl vand , dertil spiser jeg 2 stykker knækbrød med
ost. Og nogen gange får jeg mig en presset grape til.
Sofie skriver
Anne, for pokker, jeg bliver så lækkersulten hver gang jeg går herind!
Anne au Chocolat skriver
Kære Losarinas mor
Det lyder også som en SKØN morgenmad, du får dig 🙂
Hvilken kaffe drikker du ?
Kh Anne
Anne au Chocolat skriver
Kære Anette
Uhm, jeg elsker også at drysse kanelsukker på havregrøden samt en smørklat. Det bliver lidt som risengrød så.
Jeg synes i hvert fald, at det er ekstra dejligt de morgener jeg starter med en eller anden form for frugt 🙂
Kh Anne
Anne au Chocolat skriver
Kære Amanda
Det lyder også super lækkert! Så det er faktisk en slags raw-havregrød ? 🙂
Kh Anne
Anne au Chocolat skriver
Kære Annika
Sejt at du kan spise fisk om morgenen! Det har jeg endnu ikke lært – jo måske men kun røget laks så 🙂
Kh Anne
Anne au Chocolat skriver
Kære Lene
Jeg elsker også kombi’en af havregrød/gryn og så en æg on the side 🙂
Kh Anne
Anne au Chocolat skriver
Kære Benedikte
Det lyder skønt med alle dine fine morgenmadsidéer. Jeg savler lige nu 🙂
Kh Anne
Anne au Chocolat skriver
Kære Frederikke
Åh åh åh..jeg har lyst til alle dine morgenmad’er 🙂
Kh Anne
Anne au Chocolat skriver
Kære Lise
Jeg skal klart prøve både at tilsætte kanel og kardemomme til min grød! Tak for tippet 🙂
Kh Anne
Anne au Chocolat skriver
Kære Rana
Den dér omelet som din far laver… den lyder himmelsk 🙂
Kh Anne
Anne au Chocolat skriver
Kære Sacha
Jeg kunne godt forestille mig at umodne granat-æbler ikke ligefrem passer strålende ind i tog turen! Men det er sejt, at du har morgenmad med hjemmefra 🙂
Kh Anne
Anne au Chocolat skriver
Kære Laura
Super smart idé med at lave frugtmosen i mikrobølgeovnen, det må jeg prøve. Og ja, du må prøve hvid chokolade – helst Ivoire – den smager bare bedst 🙂
Kh Anne
Anne au Chocolat skriver
Kære Sofie
Lækkert med smoothie om morgenen! Det burde jeg også gøre noget oftere 🙂
Kh Anne
Anne au Chocolat skriver
Kære Sofie
Hahahaha du er sød! 🙂
Kh Anne
Gurli Iversen skriver
Bliver altså lige nødt til at fortælle om min havregrødsvariant. Den bliver kogt med kanel i og til sidst vender jeg hindbær i. Til sidst lidt sirup på toppen og så synes jeg simpelthen, at jeg får dessert til morgenmad. Mums!
Anne au Chocolat skriver
Kære Gurli
Det lyder himmelsk! Jeg tror aldrig, at jeg har prøvet kanel/hindbær-kombinationen. Det må jeg vist snart gøre!
Kh Anne
marie skriver
Lotte Arndals power morgenmad 🙂 Røræg med grød af knækket boghvede, solsikkekerner, hørfrø og æble, et drys blåbær, hakkede nødder og kanel. Mums!
Lene skriver
Hej Anne
Det ser simpelthen bare så lækkert ud. Jeg burde helt sikkert gøre noget mere i spændende morgenmad. Jeg er meget til ylette med ristede havregryn og hindbær, men der er så mange gode forslag her, at jeg vil overveje at variere:)
Anne au Chocolat skriver
Kære Marie
Det lyder super lækkert og dejligt mættende 🙂
Kh Anne
Anne au Chocolat skriver
Kære Lene
Ja, det er skønt med inspirerende idéer til nye former for morgenmad! Det lyder nu også himmelsk med dine ristede havregryn! 🙂
Kh Anne
Agnes skriver
Jeg spiser for tiden altid havregrød med en håndfuld frosne blåbær puttet ned i den færdige grød, lidt ahornsirup og mælk. De tre ting passer fantastisk godt sammen. Kaffe og et glas vand. Desuden som oftest en eller anden slags brød – et par majs/rugpandekager med ahornsirup, en spice bun, en popover eller en skive safranbrød – hvad jeg nu lige har lyst til og har i huset. Sommetider også en grape frugt eller en presset appelsin. Jeg elsker morgenmad.
Om sommeren erstatter en kefirsmoothie som regel havregrøden og så er der jo mulighed for at spise frisk frugt…
Agnes skriver
…nå ja, og a pro pos chokolade kan jeg vældig godt lide hjemmelavet chokolademüsli på min smoothie 😉
Anne au Chocolat skriver
Kære Agnes
Ja, det lyder som om du er et rigtigt morgenmadsmenneske 🙂 Lækre forslag!
Kh Anne