Julestemningen har så småt sneget sig ind på mig, og i går stod den på den hyggeligste og lækreste julefrokost med min familie med himmelsk mad og dejlige vine. Det var alletiders!
Fordi I er søde, serverer jeg denne 3. søndag i advent i samarbejde med Meyou.dk et kæmpe glas valgfri Summerbird mandler, som I kan vinde. Hvis jeg vandt dem, ville jeg afgjort vælge dem med hindbær – Raspberry Red. De har i forvejen erobret en fin plads i mit søde hjerte. Så vidt jeg kan se på billedet, kan I også vælge mellem Lakrids, Citron Cayenne, Kaffenødder og Madagascar mandler blandt andet.
Hvis I har lyst til at deltage i konkurrencen, skal I i kommentarfeltet skrive, hvilken et glas, I helst vil vinde. Jeg trækker den heldig vinder i morgen – mandag den 17. december kl.18 – og jeg giver vedkommende besked med det samme.
Ligesom de 2 forrige Meyou adventskonkurrencer kan Summerbird mandlerne kun afhentes hos Isværket i Stefansgade på Nørrebro. Jeg synes dog, at alle skal deltage. Hvis vinderen ikke har mulighed for at komme forbi Isværket og hente det kæmpestore glas med knasendesprød chokokærlighed, har Meyou lovet at give et tilsvarende gavebevis til Aarhus-varer, eller også vi kan sende mandlerne med posten.
Jeg glæder mig over the top meget til at læse om jeres præferencer udi søde mandler, selvom jeg er sikker på, at mange af jer vælger lakridsvarianten uden at blinke 😉
