Efteråret sniger sig langsom ind over Paris i disse dage, selvom vi har haft en dejlig lun og solskinsberiget weekend. Det er blevet lidt koldere nu, men solen skinner stadig! Forleden aften bagte jeg en ny slags crumble – Simones crumble – som har havregryn i dejen i stedet for mel. Altså lige dele sukker, smør og havregryn og INTET mel!:) Crumbledejen agerede sprødt låg på en lækker blanding af efterårsæbler og kanel, og havregrynene gav associationer til oatmeal cookies og ikke mindst til de smørristede søde og sprøde havregryn jeg af og til fik lov til at spise oven på ymeren i min barndom.
Jeg fik ikke taget et billede, da belysningen var for dårlig, men jeg tror jeg laver den igen i weekenden og satser på at knipse et billede ved den lejlighed.
I stedet får I billedet “banankage og efterår“! En af pigerne fra det danske hus bagte denne kage for ikke så længe siden. Uhm, er der noget bedre end nybagt banankage, stadig lun som er årsagen til den bløde og funklende chokolade? Jeg spørger bare… 🙂
Skriv et svar