Jeg sad lige og ”bladrede” mine digitale billeder igennem på computeren og faldt over dette billede af en koldskålsis, jeg lavede for nogle år siden. Efter en gråvejrsdag – og noget der mere ligner oktober end maj – i dag havde jeg lyst til at dele noget sommer og sol med jer. Hjemmelavet kærnemælkskoldskål er for mig noget af det mest sommeragtige, der findes. Kærnemælk drikker jeg aldrig alene, men dens syrlige smag hører til i koldskålen sammen med kammerjunkerne og rosinerne – ja, det sidste vækker måske undren, men rosinerne har altid været en fast del af vores koldskålsoplevelse derhjemme. Prøv det!
Desværre kan jeg ikke dele opskriften med jer, da jeg i sin tid lavede den ud af hovedet og skrev den ned på et stykke papir, som jeg til min store ærgrelse nu ser, at jeg har forlagt!
Men det var vist bare noget med en vanilleis-base, som jeg tilførte kærnemælk, inden den fik en tur i min baby – jeg mener… i min ismaskine!
Jeg lover at prøve at lave den igen snart – ellers I kan jo også prøve, hvis I nu har fået kærnemælk på tanden 😉
Læserinteraktioner
Kommentarer
Trackbacks
-
[…] Rosiner anbefalet af Anne au Chocolat […]
Line skriver
Koldskålsis smager bare rigtig godt og så godt med vanillekorn i 🙂
Faster Phiip skriver
Oij, hvorfor dælen har jeg ikke tænkt på det! Men det lyder rigtig godt, og må gi dig ret, koldskål er rigtig sommerligt. Husker tydeligt de mange glædelige mundfulde ude i haven fra barndomstiden =)
De bedste hilsner
Faster Philip
Anne au Chocolat skriver
Hej Faster Phillip,
Jeg synes bestemt du skal prøve at lave en omgang koldskålsis så 🙂
Alt godt,
Anne au Chocolat
Anne au Chocolat skriver
Og til dig Line, prøv du også at lave den. Glæder mig til at høre om jeres resultater 🙂
Lasse skriver
Koldskålis! hvorfor er der ikke nogen, der har tænkt på det noget før?! 🙂
Anne au Chocolat skriver
Hehe Lasse – har I ikke også ParadIS i Århus ? Dér laver de i hvert fald også en koldskålsis (ikke lige så god som min dog :-))
Kristian skriver
Hej Anne – er du kommet nærmere en opskrift? hvis den er bedre end den fra ParadiIS vil jeg meget gerne have opskriften;)
/Kristian
Anne au Chocolat skriver
Hej Kristian
Jeg har fundet lappen men glemt at opdatere indlægget 🙂
Jeg lavede en iscreme af 3,5 dl fløde, 6 æggeblommer, 100 g sukker, 1 vanillestang og 25 g glucose. Den kølede jeg ned og tilsatte derefter 6 dl kærnemælk. Og så kørte jeg isen på ismaskinen! 🙂
Ida skriver
Hej Anne!
ParadIS har lavet en lækker jordbærkoldskålis, som jeg er helt vild med. Mon der kan tilsættes jordbær til denne opskrift? Jeg har lige købt en ismaskine og er helt vild efter at genskabe den smagsvariant!
Mvh Ida
Anne au Chocolat skriver
Kære Ida
Det er jeg sikker på, at du kan!!!
Kangi skriver
Lækker opskrift! Jeg vil helt klart afprøve den. Jeg er en kæmpe fan af ParadIS koldskål is. Jeg vil nu prøve at tolke din opskrift på min egen måde. Følg med på min blog hvis det er muligt. Knus