Dette indlæg bliver hverken særligt chokoladet eller julet, men det er til gengæld sødt, sprødt og krydret med dejlig varme.
Forleden besøgte jeg min ven Frederik Bille Brahe på Atelier September til en kaffe. Frederik har tidligere bidraget med opskriften på disse lækre chokoladekarameller lavet med honning.
Denne gang imponerede han mig med en stærk og saftig wasabi-rod fløjet direkte hjem fra Japan, og så disse popcorn, da jeg var på vej ud af døren. Karamelliserede popcorn med et drys af indiske masala krydderier. Vanedannende lækre er de, og da Frederik gav mig en portion med hjem, har jeg spist dem som snack de sidste par dage og i aftes drysset på min salat. Jeg har lyst til at parre dem med en vanilleprikket flødeis, men det må blive næste portion for disse er spist op.
Hvadskalvibage/Mette skriver
Hvor ser de lækre ud, det kunne da godt være man skulle eksperimentere med det i juledagene.
Der skal jeg nemlig prøve at lave de karameller du omtaler, men på halv honning og sirup 🙂
Anne Rødkær Christensen skriver
Jamen må vi ikke få en opksrift ?? Dog uden ingredienser der ikke behøver at flyves ind fra japan 🙂
Popcorn og en god vaniljeis er total undervuderet!!!
Hans Olsen skriver
Glædelig juleweekend.
Spændende popcorn. I går fik jeg nogle helt almindelige, men næste gang prøver jeg dine.
Har bare aldrig selv tænkt tanken.
Hans Olsen
http://www.mariahoffbeck.blogspot.com
Anne au Chocolat skriver
Kære Mette
Jeg glæder mig til at høre om karamellerne 🙂
Kh Anne
Anne au Chocolat skriver
Kære Anne
Jeg prøver at lokke den ud af Frederik 😉
Kh Anne
Anne au Chocolat skriver
Kære Hans
De var i hvert fald et hit 🙂
kh Anne