Her på denne St. Bededag afholder jeg en sød konkurrence for jer. Som I nok kan se på billederne, drejer det sig om de dejlige 1 kg poser fra Valrhona, som pr. 1. maj har kunnet købes i Danmark. Ord kan ikke beskrive, hvor begejstret jeg er for deres eksistens, og jeg har været så heldig at få lov til at give fem af jer mulighed for at vinde en pose hver. Men mere om det lige om lidt.
Først vil jeg gerne fortælle jer lidt mere om den franske Valrhona chokolade, som I har set uendeligt mange gange her på bloggen, da den er og bliver min foretrukne chokolade i køkkenet.
Valrhona Chocolaterie blev grundlagt i 1922 i Tain-l’Hermitage i Rhône-dalen i det sydlige Frankrig, som jeg jo med stor choko-iver og et bankende hjerte besøgte et par dage ultimo november 2011. Valrhonas målsætning har fra start af været at producere og levere udsøgt chokolade til chocolatérier, konditorier og restauranter over hele verden. Siden midtfirserne har Valrhona dog også haft et særligt sødt fokus på de almindelige forbrugere og chokoladeelskere verden over. To år før jeg blev født – perfekt timing hvis jeg selv skal sige det! : )
Valrhona kom dog først til Danmark i starten af halvfemserne med hjælp fra Chokoladeselskabet. Siden 1995 har Chokolade Compagniet været den danske importør af denne franske chokolade.
Valrhona vælger kakaobønner af højeste kvalitet direkte på udvalgte kakaoplantager af egne folk. Det er plantager, hvor man hverken bruger sprøjtemidler eller pesticider. Når bønnerne er soltørret (jeg vil gerne snart lave et indlæg for jer med noget à la ”fra bønne til chokoladebar” som titel), bliver de transporteret til Tain-l’Hermitage, hvor de efter endnu flere kvalitetstests indgår i chokoladeproduktionen på de to Valrhona chokoladefabrikker i Tain.
Indtil nu har de private chokoladeelskere kun rigtig haft mulighed for at købe de lækre Grand Cru chokolader i de klassiske 200 g barer og pladerne på 70 g til brug i køkkenet. Det har naturligvis også sin charme selv at hakke chokoladen, og så er der også noget særligt ved at stå med sådan en chokoladebar i hånden.
Men nu kan man altså også som helt privat chocoholic købe 1 kg poser med de såkaldte fèves (I kan se Caramélia fèves på nederste billede) herhjemme. Valrhona har lanceret fem af sine chokolader i 1 kg poser i Danmark. De fire af dem kender I garanteret. De mørke chokolader Guanaja 70% og Caraïbe 66%. Den lyse Jivara 40 % og den hvide Ivoire 35%. Nyheden er den lyse og karamelagtige Caramélia 36%. Som tidligere nævnt kan jeg næsten ikke beskrive med ord, hvor glad jeg er for, at man nu kan købe disse 1 kg poser rundt omkring i landet i udvalgte specialforretninger og Salling og vist også Magasin. Fèves er nemlig fantastisk nemme at arbejde med i køkkenet. De fleste gange er de lige til at smelte uden at hakke. Og så er de jo også lige til at spise af, hvis man lader sig friste. Jeg kan godt afsløre, at det tit er sådan, at jeg får mit daglige chokoladefiks. Altså ved at stikke hånden ned i posen!
Normalprisen for disse poser med 1 kgs kærlighed er 299 kr., men i maj måned kan man købe dem for 249 kr.
Til de af jer som endnu ikke har haft fornøjelsen af at smage Valrhonas chokolader, har jeg lavet et lille opsummerende skriv om de fem chokoladers smage uden at gå i deltaljer med kakaobønner og ophav. Det vil jeg dog også snart gerne gøre i et separat indlæg. Jeg prøver at holde mig lidt neutral i chokoladegennemgangen, men jeg elsker alle fem chokolader! Måske I med denne lille beskrivelse er bedre rustet til at vide, hvilken én I skal gå efter i konkurrencen : )
Guanaja 70 % er Valrhonas første Grand Cru chokolade og verdens allerførste 70% chokolade, da den blev skabt i 1985. Den er bitter og elegant med en klassisk smag af chokolade og har adskillige varme og intense smagsnoter. Nogle mener, at den har verdens længste chokolade eftersmag. Caraïbe 66 % er en fløjlsblød og velbalanceret chokolade med en let syrlighed og sød bitterhed, rig på en elegant og rund chokoladesmag og med noter af tørret frugt og ristede nødder. Jivara 40 % er en cremet og blød mælkechokolade med en markant chokoladesmag og spændende noter af vanille og malt. Ivoire 35 % er en delikat og cremet hvid chokolade med en fin smag af frisk mælk og vanille. Caramélia 36 % er en blød, rund og gavmild chokolade rig på mælket smag og intense cremede karamelnoter.
Sidstnævnte nye lyse karamelchokolade kommer I til at se mere af på bloggen snart!
Men nu er det vist også på tide, at jeg vender tilbage til konkurrencen. Det er fantastisk simpelt: I skal vælge hvilken den af chokoladeposerne, I helst kunne tænke jer at vinde og så fortælle mig, hvad I vil bruge den til at lave af søde sager. Det kan være kager, desserter, fyldte chokolade, smørepålæg, listen er sød og lang.
Jeg trækker fem vindere, som hver især har valgt en forskellig pose chokokærlighed søndag den 6. maj kl.21! Jeg glæder mig til at læse jeres kreative idéer : )
Line skriver
Hej Soede Anne!
Jeg bor jo i India saa jeg kan jo ikke akkurat vinne denne konkurransen, men jeg vil bare dele min ide med deg! Min yndlings cold coffe her er en som blandes med kokosessens og vanilje. Jeg smakte den foerste gang i New York, og den har inspirert meg til aa dikte opp en oppskrift paa Hvite mokka cupcakes med kokos og vanilje. Hvit sjokolade og sterk sort kaffe syns jeg er en deilig kombinasjon! Jeg lager cupcakes paa espresso, ikke melk, og har i hvit sjokolade, kokos og Indias deilige vaniljesukker. Det blir verdens deiligste cupcakes! Men den hvite sjokoladen her er en slags barnesjokolade full av trans fat 🙁 . Saa jeg har kjempelyst til aa proeve Ivoire! Den hoeres lekker ud! Ha en soed helg! Knus!
Gitte Eskildsen skriver
Lyder lækkert det hele. Jeg er helt ny i Valhrona så jeg kender ikke de enkelte udgaver. Men jeg ville vælge Ivoire og sammen med min datter på 5 år lave muffins med hindbær og grove hvide chokochunks. Dem eeelsker vi! God Bededagsferie og tak for en skøn blog.
Heino Pedersen skriver
Hej Anne
Jeg er i øjeblikket ved at øve mig på den perfekte chokoladefondant, som skal serveres til min kærestes 40 års fødselsdag. Når jeg når frem til den perfekte ingrediensliste – og bagetid – ville jeg nyde at kunne åbne den pose Caraïbe 66 %, som jeg har vundet herinde 🙂
Malene C. skriver
Mhmm. Jeg spiser dagligt chokolade og meget gerne af den helt mørke slags. Så det ville være fantastisk at vinde Guanaja posen, så man kunne smage “den ægte vare”. I virkeligheden ville jeg nok bare gå og nippe af de små skønne bønneformede stykker gennem hele dagen, men mon ikke også jeg kunne lave en skøn, fyldig flødeis, hvor de fine chokoladestykker kunne indgå 🙂
Kat skriver
Uh man kan jo lave rigtigt mange ting med så meget skøn chokolade!!! Hvis man altså når det inden det er pist væk;)
Jeg vil rigtig gerne have fingre i den nye caramelia da den er ny og det altid er shobt med lidt nyt ‘legetøj’;) tror jeg ville starte m en brownie… Helt klassisk og uden nødder eller noget så man rigtigt kunne nyde smagen af chokoladen! Man kunne også lave cookies med chunks af skøn caramel smagene chokolade… Eller måske prøve den af i det salte køkken… Har en ret stor forkærlighed for siciliansk kanin i chokolade sovs og tror faktisk karamel noterne kunne stå ret godt til det søde kanin kød!! Uhm, aaaalt for mange muligheder!!!
Tanja skriver
Skønne Anne, du forkæler virkelig dine læsere! Og med alle de bageprojekter vi har, er det jo virkelig svært, at vælge en chokolade at slå sig fast på 😉
Mit næste bageprojekt bliver en forårsblondie. Jeg tager udgangspunkt i din opskrift! For at give den lækre hvide chokolade et modspil tilsætter jeg, foruden den revne appelsinskal, både en god håndfuld hindbær og rabarber (og med ekstra fyld, laver jeg også lidt om på mængderne af de andre ting).
Den hemmelige ingrediens som også tilsættes, er en smule chilipulver! Målet er nemlig at ramme en kage, hvor mange af sanserne også bliver udfordret 😉
Janni skriver
Mmmh… jeg bliver helt chokolade sulten.
Udover at jeg vil glæde mig helt afsindigt til bare smage et stykke af den lækre Caramélia 36 %, så har jeg planer om at lave en masse små lækkerier til, når min kæreste kommer hjem fra 3ugers arbejde i Usa. Her er min planer blandt andet til dessert Muffins med små stykker chokolade, jordbær dyppet i chokolade og måske noget Asti, for at fejre han er kommet hjem 😀
http://ccatlady.blogspot.com/2012/04/buzzador-vanish-kampange.html – Du er velkommen til at deltage i min give away også 😀
Bianca skriver
Uh hvor lyder godt for alle os chokolade elskere!
Hvis jeg er heldig at vinde kunne jeg godt tænke mig at prøve at lave en rigtigt lækker chokolade fondant med flydende indre. Til dette tror jeg Guanaja 70 % ville egne sig bedst. Mums.. Bliver da allerede lækkersulten ved tankten.
Nu vil jeg snuse videre rundt for din blog, for det ser da ud til at være en blog lige efter mit hjerte 🙂
Kathrine skriver
Umm! Fantastisk konkurrence. Jeg vil gerne vinde Guanaja. Er lige faldet for at lave fyldte chokolader, og den ville skulle bruges til at eksperimentere mere med det.
Karina skriver
Det er da en lækker ide du har fået.
Hvis jeg vandt ville jeg vælge guanaja’en. Den ville passe rigtig godt til mine hjemmelavet jordbær tærter. Et tyndt lag guanaja kan virkelig give dybte og godt spil til frisk plukket jorbær.
Men med 1 kg. Chokolade burde der også være til lidt chokolade mousse og jorbær der er dyppet i chokolade mmmmm.. Elsker chokolade og isærfra valrhona:)
Didda skriver
Jeg elsker hvidchokolade, så jeg vil helst vinde Ivoire 35 %.
Med den vil jeg først og fremmest lave en kage med hvidchokolade og citusfrugter. Synes at de svinger godt sammen og så vil jeg prøve at ekspermentere (tænker lidt varm kakao med hvidchokolade – ved ikke hvordan det vil smage, men lækkert lyder det 🙂 )
Sarah skriver
Hej Anne.
Sikke da en dejlig konkurrence, og lækkert med en introduktion til Valrhona. Jeg var på chokoladekursus i Meyers Madhus i efteråret, og har lige siden drømt om at komme i gang med at lave mine egne fyldte chokolader. Jeg ville vælge Caraïbe 66^%, og lave små hapser, fyldt med lækker hindbærganache. Alternativt ville jeg lave flødeboller med lækkert skum med hindbærsmag – Uhm!
Venlig hilsen Sarah
Rikke skriver
Jeg vil ønske mig posen med Guanaja 70%, for det er min yndlings. Jeg spiser et stykke fra min plade, når der rigtig står forkælelse på programmmet.
Her er hvad jeg vil bruge pulveret til:
Hygge-aften med de sødeste veninder til after-noon the en lørdag. Med bobler i glasne, sol ind af vinduerne, sød musik i ørerne og så en tændt (bord-) chokoladefondue. Dertil masser af frisk, farverig frugt, tøsesnak og macaroons i festlige kulører.
Forkælelse til mig, men så sandelig også til mine veninder!
stephanie skriver
Hold op hvor lækkert 🙂
Med 1 helt kilo, er der jo plads til at eksperimentere.. Men jeg vil vælge Guanaja 70 %, og førsøge mig med at lave en lækker dyb og fyldig chokoladebrownie med hindbær, og små lækre flødeboller med lakridsskum og og og… 😀
Anja Bech skriver
Hej Anne.
Jeg nyder altid at læse på din side med flotte billeder. Tak for inspirationen….
Jeg kan kun vælge den hvide ivoire 35% fordi den skal omslutte mine marcipanlakridskugler som jeg syntes jeg har opfundet en genial opskrift på.
Jeg syntes de smager li ‘ som bunden i de hvide flødeboller fra summerbird, kan dog ikke helt huske om der er citron i deres…
Hvis det er okay kan jeg skrive opskriften herinde?????
Pick me Pick me Pick me 🙂
Venligst Anja
Anne skriver
Jeg kunne godt tænke mig dem alle, men skal jeg vælge vil valget nok falde på Caraïbe 66 %. Den dejlige chokolade skal bl.a. bruges til at bage dine fantastiske brownies. Jeg har dog også længe overvejet at bage din blondies – som du så varmt anbefalede en dag vi talte sammen i Magasin og så vil valget jo falde på Ivoire 35 %.
Hilsen Anne Qvist
Dyveke skriver
Jeg har eksperimenteret lidt med fyldt chokolade og ind til videre er min favorit hvid chokolade med kokosfyld, men lidt af chokoladen skulle nok også gå til at lave chokoladestykker med hård, engelsk lakrids i – og sidst men ikke mindst skulle posen stå et strategisk sted så min kæreste forhåbentlig ville lave den dessert han har udviklet specielt til mig, med hvid chokolade parfait is, makronbunde og rabarber kompot toppet med hvid chokolade creme og marcipan! Åhh den måtte han gerne lave igen 🙂
Så jeg ønsker mig helt klart den hvide, Ivoire!
Anna Lei skriver
Jeg kunne godt tænke mig den med Caramélia 36 %, den lyder så lækker 🙂
Astrid Werge skriver
Skøn konkurrence!
Jeg ville bruge Ivoire til en fødselsdagslagkage, hvor den skal indgå i en hvid chokolade mousse sammen med en mousse med friske hindbær. Derudover vil jeg brænde den og knække oven på kagen samt rive flager af den – og så pynte med friske hindbær.
Johanne skriver
Hej Anne,
Tak for den dejlige chance for at vinde et kg. ren forkælelse!
Jeg ville meget gerne prøve den nye Caramelia, fordi den lyder skøn. Jeg ville fluks bage cookies med den lækre lyse chokolade og ristede macadamia-nødder. Til gæster ville jeg bage sprøde nøddebunde, en ganache af chokoladen og servere den med friske hindbær.
Mmmmm….
Gitte skriver
Jeg vil blive meget glad for en pose Guanaja 70% 🙂 I år har min familie og jeg været så heldige at få en nyttehave i en hyggelig haveforening, og i haven dyrker vi vores egne økologiske grønsager, blomster og bær. De første rabarbere kom med hjem i går og kom i en lækker tærte. Jordbær har vi også – to slags samt hvide skovjordbær. Jordbær er chokolade er jo perfekte venner, så det ville være dejligt med chokolade til mine egne hjemmeavlede bær 🙂
Maja skriver
Sikke en lækker konkurrence 🙂
Jeg ville elske at vinde guanaja, da jeg eeeelsker mørk chokolade, og derfor ville en del af sådan en 1 kg pose nok blive nydt helt enkelt som den er.
Derudover ville jeg elske at lave macarons med guanaja’en, da jeg lige har fået et fint set til at lave macarons med. Det ville lige give det ekstra pift at have sådan en lækker chokolade at lave dem med! 🙂 Og så måske med en lækker hindbær creme, når de en gang kommer i sæson.
Liv skriver
Hej Anne 🙂
Hvis jeg er så heldig at vinde den fantastiske chokolade, vil jeg bl.a. lave kakao ud af den til min skønne familie på min snarlige fødselsdag 🙂
Ha’ en dejlig weekend!
Annette skriver
Åhhhh,hvor lækkert Anne!
Så de nye poser i Salling i sidste uge og blev rigtig glad,jeg plejer at købe pladerne.
Jeg kunne godt tænke mig den hvide da det er svært at få ordenlig kvalitet hvid chokolade.
Jeg vil lave:
Muffins med hvid chokolade og hindbær,blondie, konfekt med kokosmarcipan og revet limeskal ovetrukket med den lækre hvide chokolade og når jeg nu er i gang vil jeg blande amarena kirsebær i en klump hjemmelavet marcipan,forme små mundrette stykker og overtrække dem. Chokolademousse-har aldrig smagt den med hvid chokolade,vil lave en syrlig “kompot”til tænker passionsfrugt måske kumqat eller…. ?
Jeg kunne tænke mig at bruge chokoladen sammen med rabarber også.
Håber på held i konkurrencen!
Fahad skriver
Hej Anne
Sikke en fantastisk post!
Jeg tænker straks på den guddommelige hvide Ivoire 35%, der skal parres med min yndlingsfrugt – mango, i en lækker cremet Panna Cota med stykker af fint skårede firkanter af mango. Men det skal ikke være hvilken som helst mango.
Da jeg var barn, blev juni måned altid lidt mere fantastisk da man så kunne købe den fantastiske Autulfo mango i de pakistanske købmænd inde i byen. Autulfo mangoen er ikke som den anden type man kan få i supermarkedet året rundt. De er i en liga for sig selv. Vi fik den nogengange med mælk, fløde eller is. Præcis som man ville spise jordbær med fløde.
Hvid chokolade Panna Cotta er en videreudvikling af mango med fløde eller is. Den lækre cremede Panna Cotta, (der ikke skal være for fast) placeres på en tallerken med stykker af den vidunderlige Autulfo mango, fint skåret citronmelisse og nogle få friske hindbær til at matche den fede søde smag fra Panna Cottaen. Hele herligheden toppes med en sprød Tuille, der er formet smukt på en kagerulle eller lignende.
Ja, om lidt er det sommer!
Lotte Boesgaard skriver
Hvis jeg vandt, ville jeg svælge i ustyrlige mængder af Caraïbe 66%. En god portion ville jeg bruge til de skønneste brownies i følge Heiberg. Resten kunne ryge i en smørrepålæg, og bare som tygge-hygge!
Sine skriver
Jeg ville elskeelskeelske at proppe en pose Guanaja 70 % ind i mit lille studenterkøkken! Jeg ville fluks bage chokoladecupcakes og så ellers spise lidt (læs: en del) af det, mens jeg terper anatomi inden eksamen i juni. Oh sweet joy, det ville gøre mig lykkelig!
Laura skriver
Ja, nu har jeg jo aldrig selv smagt Valrhona, men jeg har godt nok ikke hørt andet end ros om det. Jeg kunne rigtig godt tænke mig at vinde Guanaja’en, jeg vil nemlig rigtig gerne prøve at lave chokoladetrøfler til når jeg om lidt bliver student. Det tror jeg vil være en lækker måde at forkæle sig selv på!
Laura Munk skriver
Åh jeg ville elske at vinde sådan en fantastisk pose!
Har en plan om snart at få lavet mine første macarons (som den sidste i verdenen ;))
De skal bestå af lakrids i selve kiksen/kagen/makronen og så skulle Ivoire-posen gå til at lave en fantastisk creme med små stykker af lakrids.
Nu er der kun at krydse fingre 😉
Emma skriver
vil gerne vinde Guanaja 70%, så mit lille chokolade-hjerte kunne få lov til at smage brownies med den bedste chokolade!
Lea skriver
Åhhr Anne, hvor er det dog en FANTASTISK konkurrence!!
Jeg var så heldig at få en Valrhona chokolade-julekalender for et par år siden og det gjorde at jeg fik smagt en masse forskellig Valrhona-chokolade. Mums!
Min favorit er Caraïbe og det har det været længe.
Guanaja er dog fantastisk i kager og creme.. Uhh det er svært, jeg er jo vild med dem allesammen!
Men det må dog blive favoritten Caraïbe 🙂
Kærligst Lea
Michael Nielsen skriver
Ohh! Jeg vil lave vores bryllupskage til min kones fødselsdag 4. juli. Den har 2 lag, det nederste lag af mørk chokolademousse lavet på caraibe og det øverste lag af nougatcreme med hasselnøddestykker. De to lag er adskildt af en tynd skive nøddemarengs, nøddemarengs er der også i bunden og på toppen. Som afslutning høvles store mængder ivoire ud over kagen. Så en pose caraibe ville da gøre mit liv nemmere med at lave denne skønhed af en kage 😀
Mette K skriver
Hej
Jeg har endnu ikke smagt nogen af dem, så dette er jo en oplagt måde at få det afprøvet (hvis jeg er den heldige)
Hvis jeg er heldig vil jeg gerne prøve Caramélia 36%. Helt nøjagtigt hvad det skal bruges til ved jeg ikke endnu, men noget kage, kiks, chokolademed fyld som skal benyttes til barnedåb når min bette spunk kommer til verden inden længe.
Amanda skriver
Hej Anne
Jeg kunne godt tænke mig at prøve den helt mørke Guanaja på 70% i en portion chili con carne. Har altid elsket chokolade, men specialt i mere utraditionelle henseender end kage og desserter – Og i en chili con carne eller anden mørk sovs smager mørk chokolade jo skønt!
Mvh. Amanda
Eva skriver
hej Anne
sikke en dejlig konkurrence!
Er selv jublende over at de nu er kommet til danmark. jeg ville meget gerne vinde Caraïbe 66 %, som skal bruges til at lave de skønneste macarons, med en lækker chokolade ganach
Christine skriver
Hej søde Anne,
Sikke en konkurrence! Hvis jeg vandt, kunne jeg godt tænke mig Ivoire 35 %. Jeg vil kombinere den med alle forårets og og sommerens kager med friske bær og syrlige rabarber!
Derudover kunne jeg også godt tænke mig at lave de karameller overtrukket med hvid chokolade som du før har vist 🙂
Rigtig dejlig lørdag til dig,
Chris
Louise skriver
Jeg har lige fået øjnene op for den fantastiske Gâteau Marcel! Derfor kunne jeg gerne tænke mig at lave den med en anden chokolade, end den mørke chokolade jeg ellers bruger, derfor en Caramélia ligger højt på min ønskeliste – en chokolade fondant sniger sig nok også med hvis jeg får sådan en hel pose…
I’m a sucker for “blød” chokolade smag….
anne-sofie skriver
Jeg vil bruge Jivara til at lave chokoladesmørrepålæg til min bror. Han spiser vanvittig meget nutella og nu synes jeg han skal have noget ordentligt, hjemmelavet chokolade”snask” der kan slå benene væk under ham (OG nutella!)
Derudover vil jeg også lave nogle chocolate chips cookies – som regel bruger jeg mørke chokolade chunks, men det kunne være lækkert med en afveksling!
Randi skriver
Jeg ville blive glad for at vinde Guanaja-varianten 🙂
Randi
Victoria skriver
Uh, jeg ville dø for enten Guanaja eller Ivoire! Guanaja skulle bruges til en lækker Strawberry Oasis Pie, som skulle serveres på en varm sommerdag! Ivoire ville blive brugt i en lækker lækker Whitie (istedet for brownie) eller som snack – jeg elsker hvis chokolade! 😉
Knus Victoria
Terese skriver
Uh – jeg ville ønske en pose Caramélia! Til at bage nogle gigantiske, lækre chocolate chip cookies med – og til at hapse lidt direkte fra posen midt i en hård specialetid…det ville klart gøre specialet bedre 🙂
Laura skriver
Sikke da nogle mundrette stykker! Og så i 1 kg poser 🙂
Det ser ud til at de er perfekte til smeltet chokolade. Min søster gav mig i december måned en nissegave, medbragt fra Rom. Det var små fine forme til chokolade, mange forskellige og fine figurer, bl.a. små søde flyvemaskiner 🙂
Min gode ven er netop gået videre i optagelsesprøven til jagerpilot. Jeg vil lave en pose med flyvemaskine-chokolader til ham, af god kvalitet, som han kan tage med på flyveskolen. Jeg ved, at han er vild med mørk chokolade, og du skriver at Caraïbe er “.. en fløjlsblød og velbalanceret chokolade med en let syrlighed og sød bitterhed, rig på en elegant og rund chokoladesmag” så mon ikke den vil være passende hertil? 🙂
Jeg synes chokoladen skal nydes, som den er, men måske kan jeg eksperimentere med fyldte chokolader også 🙂
Har du en idé til fyldte chokolader, eller en favorit?
Mette Glerup skriver
Caraïbe 66 % er bliver FAVORITTEN her i huset!
Jeg vil invitere vennerne til bal og lave et skønt PROFITEROLES-TÅRN og derudover hælde en sirligt rørt mørk og tyk chokolade-sauce fra toppen og ned.. Det skal være et stort og overdådigt tårn, som slår benene væk under os alle <3
Annette Lund skriver
Min favorit blandt Valrhonas gran cru chokolader er så absolut Menjari – jeg håber også at den kommer til at kunne købes i 1 kg poser. Til din konkurrence vil jeg vælge Carïbe.
En del ville jeg smelte og bruge til at vende noget poppet amaranth i. Noget ville jeg bruge som pålægschokolade i mine fuldkornsbrød af hjemmemalet mel. En lille rest ville jeg gemme til at runde sovse af med.
Hanne skriver
Hej Anne
Sikke du forkæler dine læsere – tak for det 🙂
Jeg ville være ovenud lykkelig for en pose Jivara 40%. Den skulle bruges til mange lækre kageprojekter bl.a. nougatmazarintærte og smørbart chokoladepålæg.
Mange hilsner
Hanne
Ester Larsen skriver
Jeg vil helt klar vælge en pose Caraïbe – finde min bedste opskrift på chokolademousse og lade denne mousse være højdepunktet på en middag for mine allerbedste venner. Det må da være næstekærlighed
EL
Louise skriver
Hej Anne
Fantastisk lækker konkurrence! Kan jo ikke blive bedre for en chocoholic! 😀
Jeg kunne rigtig godt tænke mig at få fingre i Jivara-chokoladen. Så ville jeg kaste mig ud i at lave pecan pie, bounty, macarons og en lys chokoladeballade.
Kan ikke vente med at få spændingen udløst! Krydser fingre…
Solskin og glade tanker
Louise
Sarah Ruidiaz skriver
Hej Anne,
De er bare så fantastiske! Jeg ELSKER chocolade og er mere end ivrig efter at kunne vinde en pose Guanaja chocolade til mine macarons au chocolat og fruit de passion. 😀 Jeg vil nok også lave moelleux eller bare nyde et stykke i haven.
KH Sarah
Maria Josefine skriver
Den ligger lige til højrebenet; jeg ville nuppe Guanaja 70 % og så proppe godt af den i en Marcel kage og jeg ville nyde hver en bid – mums!
Margrethe skriver
Hvis jeg vinder vælger jeg Caraïbe 66 %. Den skal bruges til at lave så mange som muligt af opskrifterne fra Summerbird. Den bog købte jeg til mig selv som et lille plaster på det faktum at jeg er fyret fra det job jeg ønkede mig over alt og som jeg troede og håbede blev mit livsjob. Men krisen er ej over. Suk.
Nå chokolade hjælper på meget og din blog også. Det er en fornøjelse at følge et menneske der er dedikeret. Bliv ved!