Klik her for at købe E-Bogen – Glutenfri & Sukkerfri     -     eBook: Gluten-free & Sugar-free - Buy here
  • Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar

Anne au Chocolat

Madkærlighed en masse

  • Hjem
  • MIN NYE BOG – BAG GLUTENFRIT
  • Opskrifter
    • Om mig
  • E-Bog – Glutenfri & Sukkerfri
  • eBook: Gluten Free & Sugar Free

Konkurrence – vind de nye 1 kg poser fra Valrhona!

4. maj 2012 af Anne au Chocolat

Her på denne St. Bededag afholder jeg en sød konkurrence for jer. Som I nok kan se på billederne, drejer det sig om de dejlige 1 kg poser fra Valrhona, som pr. 1. maj har kunnet købes i Danmark. Ord kan ikke beskrive, hvor begejstret jeg er for deres eksistens, og jeg har været så heldig at få lov til at give fem af jer mulighed for at vinde en pose hver. Men mere om det lige om lidt.

Først vil jeg gerne fortælle jer lidt mere om den franske Valrhona chokolade, som I har set uendeligt mange gange her på bloggen, da den er og bliver min foretrukne chokolade i køkkenet.

Valrhona Chocolaterie blev grundlagt i 1922 i Tain-l’Hermitage i Rhône-dalen i det sydlige Frankrig, som jeg jo med stor choko-iver og et bankende hjerte besøgte et par dage ultimo november 2011. Valrhonas målsætning har fra start af været at producere og levere udsøgt chokolade til chocolatérier, konditorier og restauranter over hele verden. Siden midtfirserne har Valrhona dog også haft et særligt sødt fokus på de almindelige forbrugere og chokoladeelskere verden over. To år før jeg blev født – perfekt timing hvis jeg selv skal sige det! : )
Valrhona kom dog først til Danmark i starten af halvfemserne med hjælp fra Chokoladeselskabet. Siden 1995 har Chokolade Compagniet været den danske importør af denne franske chokolade.

Valrhona vælger kakaobønner af højeste kvalitet direkte på udvalgte kakaoplantager af egne folk. Det er plantager, hvor man hverken bruger sprøjtemidler eller pesticider. Når bønnerne er soltørret (jeg vil gerne snart lave et indlæg for jer med noget à la ”fra bønne til chokoladebar” som titel), bliver de transporteret til Tain-l’Hermitage, hvor de efter endnu flere kvalitetstests indgår i chokoladeproduktionen på de to Valrhona chokoladefabrikker i Tain.

Indtil nu har de private chokoladeelskere kun rigtig haft mulighed for at købe de lækre Grand Cru chokolader i de klassiske 200 g barer og pladerne på 70 g til brug i køkkenet. Det har naturligvis også sin charme selv at hakke chokoladen, og så er der også noget særligt ved at stå med sådan en chokoladebar i hånden.

Men nu kan man altså også som helt privat chocoholic købe 1 kg poser med de såkaldte fèves (I kan se Caramélia fèves på nederste billede) herhjemme. Valrhona har lanceret fem af sine chokolader i 1 kg poser i Danmark. De fire af dem kender I garanteret. De mørke chokolader Guanaja 70% og Caraïbe 66%. Den lyse Jivara 40 % og den hvide Ivoire 35%. Nyheden er den lyse og karamelagtige Caramélia 36%. Som tidligere nævnt kan jeg næsten ikke beskrive med ord, hvor glad jeg er for, at man nu kan købe disse 1 kg poser rundt omkring i landet i udvalgte specialforretninger og Salling og vist også Magasin. Fèves er nemlig fantastisk nemme at arbejde med i køkkenet. De fleste gange er de lige til at smelte uden at hakke. Og så er de jo også lige til at spise af, hvis man lader sig friste. Jeg kan godt afsløre, at det tit er sådan, at jeg får mit daglige chokoladefiks. Altså ved at stikke hånden ned i posen!

Normalprisen for disse poser med 1 kgs kærlighed er 299 kr., men i maj måned kan man købe dem for 249 kr.

Til de af jer som endnu ikke har haft fornøjelsen af at smage Valrhonas chokolader, har jeg lavet et lille opsummerende skriv om de fem chokoladers smage uden at gå i deltaljer med kakaobønner og ophav. Det vil jeg dog også snart gerne gøre i et separat indlæg. Jeg prøver at holde mig lidt neutral i chokoladegennemgangen, men jeg elsker alle fem chokolader! Måske I med denne lille beskrivelse er bedre rustet til at vide, hvilken én I skal gå efter i konkurrencen : )

Guanaja 70 % er Valrhonas første Grand Cru chokolade og verdens allerførste 70% chokolade, da den blev skabt i 1985. Den er bitter og elegant med en klassisk smag af chokolade og har adskillige varme og intense smagsnoter. Nogle mener, at den har verdens længste chokolade eftersmag. Caraïbe 66 % er en fløjlsblød og velbalanceret chokolade med en let syrlighed og sød bitterhed, rig på en elegant og rund chokoladesmag og med noter af tørret frugt og ristede nødder. Jivara 40 % er en cremet og blød mælkechokolade med en markant chokoladesmag og spændende noter af vanille og malt. Ivoire 35 % er en delikat og cremet hvid chokolade med en fin smag af frisk mælk og vanille. Caramélia 36 % er en blød, rund og gavmild chokolade rig på mælket smag og intense cremede karamelnoter.

Sidstnævnte nye lyse karamelchokolade kommer I til at se mere af på bloggen snart!

Men nu er det vist også på tide, at jeg vender tilbage til konkurrencen. Det er fantastisk simpelt: I skal vælge hvilken den af chokoladeposerne, I helst kunne tænke jer at vinde og så fortælle mig, hvad I vil bruge den til at lave af søde sager. Det kan være kager, desserter, fyldte chokolade, smørepålæg, listen er sød og lang.

Jeg trækker fem vindere, som hver især har valgt en forskellig pose chokokærlighed søndag den 6. maj kl.21!  Jeg glæder mig til at læse jeres kreative idéer : )

Skrevet i: Uncategorized Tags: caraïbe, Caramelia, fèves, guanaja, ivoire, jivara, konkurrence, valrhona

Previous Post: « Tak til Rødder for en lækker aften i Bageriet
Next Post: Chokoladekiks med Caramélia-ganache »

Primær Sidebar

Velkommen til mit univers, som byder på simple skønne kager, vidunderlige chokoladesager og lykkebringende lækkerier med fokus på de bedste råvarer og livsnydelse i lange baner.

I januar 2025 gik jeg over til en glutenfri livsstil, og det kommer også til at afspejle sig i fremtidige opskrifter her på siden. Alle de gamle opskrifter forbliver her selvfølgelig. Og jeg er stadig altid på jagt efter den gode smag.

Kærlig hilsen Anne au Chocolat

MIN NYE BOG – BAG GLUTENFRIT. KLIK PÅ BILLEDET FOR AT LÆSE MERE OG BESTILLE

E-bogen Glutenfri & Sukkerfri – køb her

The E-book Gluten Free & Sugar Free

Search

Copyright © 2026 · Anne au Chocolat · Ophavsret· Cookiepolitik · Privatlivspolitik · Sitemap

Administrer samtykke
For at give dig de bedste oplevelser bruger vi teknologier som cookies til at gemme og/eller få adgang til enhedsoplysninger. Hvis du giver dit samtykke til disse teknologier, kan vi behandle data som f.eks. browsingadfærd eller unikke ID'er på dette websted. Hvis du ikke giver dit samtykke eller trækker dit samtykke tilbage, kan det have en negativ indvirkning på visse funktioner og egenskaber.
Funktionsdygtig Altid aktiv
Den tekniske lagring eller adgang er strengt nødvendig med det legitime formål at muliggøre brugen af en specifik tjeneste, som abonnenten eller brugeren udtrykkeligt har anmodet om, eller udelukkende med det formål at overføre en kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet.
Præferencer
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for det legitime formål at lagre præferencer, som abonnenten eller brugeren ikke har anmodet om.
Statistikker
Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til statistiske formål. Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til anonyme statistiske formål. Uden en stævning, frivillig overholdelse fra din internetudbyders side eller yderligere optegnelser fra en tredjepart kan oplysninger, der er gemt eller hentet til dette formål alene, normalt ikke bruges til at identificere dig.
Marketing
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for at oprette brugerprofiler med henblik på at sende reklamer eller for at spore brugeren på et websted eller på tværs af flere websteder med henblik på lignende markedsføringsformål.
  • Vælg muligheder
  • Administrér tjenester
  • Administrer {vendor_count} leverandører
  • Læs mere om disse formål
Se præferencer
  • {title}
  • {title}
  • {title}