Mine forældre tilbragte i sidste uge nogle dage i London. Og min far tilbragte i løbet af dagene flere stunder på at sms’e eller ringe til mig, da han liiige ville (bare måtte!) fortælle mig, hvad han og mor havde spist og hvor henne. Heldige asener, siger jeg bare!
Da mor og far kom hjem, følte jeg mig dog også ret heldig. De havde nemlig taget chokolade med hjem fra parisiske La Maison du Chocolat, som også har butik i London.
I den fine gavepose lå der en endnu finere æske. Da jeg åbnede æsken, blev mine øjne mødt at et lille chokolade-skatkammer. Et trøffel-skatkammer, nærmere fortalt. Mor og far havde efter længere tids overvejelse valgt at købe truffes natures med hjem til mig. En klog beslutning, da jeg holder så utroligt meget at den rene chokoladesmag, der ofte gemmer sig i sådanne trøfler.
Jeg måtte straks smage.. en dejlig cremet bittersød og fløjlsblød oplevelse omringet af et fint let lag af kakaopulver.
Tak til far og mor. Jeg glæder mig til at smage dem igen.. jeg tror, at jeg åbner for skatkammeret NU.
Marian skriver
Sikke en vidunderlig gave. Dine forældre er godt nok betænksomme… madgaver er de bedste 🙂
Piskeriset skriver
Dem har du altså opdraget godt 😀
Vi kom ikke forbi La Maison – men til gengæld en del andre under vores korte tur i sidste uge. Jeg kan ikke andet end beundre franskmændene for deres evne til at lave fantastiske kager og søde sager 🙂
Laura skriver
Wow hvor ser det bare lækkert ud! Madgaver er virkelig det bedste, og kan være meget personlige, da folk viser at de ved hvad man virkelig sætter pris på! 🙂
Bedste hilsner,
Laura
Anne au Chocolat skriver
Kære Marian,
Ja jeg klager ikke over mine forældre. De kender mig så godt efterhånden, hehehe 🙂
Anne au Chocolat skriver
Kære Piske
Jeg er også ret stolt, hvis jeg selv skal sige det 🙂
Jeg har lige kigget på de flotte pariserkager på din blog!!
Anne au Chocolat skriver
Kære Laura
Det har du helt ret i. Jeg elsker madgaver!
Bianca Legorreta skriver
ÅÅhhh hvor ser det dog bare himmelsk ud! Trøffel er en af mine yndlingschokolade-spiser, det er helt genialt! MUMS- og så lækker indpakning. Must try some day!
Lulu skriver
J’adoooooooooore les truffes…Den anden dag var jeg hos Emerys og der var truffe til smagsprøve: naturligvis kaster jeg mig på dem, og finder ud af at der var et stykke lakrids gemt under en ganache og rullet i kakao!
PUHAAA ! (jeg kan ikke lide lakrids, og havde glædet mig til en rigtig truffe)
Anne au Chocolat skriver
Lulu, jeg ELSKER din kommentar 🙂
Anne au Chocolat skriver
Kære Bianca,
De var også fantastiske og smeltede på tungen… Mums!
Laura skriver
MUMS! dem ville min mund blive glad for tihi 😀