Endnu et rabarber-indlæg er på bloggen for yderligere at eksemplificere de mange muligheder i denne søde rabarbertid. Ovenstående billede viser en dessert fra sidste år sammensat af Summerbird lækkerier – Sarah Bernhard og flødebolle – og så hjemmebagte rabarber med sprød marcipan (Jeg tror, at vi fik flødeskum til).
De bagte rabarber er lavet efter præcis samme metode som beskrevet til den lækre rabarberkage med crumble. Fidusen er bare, at man lader rabarberne blive i det ildfaste fad, mens den ”frasiede” lage koges ind til en tykkere konsistens. Derefter hælder man lagen på rabarberne igen og river marcipan udover. Slutteligt skal hele herligheden en tur i ovnen ved ca. 180 grader, indtil marcipan har fået en skøn gylden farve.
Mmm… så lækkert og lovende let.
Julie skriver
Mmmm, ser godt ud!
Anne au Chocolat skriver
Og så nemt at lave 🙂
Lone Kjær skriver
Det ser rigtig lækkert ud. Elsker rabarber og Summerbird!
Anne au Chocolat skriver
Det er også en skøn kombination 😉