Nu er det ikke en konkurrence, men jeg tror altså alligevel, at jeg har de sødeste venner i verden. There, I said it : )
I sidste uge havde min veninde Elise inviteret mig til sin fødselsdag, og det var en fornøjelig og festlig eftermiddag i hendes gårdhave proppet med kagekærlighed, kaffe og søde sager en masse.
Jeg mødte Elise for første gang i februar, da jeg var til The Coffee Collectives 4 års fødselsdag i Jægersborggade. Egentlig mødte jeg Elises kager, inden jeg mødte Elise. Da jeg ankom til kaffefødselsdagen, blev mit syn nemlig mødt af de flotteste kager, der var stillet frem på bordet. Uden at gå for meget i detaljer, så fik jeg i løbet af fødselsdagsfejringen spist kage, drukket kaffe og erklæret min kærlighed til Elises kager. Og det har siden hen udviklet sig til et sødt venskab mellem Elise og mig!
Hun arbejder i øvrigt på The Coffee Collective i Torvehallerne.
Tilbage til Elises egen søde fødselsdag, som bød på små nuttede friske og cremede key lime cupcakes, den lækreste rabarberkoldskål med hjemmelavede kammerjunkere, rabarberlagkage og sidst men ikke mindst Mikkel Friis-Holms eksotiske brownie med kokos i. Opskriften på brownien og de syrligt søde cupcakes har Elise fundet i MAD&Venner nr.84.
Elises passion for kager er fantastisk inspirerende, og vi var begge i sød chokolade-ekstase, da vi satte tænderne i Mikkels brownie. Jeg sendte ham straks en mildest talt meget rosende sms. Den er klart en af de allerbedste brownies, jeg har smagt i mit liv. Og så fik jeg atter konstateret, at kombinationen af chokolade og kokos udgør et smukt makkerpar. Jeg nød fire stykker brownie! (måske jeg skulle bytte de hvide chokoladestykker ud med friskrevet kokos i mine egne brownies)
Kan man andet end at elske søde veninder ? 🙂
Monsterscirucs skriver
Hvilket kagebord, det minder om sådan still billede fra Alice i WL, dog uden hattemageren og kaninen 🙂 lækre kager. Ham Mikkel Friis-Holm er da også en vildt passioneret herre, har fulgt med inde ved Grydeskeen, smagte Friis-Holms Dark milk 65% hos min veninden den anden dag, gosh! Den var god. Rigtig dejlig weekend.
Laura skriver
Den der chokolade/brownie/svampede kage ser bare helt vildt god ud! De andre kager er også bare super flotte – det kan kun have været en perfekt fødselsdag med alle de kager (-:
Hav en rigtig god weekend!
Kh Laura
Marre skriver
Har du den opskrift på brownie under din opskriftsindeks:)
Ser bare så god ud:)
Bolette Vinum skriver
Mmmh! Kan vi få en opskrift på brownien?! Ligner jo min drømmebrownie på en prik!
Tine Bo skriver
Mums, hvor ser det bare lækkert ud 🙂
Jeg kunne virkelig godt tænke mig opskriften på de syrligt søde cupcakes 🙂 Er det noget du begiver dig ud i søde Anne?
Mette Nielsen skriver
Hej Anne.
Det var godt nok en lækkert bord at få serveret :-). Den tallerken ser bare så utrolig god ud :).
Den opskrift på eksotisk brownie, er det en du vil dele ud af?, fordi bare tanken om den har næsten allerede sendt mig på farten for at få købt ind til den. Den må jeg bare smage :).
Venligst Mette
Heino skriver
Er med i koret, der efterlyser en opskrift!
Jeg så kagetallerknen på Facebook og øjet fæstnede sig strak på brownien. Afsted mod bloggen det gik, da lækkersulten var vakt. Men ak ak… ingen opskrift? Snøft!
Piskeriset skriver
Det er ALTID godt at have søde venner, der forstår at smække en god kage sammen. Jeg blev så lækkersulten af at se de billeder, at jeg nuppede et stykke Jivara med pekannøddestykker i 🙂
Anne au Chocolat skriver
Kære Monsterscircus
SEJT at du har smagt Dark Milk fra Mikkel! Jeg har ikke mere tilbage desværre – skal snart have købt noget nyt! 🙂
God weekend til dig også!
kh Anne
Anne au Chocolat skriver
Kære Laura
Det var nemlig den perfekte søde fødselsdag 😉
God weekend!
Kh Anne
Anne au Chocolat skriver
Kære Marre, Bolette, Mette og Heino
Jeg kan godt forstå, at I gerne vil have opskriften. Den er lækker, den brownie! Den er som sagt at finde i MAD&Venner nr. 84.
Min blog består sådan ca. af lige dele opskrifter og søde oplevelser. Og de opskrifter jeg skriver er altid mine egne. Så man kan ikke altid forvente en opskrift – beklager 🙂
Når det så er sagt, så skal jeg da bestemt overveje, om jeg skal lave et separat blogindlæg om denne brownie, men så skal jeg lige først cleare den med MAD&Venner og Mikkel – jeg lægger ikke andres opskrifter op uden at have fået lov!
Kh Anne
Anne au Chocolat skriver
Kære Tine
Jeg sender dig lige en mail 🙂
God weekend.
Kh Anne
Anne au Chocolat skriver
Kære Piske
Uhm dejligt med et stykke Jivara Pécan 🙂
God weekend!
kh Anne
Benedikte Capion skriver
Wow, hvor lyder det fantastisk lækkert og overdådigt…. Og friskrevet kokos i brownies. Skal prøves!!
Nadia_h skriver
Mine tænder løber i vand, af at se på de billeder 🙂
Nøj hvor ser det bare godt ud.
Hende Elise må godt nok være en sød en…
Kristine skriver
Uhm, den rabarberlagkage ser da bare alt alt for lækker ud. 🙂 Hvis du tilfældigvis har et link til opskriften hører jeg det gerne 🙂
Kristine skriver
Den rabarberlagkage ser da bare alt alt for lækker ud. 🙂 Du har vel ikke tilfældigvis et link eller lign til opskriften? I det hele taget en super lækker tallerken – dejligt med bageglade veninder 🙂
Kristine skriver
Ups, undskyld for dobbeltpost – når man skriver fra mobil kan man ikke altid være sikker på at kommentaren går igennem. 😉
Nanna Planck Drost-Nissen skriver
Kære Anne…..Gennem livet møder vi mange mennesker som bidrager hver især med noget i vores liv og jeg er sikker på det ikke er nogen tilfældighed at du møder søde veninder/mennesker ….det vi sender ud!! kommer tilbage til os….at du kan udtrykke din taknemmelighed over det er endnu “sødere” tanker fra tænkeren!!!
Anne au Chocolat skriver
Kære Benedikte
Ja, jeg kunne virkelig også godt spise sådan et stykke brownie med kokos LIGE nu 🙂
Kh Anne
Anne au Chocolat skriver
Kære Nadia
Ja, hun er meget meget sød hende Elise 🙂
Kh Anne
Anne au Chocolat skriver
Kære Kristine
Tak for triple-kommentar 🙂
Jeg spørger lige efter opskriften!
kh Anne
Anne au Chocolat skriver
Kære Nanna
Tak for søde tanker <3
Kh Anne
Charlotte skriver
Hej Anne
Tak for endnu et inspirerende indlæg. Har netop set dit indlæg med de vildt lækre kager. Du henviste til mad og venner nr. 84 for at se opskriften på chokoladekagen og de syrlige muffins, men det er nr. 85 der er i handelen nu. Du ved vel ikke tilfældigvis hvordan jeg ellers kan få fat på opskriften på den lækre chokoladekage? :0) Jeg har allerede Mikkel friis holms chokolade bog og der er den ikke.
Kh charlotte :0)
Maja skriver
er også meget interesseret i alle opskrifterne 🙂 måske du kunne få lov til at lægge dem ud? både af din veninde og Mikkel Friis-Holm?
Jenny skriver
Lidt sent, men Maja og Charlotte, både Mikkels bog og gamle numre af Mad og Venner kan lånes på biblioteket, hvis I opretter jer som brugere på det lokale bibliotek, kan I via bibliotek.dk bestille bøger fra hele landet. I virkeligheden en fantastisk service.
@Anne, undskyld at jeg sådan bryder ind med råd på din blog, hvis vi en dag mødes giver jeg en kage 🙂
sara skriver
Hvor ser det godt ud! 🙂
Anne au Chocolat skriver
Kære Sara
Det var himmelsk 🙂
Kh Anne
Clara skriver
Hej Anne
Fik du nogensinde fat på opskriften på Elises rabarberlagkage?
Jeg kan næsten smage den med øjnene, så god ser den ud!
Knus