I det her lille indlæg vil jeg fortælle jer om et nyttigt vanille-trick, jeg har lært af min mor. Min mor har brugt tricket, som jeg længe kan huske – og jeg gør det, når jeg husker det 🙂
Kender I det, at man flækker en lækker tyk vanillestang og tømmer den for korn, som eksempelvis ryger ned i fløden til panna cotta’en. Men så sker der det, at de fine korn svømmer sammen rundt i fløden og danner store klumper af vanille, så man bliver nødt til at si blandingen. Mange gange ender en masse af de små korns liv i mellem siens fine masker i stedet for at berige fløden med den fulde vanillesmag.
Min mor fandt ud af, at det er nemmere at fordele vanillen fra starten, hvis man blander den med lidt sukker, inden den kommer i fløden. Der skal jo alligevel sukker i panna cotta’en. Man gør det lettest med hjælp fra bagsiden af en urtekniv eller lignende. Det kan godt være, at man spolerer de små vanillekorns ustyrlige sociale trang ved at skille dem ad, men de bliver da i hvert fald blandet med noget sødt!
