I september mødte jeg den canadiske Josh, som arbejder på Nordic Food Lab – husbåden foran noma. Vi blev gode venner med det samme, og ganske hurtigt begyndte vi også at lave mad sammen af og til. Jeg fortalte Josh om min chokoladeblog, men han fortalte ikke mig om sin blog. Heldigvis fandt jeg den selv og slugte alle blogindlæg en aften. Josh’s blog er nok den bedste madblog, jeg har fundet i 2012. Derfor kommer jeg nu med en varm anbefaling om at tage på tur i hans finurlige og passionerede madunivers. Så kan I også læse om hans madlavning i tiden på Yale University og mange af de andre gastronomiske eventyr, han har oplevet verden over.
Anden gang jeg mødte Josh var til en kaffe i Torvehallerne, og i samme anledning gik vi over til manden med krydderierne – Julian fra ASA – og fik os en lang snak med ham. Det gør jeg tit. Julian forærede os en pose med aromatiske stjerner, som han opfordrede os til at lege med.
Kort tid efter var vi på husbåden og lavede en lækker, syrligt cremet skyr is med stjerneanis på Pacojet ismaskinen, som jeg engang MÅ eje. Vi bagte også en svampet og saftig pastinak-kage med stjerneanis, som vi efterfølgende stegte gyldne skiver af i smør på en varm pande og arrangerede som et fint hjerte på vores tallerkener. Vi lagde en skefuld skyr-is ovenpå og dryssede med Nordic Food Labs bee larvae granola. Ja, I læste rigtigt. Hvis I er nysgerrige, så læs Josh’s indlæg om denne knasende sprøde og meget anderledes granola her. Det er super fascinerende og smager himmelsk – eller DELICIOUS som Josh ville sige.
I øvrigt tusind tak for alle jeres fine kaffehilsner til den seneste lækre konkurrence. Det vidner om, at kaffe for mange af jer ikke bare er kaffe. Dejligt! Jeg har trukket to vindere – Jeppe og Marie – og de har fået besked 🙂 Med ønsket om en særligt sød weekend!
Rosemarie skriver
Hej Anne.
Jeg ville bare lige høre om du havde fundet vinderne af de lækre konkurrence? 🙂
Chokoladehilsner fra Rosemarie
Anders Peter Jørgensen skriver
Det ser og lyder godt, spændende kombi og kunne godt forstille mig pastinakkens sødme i en kage, og så balanceret med skyr, lækkert 🙂
Anne au Chocolat skriver
Kære Rosemarie,
Tak fordi du husker mig på det! Jeg har lige tilføjet lidt mere tekst nederst i indlægget 🙂
God weekend.
Kh Anne
Anne au Chocolat skriver
Kære Anders,
Vi var også ret tilfredse med resultatet af denne spontane dessert. Bløde og sprøde kontraster, fedme-friskhed og sødme-syrlighed 🙂
God weekend.
Kh Anne
Josh skriver
Tusind tak Anne! Det var en meget sjovt og KAGE-LÆKKERT dag 🙂
Marian skriver
Det er fantastisk at have madvenner, som også gider stå i køkkenet i flere timer og nørde. Skyris lyder himmelsk!
Anne au Chocolat skriver
Kære Josh,
Jeg glæder mig til at lave med mad og flere kager med dig snart 🙂
Kram
Anne au Chocolat skriver
Kære Marian,
Det er nemlig så dejligt! Noget af det bedste 🙂
Skyr-is var skøn, og et par dage efter lavede jeg denne variation https://anneauchocolat.dk/?p=6188 på min egen ismaskine 🙂
Godt nytår!
Kh Anne
Sarah skriver
Hi Anne, I am new to CPH and a foodie! I love reading your blog. It’s been a help navigating around the city. I can’t wait to try making that parsnip cake. Did I miss the recipe? I could not find the link.
Marie - Cocina Fragrante skriver
Orv hvor lyder det lækkert! Det må jeg vist prøve at lave. Har lige købt en lille pose af Julians skønne stjerneanis til brug i en beef rendang, men der er rigeligt tilbage! <3
Maria Silje skriver
muuuuumselumse!
Anne au Chocolat skriver
Dear Sarah,
I found the recipe on Politiken.dk somewhere 🙂
I hope that you will be able to find it. And welcome to CPH.
All the best,
Anne
Anne au Chocolat skriver
Kære Marie,
Det lyder bare skønt 🙂
Kram
Anne au Chocolat skriver
Kære Maria Silje
Ja! Lige præcis 🙂
Kh Anne
Helle Belle skriver
Ej hvor spændende, det ser smukt og lækkert ud! Uhmmm 🙂
Anne au Chocolat skriver
Kære Helle
Det var super lækkert 🙂
Kh Anne
Mette Lindgaard skriver
Lækre billeder, Anne <3
Anne au Chocolat skriver
Søde Mette,
Det synes jeg også 🙂
Kram