Sidste halvdel af min lørdag handlede om at variere lakrids. Sammen med to søde veninder Sille og Stine, hvis hjerter også banker for mad og søde sager, lavede jeg lakrids-cupcakes med hvid chokolade, lakridsskumfiduser, marengs-kys med lakrids og hindbær, og koldskål med rabarberkompot og friskhøvlet rålakrids (den som ses på øverste billede). Det var Silles forslag at lave noget sødt med lakrids, og jeg var straks med. Til at starte med var planen egentlig bare at lave nogle lækre lakridsmuffins/cupcakes. Men men men.. så kom Stine ind i billedet og med sig havde hun de tre øvrige idéer. Det var gode idéer! Det hele smagte super godt, og vi fik proppet en del lakrids i de forskellige søde sager. “Man skal ikke spare på lakridsen”, sagde vi alle tre.
På ovenstående billede ses Silles lakrids-cupcakes, hvor jeg havde hakket en halv hvid Ivoire fra Valrhona og puttet i dejen. Jeg er jo normalt ikke den store fan af cupcakes-kagedej, men den her blev god. Kagerne blev kompakte og svampede, og det var jeg helt pjattet med. De havde en fin lille smag af lakrids. Lidt for fin hvis de skulle stå alene. Heldigvis lavede Sille en syndig smørcreme med masser af lakrids og smurte smukt på toppen.
Det her er de udbagte kys. Stine piskede en marengs og tilsatte lakridspulver og friske hindbær. Jeg satte dem på bagepladerne, dryssede med ekstra lakrids og gav dem så en tur i den 100 grader varme ovn i en halvanden times tid. Idéen var god, og smagen var guddommelig (Stine var især helt oppe at ringe over kyssene), men hindbærrene væskede lidt for meget til at give helt perfekte kys. Dem skal vi arbejde videre med.
Skumfiduserne var super sjove og nemme at lave. Og vi mestrede dem endda uden et sukkertermometer. Dog erfarede vi, at de lidt er nogle farlige små bidder, da de var alt for nemme at proppe i munden, igen og igen og …
Koldskålen med rabarberkompot og lakrids var også en lille himmerigsmundfuld. Stine høvlede rålakrids på livet løs og lakridsen fløj ned i koldskålen og over det hele (godt vi havde valgt at spise udenfor 🙂 ). Kombinationen af lakrids og den vanillede syrlighed fra koldskålen og ikke mindst de sur-søde rabarber fungerede fremragende.
Stine fik det, som hun ville: Kolskål med lakrids, lakrids, lakrids!
Det er bestemt ikke sidste gang, jeg leger med lakrids (og de søde veninder!!).