Lige et kort coucou fra mig i Paris, hvor jeg sidder oppe på femte med en case til International Contract Negotiation, mit tidlige onsdagsfag. Lige nu holder jeg dog pause fra forhandlingerne og drømmer/sender varme tanker til den lille lækre cannelé, jeg fik hos Paul i weekenden. Hos de fleste bagere i Paris beder man bare om “un cannelé”, men jeg kan godt lide deres mere præcise navn “cannelés bordelais” som fortæller, at disse små saftige og svampede kager stammer fra Bordeaux. De er lavet af en slags pandekagedej smagt til med rom (uhmm), som bages i små fine kobberforme, som I garanteret har set en masse gange før! Formene er med til at give det flotte, næsten karamelliserede udseende:) For mig smager cannelés af barndom, nok fordi de minder mig lidt om pandekager og æbleskiver på en af samme tid, men også fordi der ligger en god portion tryghed (comfort) i at tage en bid af noget så lækkert og svampet!
Ps. Se lige hvad Kristina har lavet. <3.. til folk der endnu ikke har lavet min ballade, KOM I GANG 🙂
Kim skriver
Hvor ser den lækker ud, jeg eelsker cannellé… dejligt pariserliv, du har!
mange hilsener Kim
Newyorkerbyheart skriver
Åhhhh, jeg eeeeeeelsker cannelé – jeg må i gang med at lave nogen igen. Jeg har dog ikke kobberforme men må “nøjes” med nogen i silikone 🙂
Mange hilsner
Birthe
Eva Bagger skriver
Mmmhmmm, hvor ser det skønt ud, Anne. Og ja; der er indimellem ikke noget bedre og mere trygt end ‘comfort food’. Fulgte for øvrigt en af dine opskrifter her i weekenden på en meget mumset chokoladekage. Mine gæster var seriøst i himlen! Smider et link til din side, så snart jeg får blogget om kagen 🙂
Håber ellers Paris behandler dig godt – men det ser lyder heldigvis sådan!
Meilleures salutations,
Eva
Eva Bagger skriver
Okay, må lige smide endnu en kommentar! Fulgte dit link til Kristina, og guess what – det var lige præcis dén kage, jeg også havde lavet i weekenden… spøjst!
Kristina skriver
Tak for linket søde Anne. Og jeg giver dig ret; alle burde prøve balladen!
Kærlig Hilsen fra Kristina
PS. Er stadig SÅ misundelig på alle de parisiske kager du spiser, ikke mindst canneléen!
Anne au Chocolat skriver
Kære Kim,
C’est trop fantastique! 🙂
Anne au Chocolat skriver
Kære Birthe,
Jeg har også gummiformene – i adskillige størrelser – men tror jeg skal skaffe mig flere af dem i kobber også 🙂
Kh
Anne au Chocolat skriver
Kære Eva,
Du er en dejlig læser 🙂
Bisous
A
Anne au Chocolat skriver
Kære Kristina
Det var så lidt – glæder mig til at se dig i det nye år 🙂
Kram
Lone Kjær skriver
Elsker også cannelé, men bager dem desværre alt for sjældent..
Povl Holm Nielsen skriver
Det er lige sådan en kage jeg har tænkt mig at bage nu! -og det til trods for, at jeg ikke har nogle kobberforme, som jeg er sikker på fremmer resultatet.
Det er bare en skam ,at jeg ikke på din side kan finde opskriften, og det til trods for at jeg siden 1983 har været avanceret IT bruger. Nå men så må jeg måske bare Google den. Men dejlige billeder.
Troels Hansen skriver
Hej Anne
Kender du til et sted, hvor jeg kan købe mig nogle forme i kobber eller andet materiale?
På forhånd tak!
Bedste hilsner, Troels Hansen – Odense