Disse melt-in-your-mouth (or between your fingertips) chokoladetrøfler kreerede jeg i sidste uge, da jeg havde lyst til en sød og fløjlsblød chokoladeoplevelse. Det blev til crème de la crème orangetrøfler faktisk, da jeg brugte den mørke orangechokolade Special Orange fra Valrhona. Jeg puttede lidt honning i ganachen, da honningens fine og finurlige sødme altid er med til at åbne op for chokoladens nuancerede smagsunivers. Man kan også sagtens lave trøflerne med en almindelig god mørk chokolade.
Trøflerne er gode lige fra køleskabet; deres fløjlsblødhed smelter direkte på tungen og er indbegrebet af instant pleasure. De kan faktisk også nydes fra fryseren. De forbliver ret bløde selv i frossen tilstand. Det giver en sanselig livsnydelse, som varer lidt længere, da trøflerne ikke smelter nær så hurtigt.
Til 20 trøfler:
130 g Special Orange fra Valrhona – eller anden god mørk orangechokolade
130 g piskefløde
20 g honning
10 g smør
Kakao til at rulle trøflerne i, gerne fra Valrhona.
Hak chokoladen fint og smelt den over vandbad eller i mikrobølgeovnen ved lav effekt (rør i den flere gange undervejs) – lad den ikke overstige 55 grader. Bring piskefløden i kog sammen med honningen og hæld derefter 1/3 af den varme fløde over chokoladen. Rør rundt med en dejskraber, til massen er fint homogen. Tilsæt den næste 1/3 fløde og rør igen til massen har samlet sig. Tilsæt resten af fløden og rør godt til, så massen samler sig og har en smuk blank overflade. Tilsæt til sidst smørret lidt ad gangen. For at ganachen får den mest optimale konsistens, stavblend den da gerne til sidst. Hæld massen i en form foret med film eller bagepapir og sørg for, at massen er dækket godt til (film eller papirskal helt ned og røre ved massens overflade). Lad ganachen sætte sig – det tager minimum 12 timer. Skær ganachen ud og tril den forsigtigt til kugler. Eller lav kugler med et parisiennejern. Tril kuglerne i kakao og bevar dem på køl eller frost indtil servering.
Line skriver
Kjaere Anne!
Tusen takk for oppskrift! Den vil jeg proeve! Hvis man ikke har orangechokolade kan jeg bruge vanlig sjokolade og tilsette litt saft av en appelsin? Har du proved aa lage chokoladetrøfler med lys sjokolade? Det er saa vanskelig aa faa tak i moerk sjokolade her i India.
stor knus til deg! Hjemmelaged Kort er paa vei til din postkasse 🙂
Anne au Chocolat skriver
Kære Line
Ja, det kan du sagtens gøre 🙂
Jeg glæder mig til at høre, hvad du synes om det.
Og H U R R A hvor jeg glæder mig til at få dit postkort.
Kram en masse fra mig!
Julie/Gane&Gaffel skriver
Nøjjj, hvor ser de bare fantastiske ud. Der fik du lige sat gang i en indre chokoladedagdrøm i mit hoved!
Anne au Chocolat skriver
Kære Julie
Jeg sidder også på CBS og dagdrømmer om dem lige nu 🙂
Kh Anne
Line skriver
Føler jeg er blevet ramt med en pil lige i mit chokoladehjerte 🙂 Troede ikke det var muligt at lave dem selv. Mange tak for opskriften! De ser alt for gode ud.
rikke skriver
Kære Anne ––– hvor finder jeg største udvalg af Valrhona-chokolade – synes ikke Magasin har alle de varianter du ofte hentyder til i dine skønne opskrifter! På forhånd tak, Rikke
Zoë Escher skriver
Chokolade trøfler smager fantastisk. Tak for tippet med honningen:-)
Mvh:
Zoë
Anne au Chocolat skriver
Kære Line
Tusind tak for dine fine ord. Det er også fløjlsblød chokoladekærlighed! 🙂
Kh Anne
Anne au Chocolat skriver
Kære Rikke
Jeg mente ellers, at Magasin havde Special Orange. Hvor bor du henne i landet? Så kan jeg finde ud af, hvor det nærmeste største udvalg er 🙂
Kh Anne
Anne au Chocolat skriver
Kære Zoë
Honning er et lille mirakel 🙂
Kh Anne
foodMAD skriver
De ser helt vidunderlige ud! Kunne godt bruge nogle af disse små syndigheder her til kaffen. Tak for opskrift!
Linn skriver
Altså Anne – hvor ser det vildt lækkert ud. Mørk chokolade med appelsin i er en af mine absolutte yndlingschokolader – så måske jeg skal prøve noget á la det her om ikke altfor længe. Tak for inspiration, søde du!
Louises lakridser skriver
Ej, det er næsten tarveligt :-). Jeg har fået ret meget kage på det seneste, men dem her ser jeg ud til at må prøve.
Anne au Chocolat skriver
Søde Linn
Tusind tak! 🙂 De er også meget lækre! Håber snart at vi ses!
Kram
Anne au Chocolat skriver
Kære Louise
Det lyder fornuftigt 😉
Kh Anne
Clara skriver
Hej Anne
Jeg skulle lige til at lave disse, men så så jeg at de skulle være mindst 12 timer i køleskabet. Jeg kiggede lidt rundt på andre opskrifter, og der skulle de kun sætte sig i et par timer. Er der noget specielt ved disse, der gør, at de skal være så længe i køleskabet?
Lige en ting mere. Ved du hvor jeg kan købe Valrhona chokolade henne, bor i Vejle.
Lige nu har jeg dog et lille forråd fra sommerferien, hvor jeg besøgte Valrhona Chokoladefabrikken i Frankrig 🙂
Håber du kan svare på mine spørgsmål! Jeg bliver simpelthen så inspireret af at kigge på dine lækre opskrifter!
Anne au Chocolat skriver
Kære Clara
De er bedst efter 12 timer på køl, så de har sat sig ordentlig men de er også gode efter 5-6 timer 🙂
Jeg kan undersøge Valrhona for dig?:) jeg har også besøgt fabrikken i Tain l’Hermitage!
Kh Anne
Clara skriver
Du må meget gerne undersøge det, det ville være en stor hjælp!:-)
Kh
Laura skriver
Til Clara: Jeg havde overset, at de skulle sætte sig i 12 timer, da jeg lavede dem i går. Derfor røg de i en tur i fryseren i stedet i ca. to timer, og det fungerede fint.
Til Anne: Af hjertet tak, de var virkelig gode! Den perfekte afslutning på en ægte herremiddag (indtaget af to damer) – og en god bund til en bytur! 🙂
Mette skriver
Hej Anne
Efter at have opdaget Valrhonas fantastiske caramelia her på din side, har jeg nu købt en pakke, som jeg har tænkt mig at bruge til at lave fyldte chokolader/trøfler med. Men kan jeg bare bruge denne opskrift? Eller skal der mindre fløde i, når man bruger lys chokolade?
På forhånd tak for hjælpen 🙂
Mvh Mette
Anne au Chocolat skriver
Kære Mette,
uhm, det lyder som en god idé! Jeg tror godt, at du kan bruge denne opskrift. Men jeg ville så udelade honningen, da Caramélia’en er rigeligt sød.
God fornøjelse.
Kh Anne
sigrid skriver
Hej Anne
hvor ser det bare lækkert ud ! 🙂
hvor lang tid kan de færdige tøfler holde sig i køleskab ?
M.v.h Sigrid
Anne au Chocolat skriver
Kære Sigrid
Det kan i hvert fald godt holde sig julen over 🙂
Kh Anne
Louise Petersen skriver
Hej Anne…
Jeg har kigget lidt rundt på din hjemmeside fordi jeg gerne ville eksperimenter med chokoladeganache og trøfler men jeg synes måleforholdet ml. fløde og chokolade ændrer sig hver gang jeg kigger på en ny opskrift… Har du et generelt måleforhold du kører efter alt efter om du:
– laver trøfler der skal rullers
– laver en ganache der skal piskes så den kan bruges som fyld
– en ganache der skal bruges til opsmøring
Håber meget du kan hjælpe for har kigget rundt på internettet og alle skriver noget forskelligt!
TAK
Anne au Chocolat skriver
Kære Louise,
Jeg har først set din besked nu.
Har du fundet en løsning selv?
Jeg prøver mig også altid lidt frem, og forholdene jeg ender med varierer altid fra chokolade til chokolade.
Kh Anne
Jane Olsen skriver
Hej Anne !
Jeg er da fuldstændig ramt af alle dine lækre opskrifter ,har bare siddet og læst i 2 timer og nærmest smagt det i tankerne .
Vil prøve dine peanut småkager om lidt.
Du har fået en stor fan som bare må besøge din blog igen !
(Har altid elsket god mørk chokolade og har altid noget på lager )
KH Jane
Anne au Chocolat skriver
Kære Jane,
TUSIND tak den sødeste sødeste kommentar.
Det gør mig meget glad, at du synes om min blog og opskrifterne.
Rigtig god weekend 🙂
Kh Anne
Jane Dixon skriver
Kære Anne,
Først og fremmest tak – Der er mange opskrifter på trøfler/ganache på nettet, men din er bare den bedste!
Dernæst: Revet skal af en halv appelsin i fløden, som så sies fra efterfølgende giver en super orangesmag. Og så kan jeg anbefale chokoman.dk til online bestilling af Valrhona chokolade og kvali nougat + marcipan.
Håber du bliver ved med at blogge – dine opskrifter er alt for lækre! 🙂
Kh
Jane
Louise skriver
Uhmm – kan de virkelig fryses?
Anne au Chocolat skriver
Ja, det kan de 🙂