Som indledning til dette lille indlæg må jeg lige indrømme, at jeg ikke kan være i Magasin uden at besøge underetagen – aka. mad-etagen. Hvis jeg havde råd, ville jeg gerne handle noget mere i Mad&Vin, men eftersom jeg er (en fattig) studerende, er det ikke rigtig en forsvarlig mulighed. Til gengæld oser jeg en masse og bruger utroligt meget tid på at smugkigge, bladre og finde inspiration i de internationale madblade, og så køber jeg rimelig tit en scone eller to hos Rhein Van Hauen, som – jeg mener – laver byens bedste scones; de er sprøde men bløde, smager af smør, og har den helt rigtige sukker-salt balance i smagen. Jeg er vild med alle tre slags: almindelige scones, chokoladescones og scones med rosiner. Mmm…
Nå men med en pludselig lang indledning må jeg hellere hoppe videre i mad-teksten. En smuttur til mad-etagen gav mig forleden et lille gratis glæde. Som nogle måske allerede er bekendt med, har Valrhona fået en fin lille afdeling ved siden af Magasins egen chokolade. Til gengæld var jeg ikke selv bekendt med, at man kan få lov til at vælge to chokolader gratis i den sødeste lille æske, hvis man skriver sit navn og e-mail på en seddel og afleverer i Valrhona-afdelingen. Hvem gider ikke spammes af Valrhona!?
Jeg valgte en lille lækker mørk chokoladesag med den skønneste flødekaramel indeni, og så en hvid chokolade med fyld af en fin hvid chokolade ganache og cremet nougat. De er allerede spist, og de kan bestemt anbefales.
Så tag lige et smut forbi Valrhona og få en gratis chokoglæde.
Frederik Kreutzer skriver
Hej Anne
Tak for et meget brugbart tip! Magasin/Valrhona kan regne med gæster snarest…
/Frederik
Marianne skriver
Godt tip!
Gratis glæder er gode og tit overvejer jeg bare at gå i Peter Beier fordi man altid bliver budt et stykke chokolade derinde..
Hanne K skriver
Hej Anne
Æj, hvor ærgerligt, at man bor i det mørke Midtjylland 😉
Men kan høre, at det ville blive rigtigt, rigtigt dyrt for mig at bo tæt på Magasins madetage!!!
Kh Hanne
Anja skriver
Bare man boede i København … Var ellers på besøg i byen i lørdags og ville ønske at jeg havde vidst det der, men så ved jeg det til næste gang.
Har for nylig fundet din blog, da jeg lavede research på Hendes Majestæts fødselsdagskage :o) og sikke en hyggelig side! Kan se vi absolut deler nogle af de samme passioner her i livet.
KH Anja
Anne au Chocolat skriver
Kære Frederik og Marianne, glæd jer og prøv den med karamel 🙂
Kære Hanne, ja gode madsteder kan hurtigt blive en dyr affære 🙂
Kære Anja, det glæder mig at høre at du synes om min blog! Har du selv en blog ?
Kh Anne
Linda skriver
Uha, jeg skal da forbi Valrhona snarest så. Jeg kan høre, vi har samme forhold til Magasins madetage. Alt lokker, men SU-pengepungen taler alvorsord til én.
Anne au Chocolat skriver
Skynd dig forbi Linda 🙂
Anja skriver
Kære Anne,
Nej desværre ingen blog …
// Anja
Anne au Chocolat skriver
Det synes jeg, du skal lave, Anja 🙂
Kh Anne
Louise skriver
Jeg trak lidt på smilebåndet da jeg så du mener at RVH har byens bedste scones, jeg kan fortælle at det er RVH mest populære vare, og der bliver lavet over 1 million om året!
Jeg er lærling der, og der bliver godt nok lavet mange scones 🙂
Anne au Chocolat skriver
Hehe – hvor sejt Louise! Kan du ikke lige skrive en mail til mig og fortælle deres hemmelighed bag de lækre scones ? 😉
Ej, spøj til side… JEG ELSKER DEM!!!!
Lise skriver
Kære Anne,
Chokolade er godt. Gratis er godt. Gratis chokolade er helt utroligt godt! Jeg må i Magasin snarest. 🙂
Tak for tippet!
Lise
Anne au Chocolat skriver
Kære Lise,
Ja, skynd dig i Magasin 🙂
Kh Anne