Foråret lader stadig vente på sig, og vi vågnede i dag til endnu en snedækket vinteragtig morgen. Heldigvis fandt jeg en pose brombær fra vores sommerhushave i fryseren og tryllede disse simple brombærmousser med et aromatisk fint tvist af appelsin frem på nul komma fem. Så blev alt lige lidt dejligere igen.
Ha’ en fin torsdag ♥
Brombærmousse med appelsin
4 portioner
225 g brombær, friske eller frosne
80 g sukker
1/2 stang vanilje
Reven skal af 1/2 øko appelsin
1,5 blad husblas
2 dl piskefløde
Forslag til pynt:
Stedmoderblomster
Hvide chokoladeperler (reklamelink)
Brombær
Marengs
Crumbleknas
Kom brombær, sukker, vaniljekorn og -stang samt appelsinskal i en gryde og bring i kog. Lad brombærrene småsimre i 5 minutter. Udblød imens husblas i koldt vand. Hæld brombærrene i en sigte over en skål og si saften fra. Vrid husblas fri for vand, og rør den straks ud i den varme brombærsaft. Lad saften køle af til håndvarm. Fordel brombærrene fra sigten i bunden af de fire glas. Pisk fløden til let skum. Vend forsigtigt flødeskum i saften ad 3 omgange. Fordel brombærmoussen i de fire portionsglas og stil på køl i 2-3 timer inden servering.
Maria skriver
Hej,
Jeg kan se du bruge den lækre crumbleknas i flere af dine opskrifter, jeg tænker derfor om man evt. med fordel ville kunne fryse den ned?
Og tak for altid inspirerende og lækre opskrifter! 🙂
Maria
Anne au Chocolat skriver
Kære Maria,
Ja det tror jeg sagtens at du kan! Og ellers kan du i hvert fald fryse det i ubagt tilstand og så bage det løbende. Jeg plejer oftest bare at opbevare crubmleknas i en lufttætbeholder, det kan holde sig lækkert i flere uger synes jeg 🙂
Helene skriver
Kan den laves dagen før eller skal den laves de få timer før?
Anne au Chocolat skriver
Kære Helene
Det kan den sagtens 🙂
Anne skriver
Hej Anne. Hvad er de lilla “æg” du har brugt som pynt? Mange hilsner Anne
Inge Bressendorff skriver
Hej Anne
Jeg vil gerne lave din brombær mousse, men jeg kan ikke forstå hvad det mørke er der er i bunden af glasset.
Hilsen Inge
Julie skriver
Hej Anne, hvad er det i bunden af glasset?
Anne au Chocolat skriver
Kære Julie,
Det er brombærrene fra kompotten, som blev til overs, når brombærsaften sies fra til moussen:)
Bente blendstrup skriver
Har idag lavet din brombær
Meget lækker og nem at lave 🤗
Bente blendstrup skriver
Jeg har idag læbet din brombær mousse
Meget lækker og nem at lave 👍
Marianne skriver
Kan jeg bruge saft fra appelsinen i stedet for skallen?
Anne au Chocolat skriver
Kære Marianne
Det har jeg ikke prøvet, så jeg kan ikke svare dig på resultatet