Klik her for at købe E-Bogen – Glutenfri & Sukkerfri
  • Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar

Anne au Chocolat

Madkærlighed en masse

  • Hjem
  • Opskrifter
  • Om mig
  • E-Bogen – Glutenfri & Sukkerfri
  • E-bog Glad Morgenmad

Chokolade panna cotta med blommegelé og bagt hvid chokolade

18. november 2016 af Anne au Chocolat Skriv kommentar

choko-panna-cotta-2

Chokoladeintens og fløjlsblød panna cotta med et syrligt sødt lag af aromatisk blommegelé og knasende sprødhed fra den bagte hvide chokolade. Denne chokoladelækre dessert blev bragt i BT for 3 uger siden, da jeg er blevet deres faste dessertkok, som hver fjerde søndag byder på en ny dessert, kage eller anden sød sag.

Måske skal chokolade panna cottaen være jeres søde indslag på menuen i weekenden? Brug i øvrigt meget gerne de blommer, der bliver til overs fra blommegeléen i en trifli, til vaniljeis eller oven på morgengrøden.

Chokolade panna cotta med blommegelé og bagt hvid chokolade
6 personer

Chokolade panna cotta:
90 g god mørk chokolade
2 blade husblas
3 dl piskefløde
1 dl mælk
65 g sukker

Blommegelé:
6 blommer, mellemstore
100 g sukker
75 ml vand
2,5 blad husblas

100 g god hvid chokolade

Chokolade panna cotta:
Hak chokoladen fint og kom den i en skål. Udblød husblas i koldt vand i 5 minutter. Kom fløde, mælk og sukker i en gryde og varm op til kogepunktet. Vrid husblassen fri for vand og rør den straks ud i den varme fløde. Hæld straks derefter den varme fløde over chokoladen, og lad det stå i 2 minutter. Rør da rundt, til chokoladen er helt smeltet (brug gerne et piskeris). Fordel panna cottaen i 6 forme og køl dem af, inden de stilles på køl i 3 timer, før de er klar til blommegeléen.

Blommegelé:
Skær blommerne midt over, fjern stenene og skær blommerne i små både. Bring sukker, vand og blommer i kog, og lad det småkoge i 5 minutter. Udblød i mellemtiden husblas i koldt vand. Si blommesiruppen fra. Vrid husblassen fri for vand og rør den straks ud i den varme blommesirup. Lad den køle lidt af og hæld et 3-4 mm tyndt lag ud på panna cottaerne. Sæt panna cottaerne tilbage på køl i et par timer, så geleen sætter sig.

Bagt hvid chokolade:
Hak den hvide chokolade groft og kom den i et ildfast fad. Bag chokoladen ved 170 grader varmluft i ca. 20 minutter. Hold øje med den undervejs, så den ikke brænder på. Når den hvide chokolade køler af, bliver den knasende sprød. Hak den bagte hvide chokolade og drys den oven på panna cottaerne lige inden servering.

choko-panna-cotta

Skrevet i: Desserter

Previous Post: « Almond cake with white chocolate and liquorice
Next Post: Syrligt sød citronfromage »

Læserinteraktioner

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Primær Sidebar

Velkommen til mit univers, som byder på simple skønne kager, vidunderlige chokoladesager og lykkebringende lækkerier med fokus på de bedste råvarer og livsnydelse i lange baner.

I januar 2025 gik jeg over til en glutenfri livsstil, og det kommer også til at afspejle sig i fremtidige opskrifter her på siden. Alle de gamle opskrifter forbliver her selvfølgelig. Og jeg er stadig altid på jagt efter den gode smag.

Kærlig hilsen Anne au Chocolat

E-bogen Glutenfri & Sukkerfri – køb her

lykken-er-is

Search

Copyright © 2025 · Anne au Chocolat · Ophavsret · Sitemap