Jeg har fået tilsendt en flaske Baileys i anledningen af flaskens nye slanke design. Den var ikke svær at takke ja til, da jeg er ret glad for Baileys. Jeg drikker den sjældent, men kan eksempelvis godt lide den i konfekt, og hér har jeg også kreeret en slags kæmpe stykke konfekt. En chokoladetrøffelkage, som er cremet på den fløjlsbløde måde med et twist af den flødesøde Baileys. Trøffelkagen er S U P E R simpel og består faktisk kun af tre ting: økofløde, Caraïbe 66% chokolade fra Valrhona og et skvæt Baileys.
Kagen ville garanteret være genial i mindre størrelse. Formet til trøffelkugler eksempelvis. Men hér lavede jeg det altså til en dessert, som jeg serverede for søde Laura og Marie i går aftes. Jeg tilføjede lidt crunchy ristede hasselnødder, som passer så smagsmæssigt smukt til chokoladen, og så lidt frisk sødme i form af blade fra Steviaplanten, som I kommer til at læse mere om på bloggen snart. Andre nødder som pistacier, valnødder, pecannødder ville også fungere hertil, lige som at krydderurterne citronmelisse, mynte og citronverbena med garanti også ville gøre noget godt for denne dessert. Mulighederne er mange. Bare hold det enkelt – det fortjener denne trøffelkage, synes jeg.
Til 3-4 personer:
150 g mørk chokolade, gerne Caraïbe 66% fra Valrhona
100 g piskefløde
2 spsk Baileys
50 g ristede hasselnødder, hakket
lidt Stevia-blade
Hak chokoladen fint. Bring fløden i kog med Baileys og hæld den over chokoladen. Lad blandingen stå i 4-5 minutter. Rør derefter i chokoladecremen til den er homogen. Hæld trøffelmassen i en form (jeg brugte en lille form på 300 ml) foret med husholdsningsfilm, dæk den til og lad den sætte sig på køl i 3-4 timer. Servér den skåret i skiver drysset med ristede hasselnødder og lidt stevia-blade på toppen.
A + K = ♥ skriver
Lækkert! Baileys i eller til desserter slår aldrig fejl – tror at en shot stærk espresso deri eller moccachokolade i stedet for almindelig mørk, også ville være godt!
– Anne
Christina skriver
Det ser rigtigt lækkert ud!
Hvor meget kunne man smage Bailey’en? Jeg synes nemlig tit, at problemet med Baileys i konfekt er, at det er svært at få smagen til at træde frem – så er lidt nysgerrig på om smagen trådte frem, eller om den blev overdøvet af (lækker) chokolade og fløde?
Julie / It´s My Passions skriver
Det ser meget lækkert ud og kunne forestille mig, at Baileys smager dejligt i en dessert som denne 🙂 Kunne godt finde på at lave den som trøffelkugler, som du også selv foreslår det 🙂
Michelle skriver
Oh, det ser godt ud, og det lyder til at være nemt at lave.
Kan det virkelig passe at fløden skal op at koge? (Det kan det vel, siden at du skriver det, men synes ikke man plejer at “må” koge mælkeprodukter?)
Og, hvis man vil trille til kugler, hvornår gør man det så? Massen er jo nok pænt varm efter at have været op at koge , så er det efter, at den har været på køl i nogle timer?
Jane skriver
Hvor ser den helt fantastisk lækker ud. Bager selv en lækker trøffelkage, men rart med lidt inspiration fra en anden slags. Det er slet ikke magen til, men denne lyder super lækker og måske også godt nok, at de slet ikke ligner hinanden.
Glæder mig meget til at prøve denne og især med bailey.. Mums.. Den er super fin i det nye design også:)
Hilsen Jane
Anne au Chocolat skriver
Kære Anne
Det lyder slet ikke dårligt 🙂
Kh Anne
Anne au Chocolat skriver
Kære Christina
Du har helt ret i, at Baileys har en tendens til at ryge lidt i baggrunden smagsmæssigt, når den kommer i selskab med chokolade.
Men jeg synes godt, at man kunne smage den 🙂
Kh Anne
Anne au Chocolat skriver
Kære Julie
Det lyder som en dejlig idé 😉
Kh Anne
Anne au Chocolat skriver
Kære Michelle
Fløden skal bare lige have et opkog. Ikke mere end det 🙂
Jeg vil lade massen sætte sig helt og så forme trøffelkugler – gerne ved hjælp af et parisiennejern 🙂
kh Anne
Anne au Chocolat skriver
Kære Jane
Dejligt at kunne inspirere 🙂
Kh Anne
Piskeriset skriver
Uha, det ser virkelig indbydende ud – og dejlig ukompliceret 🙂
Anne au Chocolat skriver
Kære Piske,
Du ved, at jeg elsker ukomplicerede søde sager 😉
Kh A
Jenny skriver
Lyder lækkert. Hvor har du steviaplanten fra?
Mette skriver
Anne, læs lige om brugen af stevia planten: http://www.havenyt.dk/spoergsmaal/krydderurter/5198.html
Anne au Chocolat skriver
Hej Jenny
Jeg har fået den af et PR-bureau 🙂
Kh Anne
Anne au Chocolat skriver
Kære Mette
Atter et tak for reminderen lyder herfra 🙂
Dog tror jeg ikke, at det er så farligt med et enkelte blade i ny og næ!
Kh Anne
Isabella skriver
Årh, det ser fantastisk lækkert ud. Det skal prøves!
Anne au Chocolat skriver
Kære Isabella
Det lyder som en god idé 🙂
Kh Anne