Ovenstående billede viser kun den halve fornøjelse ved at spise en crème brûlée. Billedet er nemlig taget inden rørsukkeret drysses oven på cremen for derefter at blive brændt (=brûlée) til sprød karamel med en gasbrænder – en såkaldt blowtorch.
Kombinationen af den bløde vanillecreme og den sprøde og letbrændte karamel er guddommelig. Jeg brugte også dette til at eksemplificere mit behov for både sprøde og bløde konsistenser i en dessert i mit tidligere indlæg om, hvad der gør en dessert god.
Ikke desto mindre er den vanillede creme med alle de synlige vanillekorn i sig selv en dejlig fornøjelse. Og jeg har førhen med glæde spist cremen uden den brændte karameltopping.
Vigtig info: det er min erfaring, at man_ikke_kan_lave crème brûlée på pasteuriserede æggeblommer. Oplevelsen bliver bare ikke den samme.
Jeg har gennem adskillige forsøg i tidens løb kreeret min egen opskrift på crème brûlée. Dvs. mængderne er mine egne, men fremgangsmåden har jeg lånt af den franske kok Joël Robuchon.
Opskriften her er til 4 ramekinere, som den på billedet.
3 blommer (hvis M så 4 blommer)
1 vanillestang
55 g sukker
Røres sammen med et piskeris, til sukkeret er opløst. Røre ikke piske.
110 ml sødmælk
250 ml fløde
Tilsæt
Sigt cremen og lad den hvile i en halv time (ikke på køl) og skum af for bobler. Bag ved 95grader i ca. halvanden time eller til cremen har sat sig.
Opbevares på køl indtil karamelliseringen.
Crème brûlée kan serveres solo, men går også godt sammen med eksempelvis en sorbet på nogle lækre frugter og bær.