Klik her for at købe E-Bogen – Glutenfri & Sukkerfri     -     eBook: Gluten-free & Sugar-free - Buy here
  • Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar

Anne au Chocolat

Madkærlighed en masse

  • Hjem
  • MIN NYE BOG – BAG GLUTENFRIT
  • Opskrifter
    • Om mig
  • E-Bog – Glutenfri & Sukkerfri
  • eBook: Gluten Free & Sugar Free

Noget af det hyggeligste jeg ved: Crumble med brombær og æbler

4. marts 2019 af Anne au Chocolat

Hvis der er en dessert, jeg ALDRIG bliver træt af, så er det en nybagt crumble. Det er noget af det bedste og mest hyggelige, jeg kan sætte tænderne i. Syrligt søde bagte frugter og bær i den fineste forening med det knasende sprøde lag på toppen. Åh det er godt! Crumble kan varieres i det uendelige (her med brombær og æbler), og så er den lavet på nul komma fem.  Jeg kan ikke huske, om jeg har skrevet det tidligere på bloggen, men crumble var i mange år min ‘partydessert’, jeg havde med hjem til middag hos venner, hvis jeg havde lovet at stå for desserten men ikke havde alverdens tid til at forberede den. Så lavede jeg blot crumbledejen hjemmefra og tog den med sammen med frugt/bær, og så kunne jeg lynhurtigt lave crumble på stedet. Ret smart, hvis jeg selv skulle sige det:)

I øvrigt er grunden til, at bloggen har været stille de sidste par uger, at min kære mand brækkede ryggen på mountainbike for to uger siden i dag. Lidt af et chok, mildest talt. Heldigvis “kun” en ryghvirvel, ingen nervebaner er beskadiget, og han kan stadig gå! Alt er derfor lidt anderledes herhjemme for tiden, men han er sej, i godt humør og har fået et korset på, som passer på ryggen.

Hav en dejlig mandag og pas på jer selv og hinanden ♥

Crumble med brombær og æbler
6-8 personer

Fyld:
250 g brombær, friske eller frosne (jeg brugte en pose af frosne bær fra sommerhushaven)
250 g æble, skåret i mindre stykker

Crumbledej:
60 g havregryn
40 g mel
60 g sukker
40 g brun farin
et nip salt
100 g smør

Forvarm ovnen til 175 grader varmluft. Fordel brombær og æblestykker i et ildfast fad. Kom alle ingredienserne til crumbledejen i en minihakker og blend sammen. Det kan også laves i en skål/røremaskine. Fordel crumbledejen over blandingen af brombær og æbler. Bag crumblen i ovnen i 30-35 minutter, til den er fin gylden, sprød og boblende. Nyd den lun og gerne med vaniljeis, creme fraiche eller græsk yoghurt til.

Skrevet i: Desserter

Previous Post: « Glaserede fastelavnsboller med vaniljecreme og chokolade
Next Post: Bountybidder med karamel, peanuts og Dulcey »

Primær Sidebar

Velkommen til mit univers, som byder på simple skønne kager, vidunderlige chokoladesager og lykkebringende lækkerier med fokus på de bedste råvarer og livsnydelse i lange baner.

I januar 2025 gik jeg over til en glutenfri livsstil, og det kommer også til at afspejle sig i fremtidige opskrifter her på siden. Alle de gamle opskrifter forbliver her selvfølgelig. Og jeg er stadig altid på jagt efter den gode smag.

Kærlig hilsen Anne au Chocolat

MIN NYE BOG – BAG GLUTENFRIT. KLIK PÅ BILLEDET FOR AT LÆSE MERE OG BESTILLE

E-bogen Glutenfri & Sukkerfri – køb her

The E-book Gluten Free & Sugar Free

Search

Copyright © 2026 · Anne au Chocolat · Ophavsret· Cookiepolitik · Privatlivspolitik · Sitemap

Administrer samtykke
For at give dig de bedste oplevelser bruger vi teknologier som cookies til at gemme og/eller få adgang til enhedsoplysninger. Hvis du giver dit samtykke til disse teknologier, kan vi behandle data som f.eks. browsingadfærd eller unikke ID'er på dette websted. Hvis du ikke giver dit samtykke eller trækker dit samtykke tilbage, kan det have en negativ indvirkning på visse funktioner og egenskaber.
Funktionsdygtig Altid aktiv
Den tekniske lagring eller adgang er strengt nødvendig med det legitime formål at muliggøre brugen af en specifik tjeneste, som abonnenten eller brugeren udtrykkeligt har anmodet om, eller udelukkende med det formål at overføre en kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet.
Præferencer
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for det legitime formål at lagre præferencer, som abonnenten eller brugeren ikke har anmodet om.
Statistikker
Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til statistiske formål. Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til anonyme statistiske formål. Uden en stævning, frivillig overholdelse fra din internetudbyders side eller yderligere optegnelser fra en tredjepart kan oplysninger, der er gemt eller hentet til dette formål alene, normalt ikke bruges til at identificere dig.
Marketing
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for at oprette brugerprofiler med henblik på at sende reklamer eller for at spore brugeren på et websted eller på tværs af flere websteder med henblik på lignende markedsføringsformål.
  • Vælg muligheder
  • Administrér tjenester
  • Administrer {vendor_count} leverandører
  • Læs mere om disse formål
Se præferencer
  • {title}
  • {title}
  • {title}