Klik her for at købe E-Bogen – Glutenfri & Sukkerfri     -     eBook: Gluten-free & Sugar-free - Buy here
  • Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar

Anne au Chocolat

Madkærlighed en masse

  • Hjem
  • MIN NYE BOG – BAG GLUTENFRIT
  • Opskrifter
    • Om mig
  • E-Bog – Glutenfri & Sukkerfri
  • eBook: Gluten Free & Sugar Free

Sommerens ultimative dessert – rabarber med karamelliseret hvid chokolade

14. juni 2016 af Anne au Chocolat

Processed with VSCOcam with f2 preset

Som de fleste af jer ved, så elsker jeg at lave simple velsmagende desserter, is og kager. Som i ELSKER. Når den rene smag af de gode råvarer får lov til at træde frem på scenen, er jeg nem at gøre tilfreds. Lige som i denne enkle dessert, som jeg vil vove at påstå er et ret godt bud på sommerens ultimative dessert. Syrligt sød rabarberkompot, karamelliseret hvid chokolade og en letpisket flødeskum. Sidstnævnte kunne også sagtens skiftes ud med en fløjlsblød vaniljeis. I det den hvide chokolade karamelliseres i ovnen, får den en super-fin lysebrun farve og den mest fantastiske smag af karamel.

Rabarber med karamelliseret hvid chokolade og flødeskum
4 personer

Rabarberkompot:
300 g rabarber, renset
100 g hjemmelavet vaniljesukker (eller 100 g sukker og vaniljekorn fra 1/2 stang)
1,5 spsk vand

Karamelliseret hvid chokolade:
70 g hvid chokolade, gerne Opalys 33% fra Valrhona*
1 knivspids salt

2 dl piskefløde

Rabarberkompot:
Skær rabarberne i stykker à 1 cm. Kom rabarber, vaniljesukker og vand i en gryde og bring det i kog. Lad det koge 5-7 minutter, indtil rabarberne er bløde og lækre. Køl kompotten af og opbevar den i køleskabet, indtil den skal serveres.

Karamelliseret hvid chokolade:
Hak den hvide chokolade og kom den i et ildfast fad. Bag den i ovnen ved 120 grader i ca. 1 time. Rør grundigt i den undervejs. Ca. hver tiende minut. Chokolademassen kommer til at klumpe i løbet af bagningen, men når den karamelliseres, bliver den flydende igen. Bare rør godt! Tilsæt salt til sidst. Lad den karamelliserede hvide chokolade køle af.

Pisk fløden til en let skum og anret den sammen med rabarberkompotten og drys med grofthakket karamelliseret hvid chokolade.

*Jeg lavede faktisk 140 g (2 chokoladeplader à 70 g) og guffede den resterende karamelliserede hvide chokolade i løbet af de efterfølgende dage.

Skrevet i: Desserter Tags: chokolade, dessert, karamelliseret hvid chokolade, rabarber

Previous Post: « De bedste vafler
Next Post: Fløjlsblød mælkechokoladeis »

Primær Sidebar

Velkommen til mit univers, som byder på simple skønne kager, vidunderlige chokoladesager og lykkebringende lækkerier med fokus på de bedste råvarer og livsnydelse i lange baner.

I januar 2025 gik jeg over til en glutenfri livsstil, og det kommer også til at afspejle sig i fremtidige opskrifter her på siden. Alle de gamle opskrifter forbliver her selvfølgelig. Og jeg er stadig altid på jagt efter den gode smag.

Kærlig hilsen Anne au Chocolat

MIN NYE BOG – BAG GLUTENFRIT. KLIK PÅ BILLEDET FOR AT LÆSE MERE OG BESTILLE

E-bogen Glutenfri & Sukkerfri – køb her

The E-book Gluten Free & Sugar Free

Search

Copyright © 2026 · Anne au Chocolat · Ophavsret· Cookiepolitik · Privatlivspolitik · Sitemap

Administrer samtykke
For at give dig de bedste oplevelser bruger vi teknologier som cookies til at gemme og/eller få adgang til enhedsoplysninger. Hvis du giver dit samtykke til disse teknologier, kan vi behandle data som f.eks. browsingadfærd eller unikke ID'er på dette websted. Hvis du ikke giver dit samtykke eller trækker dit samtykke tilbage, kan det have en negativ indvirkning på visse funktioner og egenskaber.
Funktionsdygtig Altid aktiv
Den tekniske lagring eller adgang er strengt nødvendig med det legitime formål at muliggøre brugen af en specifik tjeneste, som abonnenten eller brugeren udtrykkeligt har anmodet om, eller udelukkende med det formål at overføre en kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet.
Præferencer
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for det legitime formål at lagre præferencer, som abonnenten eller brugeren ikke har anmodet om.
Statistikker
Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til statistiske formål. Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til anonyme statistiske formål. Uden en stævning, frivillig overholdelse fra din internetudbyders side eller yderligere optegnelser fra en tredjepart kan oplysninger, der er gemt eller hentet til dette formål alene, normalt ikke bruges til at identificere dig.
Marketing
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for at oprette brugerprofiler med henblik på at sende reklamer eller for at spore brugeren på et websted eller på tværs af flere websteder med henblik på lignende markedsføringsformål.
  • Vælg muligheder
  • Administrér tjenester
  • Administrer {vendor_count} leverandører
  • Læs mere om disse formål
Se præferencer
  • {title}
  • {title}
  • {title}