Klik her for at købe E-Bogen – Glutenfri & Sukkerfri     -     eBook: Gluten-free & Sugar-free - Buy here
  • Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar

Anne au Chocolat

Madkærlighed en masse

  • Hjem
  • MIN NYE BOG – BAG GLUTENFRIT
  • Opskrifter
    • Om mig
  • E-Bog – Glutenfri & Sukkerfri
  • eBook: Gluten Free & Sugar Free

En lille opdatering / variation af e-bogens hurtige morgenboller

23. oktober 2025 af Anne au Chocolat

Det er nu over et halvt år siden, at jeg udgav e-bogen Glutenfri & Sukkerfri, og I er SÅ mange, som har købt den. Det gør mig meget glad – kæmpe tak for det!

Den største glæde er de positive tilkendegivelser, som jeg modtager på ugentlig basis om, hvordan opskrifterne hitter hos jer og jeres medspisere. Det gør mine opskriftsudvikling endnu sjovere og meningsfuld.

De hurtige morgenboller er den opskrift, som får allermest ros. De er nemme at lave, har en super luftig krumme og smager som “rigtige boller” (hvem definerer i øvrigt, hvad en rigtig bolle er – men I forstår, hvad jeg mener).

Jeg har leget videre med opskriften, og her er et par hæveversioner, som kan være nyttige at prøve af, hvis man har lyst. I den første version hæver dejen i skålen og bages umiddelbart efter at være blevet formet. Det sikrer, at bollerne hæver fint op i højden hver gang. Ud af de mange roser, har der nemlig været et par enkelte, som har skrevet, at de ellers meget velsmagende og luftige boller blev en smule flade nogle gange. Derfor har jeg testet denne hævemetode som et alternativ – og den fungerer bare super godt!

Den anden metode er en koldhævet version, som er ideel, hvis man gerne vil kunne forberede dejen aftenen inden, så man blot skal forme og bage bollerne om morgenen.

NY HÆVEVERSION AF DE HURTIGE BOLLER*:
Dæk skålen med den æltede dej med et fugtigt viskestykke og lad dejen hæve på køkkenbordet i 1 time.
Opvarm ovnen til 250 grader varmluft med bageplader i. Hæld dejen ud på køkkenbordet. Tag den ene bageplade ud af ovnen. Hak bollerne ud som anvist i e-bogen. Bagetid er det samme, men kom gerne bollerne på den varme plade.

DEN KOLDHÆVEDE VERSION:
Kom den æltede dej i en skål med låg eller en condibøtte, og lad den stå på køkkenbordet i en time. Kom den derefter på køl natten over. Om morgenen/dagen efter: Hæld dejen ud på køkkenbordet, og lad den temperere i ca. 30 minutter, mens ovnen varmer op med en bageplade i. Hak bollerne ud som anvist i e-bogen. Bagetid er det samme, men kom gerne bollerne på den varme plade.

* som er brugt til bollerne på disse billeder.

Skrevet i: E-bog

Previous Post: « Nærende bananpandekager med hørfrø og solsikkekerner
Next Post: Fuldkorn uden gluten – her er tre gode opskrifter til jer. »

Primær Sidebar

Velkommen til mit univers, som byder på simple skønne kager, vidunderlige chokoladesager og lykkebringende lækkerier med fokus på de bedste råvarer og livsnydelse i lange baner.

I januar 2025 gik jeg over til en glutenfri livsstil, og det kommer også til at afspejle sig i fremtidige opskrifter her på siden. Alle de gamle opskrifter forbliver her selvfølgelig. Og jeg er stadig altid på jagt efter den gode smag.

Kærlig hilsen Anne au Chocolat

MIN NYE BOG – BAG GLUTENFRIT. KLIK PÅ BILLEDET FOR AT LÆSE MERE OG BESTILLE

E-bogen Glutenfri & Sukkerfri – køb her

The E-book Gluten Free & Sugar Free

Search

Copyright © 2026 · Anne au Chocolat · Ophavsret· Cookiepolitik · Privatlivspolitik · Sitemap

Administrer samtykke
For at give dig de bedste oplevelser bruger vi teknologier som cookies til at gemme og/eller få adgang til enhedsoplysninger. Hvis du giver dit samtykke til disse teknologier, kan vi behandle data som f.eks. browsingadfærd eller unikke ID'er på dette websted. Hvis du ikke giver dit samtykke eller trækker dit samtykke tilbage, kan det have en negativ indvirkning på visse funktioner og egenskaber.
Funktionsdygtig Altid aktiv
Den tekniske lagring eller adgang er strengt nødvendig med det legitime formål at muliggøre brugen af en specifik tjeneste, som abonnenten eller brugeren udtrykkeligt har anmodet om, eller udelukkende med det formål at overføre en kommunikation via et elektronisk kommunikationsnet.
Præferencer
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for det legitime formål at lagre præferencer, som abonnenten eller brugeren ikke har anmodet om.
Statistikker
Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til statistiske formål. Den tekniske lagring eller adgang, der udelukkende anvendes til anonyme statistiske formål. Uden en stævning, frivillig overholdelse fra din internetudbyders side eller yderligere optegnelser fra en tredjepart kan oplysninger, der er gemt eller hentet til dette formål alene, normalt ikke bruges til at identificere dig.
Marketing
Den tekniske lagring eller adgang er nødvendig for at oprette brugerprofiler med henblik på at sende reklamer eller for at spore brugeren på et websted eller på tværs af flere websteder med henblik på lignende markedsføringsformål.
  • Vælg muligheder
  • Administrér tjenester
  • Administrer {vendor_count} leverandører
  • Læs mere om disse formål
Se præferencer
  • {title}
  • {title}
  • {title}