I morges lavede jeg denne lækre syrligt søde og fløjlsbløde nektarinsorbet, som jeg spiste til morgenmad med lidt hakket mælkechokolade (Jivara 40% fra Valrhona), blåbær og kirsebær. Det smagte af sommer! Ren livsnydelse 🙂
Nektarinsorbet (2-4 personer, alt efter islysten)
300 g nektariner, uden skræl og skåret i tern
300 g sukkerlage (halvt sukker og halvt vand koges op til, sukkeret er opløst og afkøles)
1/4 citron, saften af
Blend nektarin og sukkerlage sammen til en mos uden klumper. Smag til med citronsaft. Kør cremen til sorbet på ismaskinen.
God fornøjelse 🙂
M skriver
Hej! Er på udkig efter en billig ismaskine, men jeg ved intet om det, så jeg tænkte om der var en du kunne anbefale eller havde nogle råd til hvad man skal gå efter? Knus
Signe skriver
Kære Anne.
Jeg beundrer dine lækre morgenmadskreationer. Og derudover må jeg også beundre din evne til at forholde dig mæt. Med dette mener jeg, at hvis jeg spiste nektarinsorbet til morgenmad med lidt frugt ville jeg være sulten ca. 1/2 time efter. Er det hele din morgenmad eller spiser du også andet mættende? Hvis ja – til første del af sætningen -, hvordan i alverden kan du så være mæt ? 🙂
I øvrigt: Tak for dejlige skriverier!
Mvh. Signe
Mette skriver
Hej Anne 🙂
Ved du hvad man kan gøre hvis man ikke har en ismaskine? – kan det fungere uden?
fattig-bloggeren skriver
Har lige fundet din blog og den er bare skøn 🙂 Vil ligesom “M” også gerne høre om du kan anbefale en ismaskine der ikke er for dyr. Sorbet’en ser forfærdelig lækker ud, er det noget man kan gøre med alle slags frugt (er nemlig stort fan af passionsfrugt)? 😀
Mange hilsener fra fattig-bloggeren
Anne au Chocolat skriver
Kære M
Hvad er dit budget på ismaskine? 🙂
Kh Anne
Anne au Chocolat skriver
Kære Signe
Tak for din søde hilsen 🙂 Jeg spiser meget forskelligt fra dag til dag, og nogle gange går der lang tid mellem min morgenmad og frokost og andre gange spiser jeg noget om formiddagen. Med andre ord: jeg er ikke så bekymret for, at jeg bliver sulten, for så spiser jeg bare noget igen 🙂
Kh Anne
Anne au Chocolat skriver
Kære Mette,
Jeg tror det desværre ikke, men skal du ikke have en ismaskine? 🙂
Kh Anne
Anne au Chocolat skriver
Kære Fattig-bloggeren,
Jeg kunne også godt tænke mig at vide lidt mere omkring dit budget til ismaskine!? 🙂
Kh Anne
M skriver
Hej Anne 🙂 jeg tænker omkring 5-600 men jeg ved ikke om det er urealistisk 🙂
Anne au Chocolat skriver
Kære M,
Ja det tror jeg umiddelbart, at det er!
Jeg mener en gang at have set i ismaskinetest på Politiken.dk, så måske den kan googles? Min koster selv 10 gange så meget, men kører som ny på 7. år og den er min bedste investering nogensinde!
Kh Anne
Madling skriver
Sorbet til morgenmad med chokolade!
Hvilken herlig start på dagen. Det går vist kun an i ferien 😉
Anne au Chocolat skriver
Kære Madling
Jeg kan altid spise dessert til morgenmad 😉
Kh Anne